Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Westergaards gradbøjning af ytringsfrihed og Foghs kritik af Wilders

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

"Argumentet" om, at kritik af Jyllands-Postens (eller andres) Muhammed-karikaturer i den propagandistiske ende af skalaen, skulle være en "gradbøjning af ytringsfriheden", er naturligvis absurd. Vi så som bekendt også under Karikaturkrise 2 (Dansk Folkepartis Ungdoms infantile Muhammed-karikatur-konkurrence på deres sommermøde i 2006), at statsministeren og andre stod i kø for at tage afstand fra DFU's stunt, uden at de selv mente, at deres afstandtagen havde spor med "gradbøjning" af ytringsfriheden at gøre.

For nylig har Jyllands-Postens karikaturtegner Kurt Westergaard - manden bag karikaturen med bomben i Muhammeds turban - til gengæld selv haft travlt med at "gradbøje ytringsfriheden", idet han nedlagde fogedforbud mod den brug af hans karikatur, som den antimuslimske forening SIAD (Stop Islamiseringen af Danmark) ønskede at gøre under en demonstration - og siden har han lagt sag an mod foreningen.

Et fogedforbud er imidlertid en direkte indskrænkning af ytringsfriheden, fordi den aktivt forhindrer en planlagt offentliggørelse/ytring.

End ikke injurielovgivningen eller racismeparagraffen kan forhindre nogen i at ytre noget som helst, men blot efterfølgende stille de pågældende juridisk til ansvar med en marginal mulighed for forholdsvis beskedne repressalier som følge. At gradbøje eller indskrænke ytringsfriheden indebærer, at man forhindrer noget i at blive ytret in the first place - og det var som sagt det, Westergaard gjorde.

I modsætning hertil handler debatten om selve karikaturernes offentliggørelse ikke om gradbøjning af dit eller dat, så længe ingen giver udtryk for ønsket om at indføre censur eller forbud over for JP, men om hvad diverse karikaturer er udtryk for - og hvilken kontekst de offentliggøres i. Her står den reelle diskussion.

Hvad vi nu kan se med bl.a. SIAD, er, at Westergaard og JP med Karikaturkrise 1 (Alle Muhammed-karikaturkrisers Moder) har leveret en fiks og færdig manual til alle antimuslimske kræfter i debatten: Sådan kommer en antimuslimsk politiker eller organisation omgående på dagsordenen: Tegn en vulgær eller propagandistisk fremstilling af Muhammed.

Det er blevet en politisk sport i disciplinen Propaganda.

Derfor høster Westergaard nu problemer med SIAD, som han selv har sået. Med stor tilfredshed er foreningen parate til at lancere en ny Muhammed-karikatur, der "bliver mindst lige så forhadt" som Westergaards - som det udtrykkes af SIAD's formand, Anders Gravers (jf. Politiken.dk, 18.3.2008).

Man kunne anføre, at de såmænd slet ikke behøver anstrenge sig - de kan bare spørge hos Dansk Folkepartis Ungdom, der for længst har vist sig leveringsdygtige heri. Og såmænd også Dansk Folkeparti, om end sidstnævnte i form af genoptryk i partiets medlemsblad.

Bortset fra udviklingen i denne sag viser statsminister Anders Fogh Rasmussen nu (igen!), at der er grænser for, hvad han selv vil bifalde (eller undlade at udtale sig om, som under Karikaturkrise 1, hvor han i lang tid fastholdt det 'argument', at han overhovedet ikke kunne udtale sig om JP-karikaturerne uden at komme i konflikt med ytringsfriheden).

Senest har Fogh således taget usædvanlig drastisk afstand fra den hollandske politiker Geert Wilders, som er blevet verdensberømt og -berygtet for at ville vise filmen Fitna ("Krig" el. "Splittelse"), der efter nogle foromtaler at dømme forventes at ligge i direkte eller indirekte forlængelse af det Koranforbud, som Wilders tidligere har krævet (eksplicit censur og dermed en direkte indskrænkning af ytringsfriheden). Men ingen ved det tilsyneladende - og dog er det en film, som endnu ingen hollandsk tv-kanal imidlertid har indvilliget i at ville vise.

Wilders, der er formand for Frihedspartiet i Holland, har således haft travlt med at omklamre og heroisere Fogh for at finde en alliancepartner - men dér har han forregnet sig. Statsministeren udtaler bl.a. følgende utvetydige afstandtagen til Wilders i en pressemeddelelse:

- Jeg tager skarpt afstand fra Geert Wilders' synspunkter og må klart afvise Wilder's forsøg på at tage regeringen til indtægt for disse. Regeringen står vagt om ytringsfriheden, men jeg ønsker at understrege, at vi ikke deler værdier og synspunkter, som Wilders repræsenterer.

- Jeg tager skarpt afstand fra Geert Wilders' nedsættende udtalelser om muslimer. Jeg finder disse ytringer utroligt krænkende. De er så grove, at jeg ikke ønsker nogen gruppe i det danske samfund omtalt på