Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Professor: DF tæt på potentiel ny fascismemodel

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Under den seneste valgkamp udtalte lektor og Holocaust-ekspert ved Syddansk Universitet Therkel Stræde, at selv om man ikke kan sidestille Dansk Folkepartis foreslåede lovkatalog over for muslimer med Nazitysklands politik over for jøderne i 1930'erne, er der et slægtskab: "Dansk Folkeparti er ikke er nazister. Men deres parti og ideologi er ved deres ekstremt fremmedfjendske nationalisme ret tæt beslægtet med nazismen. (...) Når Dansk Folkeparti forsøger at gøre livet så svært som muligt for muslimer, er det en hetz, der ligner den, der blev ført imod jøderne." (Information, 26.10.2007).

Curt Sørensen, der er professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet, havde for få dage siden en kronik i Politiken, der kan læses som en uddybning af Strædes iagttagelser, men med en endnu skarpere konklusion.

Han tager afsæt i analyser af Wimarrepublikkens udvikling frem til nazisternes magtovertagelse

I sin på én gang tankevækkende og forstemmende skildring af den selvoplevede udvikling i Weimarrepublikken, En Tyskers Historie, beretter den tyske journalist og historiker Sebastian Haffner om den ændring af holdninger og opfattelser der beredte vejen for nazismens magtovertagelse og hvad senere fulgte.

Pludselig en dag var holdninger og opfattelser, som man hidtil havde betragtet som fuldstændig outrerede og marginale, blevet udbredt og accepteret selv i kredse, som ikke direkte identificerede sig med den fremstormende nazisme.

På tilsvarende måde kan vi i dag herhjemme konstatere, at holdninger, opfattelser og politisk sprogbrug, som for blot 10-15 år siden blev anset for at være horrible og helt ude i hampen, pludselig er blevet udbredt og accepteret og noget, som ledende politikere og medierne enten mere eller mindre identificerer sig med eller i hvert fald opfatter som et normalt element i vores politiske kultur og debat. Den nutidige samfundsmæssige og politiske diskurs er som forgiftet. Selv på den politiske venstrefløj vinder den nye retorik åbenbart frem.

Og ingen, slet ikke medierne, tør nævne hovedårsagen til forgiftningen af den offentlige debat, udbredelsen af autoritære, intolerante holdninger og opfattelser, den vedvarende hetz mod anderledes værende og anderledes tænkende og den lige så forudsigelige ekstremistiske modreaktion. Hovedårsagen er naturligvis Dansk Folkepartis fremtrædende position i dansk politik. Vi har herhjemme en regering, der har gjort sig afhængig af et højrepopulistisk parti, der uhæmmet i årevis har hetzet løs mod 'de andre'. Vi har efterhånden også fået radikaliserede grupper af islamister, der angriber demokratiet fra den anden side, og vi har, hvilket ofte er overset i den offentlige debat, en voksende gruppe af voldsparate højreekstremister og neonazister. (...)

Siden 2002 har medierne serviceret Dansk Folkeparti grænsende til det servile. Hvis Hitler havde fået en tilsvarende betjening af et lige så mægtigt og tjenstvilligt medieapparat, havde han ikke kun fået 37 procent af stemmerne ved et frit valg, men sikkert over halvdelen. Tyskerne havde i sin tid dog i det mindste den undskyldning, at de var i regulær økonomisk nød og i øvrigt, som allerede John Maynard Keynes påpegede, blevet ydmyget ved Versailles-traktaten. Det, vi er vidne til i dag i Danmark og en række andre lande i Europa, er det, man kunne kalde en 'velstandsfascisme'. Had og spot og spe over for de svage midt i et samfund af overflod, ledsaget af krav om national renselse.

Curt Sørensen
Politiken, 22.3.2008

Curt Sørensen understreger: "Dansk Folkeparti er ikke et fascistisk parti, som vi kender det fra mellemkrigsårenes Europa", eftersom man naturligvis bekender sig til demokratiet og ikke har SA eller stormtropper, men han er ikke bleg for at karakterisere i DF og en række øvrige højrepopulistisk partier i Europa som en potentiel ny slags fascismemodel:

"DF er ikke den klassiske fascisme, som havde en anden karakter og helt andre forudsætninger, men det, og tilsvarende partier rundt omkring i Europa, er det tætteste vi er kommet det, der kunne blive en potentiel fascismemodel det 21 århundrede. Og DF er allerede ved magten."

Han medgiver, at historiske sammenligninger er indlysende problematiske, men fastholder ikke desto mindre relevansen af at påpege paralleller:

"Den mest fatale demokratibrist er imidlertid forestillingen om den rene, rensede nation. Det er her, man kan få associationer til mellemkrigsårenes fascistiske og højreradikale bevægelser, hvor netop forestillingen om et nationalt Volksgemeinschaft, renset for påståede unationale og racefremmede elementer, var det centrale element i bevægelsernes ideologi og praksis. Alle sådanne historiske sammenligninger er naturligvis problematiske, men det afgørende i sammenhængen her er den hadefulde politiske retorik, den truende retning i den politiske bevægelse og det potentiale for en udskridning, der måtte være i befolkningen, samt den generelle baggrund og situation."

Som antydet indledningsvist knytter Curt Sørensen dermed i lighed med lektor Therkel Stræde netop an til de retoriske paralleller mellem nazisternes tidlige hetz mod jøderne og Dansk Folkepartis front mod muslimer: "... holdningen til og hetzen mod etniske mindretal leder tanken hen mod nazismens hetz mod jøderne i Weimarrepublikken. Man kan i ledende DF-politikeres løbende udtalelser prøve at erstatte ordene 'islam' og 'muhammedanere' med ordene 'jødedom' og 'jøder'."

Det sidste kan i og for sig afprøves, hvorved læseren selv kan danne sig et nærmere indtryk (hvis man i forvejen er bekendt med nazisternes antisemitiske retorik og propganda). Her er f.eks. en passage fra Curt Sørensens kronik, hvor han indfletter nogle citater fra Dansk Folkepartis retorik mod islam og muslimer, men hvor jeg forsøgsvis har erstattet "islam" med "jødedom" og "muslimer" med "jøder":

"Jødedommen med de tendenser vi har set - fundamentalistiske tendenser - bør bekæmpes i allerhøjeste grad", således opstillede Pia Kjærsgaard selv målsætningen under folketingets åbningsdebat i 2001. "Jødedommen hører ikke til i Europa og vores første prioritet må være at repatriere jøderne. Jødedommen truer vores fremtid. Den tro tilhører en mørk fortid", sekunderede Mogens Camre på DF's årsmøde i 2004. Og fra folketingets talerstol forkyndte pastor Jesper Langballe "at jødedommen og kristendommen og kristenheden ikke kan trives i en fredelig sameksistens i det samme land, og at jødedommen er en tikkende bombe under den vestlige verden ... Der er tale om en religion, som med det gamle udtryk af Hartvig Frisch er en pest over Europa."

Det er naturligvis ikke 'tonen', men substansens negative generaliseringer, som gør en trængt befolkningsgruppe til et kollektivt fjendebillede, som er pointen her.

Øvelsen kan udvides til en lang række øvrige udtalelser om indvandrere i almindelighed og muslimer i særdeleshed - find flere i denne dokumentariske oversigt: Indvandrerfjendsk polemik og propaganda

Og læs mere her: Antisemitiske og antimuslimske propaganda-mekanismer

Dansk Folkeparti har unægtelig også været udsat for grovkornet retorik, hvilket ingen vel kan benægte - men mange har travlt med at overse to afgørende faktorer:

1) Dansk Folkeparti er et af landets mest magtfulde partier, ikke en trængt gruppe, der kan parallelliseres med 1920'ernes jøder i Tyskland eller nutidens muslimer i Danmark.

2) Dansk Folkeparti er et politisk parti, det vil sige en politisk enhed, hvis programmer og tillidspersoner repræsenterer denne enhed, hvorimod en minoritetsgruppe som f.eks. jøderne og muslimerne er alt andet end en enhed, men derimod en mangesidig og splittet befolkningsgruppe, som stigmatiseres kollektivt ved at gøre enkeltpersoners og grupperingers yderligtgående handlinger og holdninger repræsentative for en fiktiv helhed. Hvis man gjorde tilfældige menige DF'ere, der gennem tiden har vist sig at være nazi-sympatisører, til grundlaget for en kollektiv nazificering af alle partiets medlemmer eller vælgere, ville manøvren være lige så kollektivt stigmatiserende og propagandistisk, som at gøre enkelte muslimers ord og gerninger til kollektive domme over alle muslimer. Men det er ikke det, Curt Sørensen gør - han tager afsæt i ledende partirepræsentanters gøren og laden, ligesom Therkel Stræde tager afsæt i partiets konkrete lovforslag under valgkampen.

Det betyder ikke, at Sørensen og Stræde nødvendigvis har ret i deres karakteristik af partiet, men det betyder, at deres analyser baserer sig på en politisk magtenheds konkrete repræsentanter.

Curt Sørensen konkluderer som nævnt ikke, at Dansk Folkeparti er et fascistisk parti, men at partiet ligger tæt på det, "der kunne blive en potentiel fascismemodel det 21. århundrede", hvilket er en ualmindelig hård kritik med mange åbne spørgsmål, som kalder på en uddybning - ellers risikerer det blot at blive til et stempel, selv om model netop går på en politisk enhed, ikke på partiets menige medlemer eller vælgere.

Men i forhold til dét ene, der handler om de retoriske paralleller mellem ledende nazisters antijødiske og ledende DF'eres antimuslimske retorik, kan enhver dog på forhånd danne sig sin egen mening via en sammenligning.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 25.3.2008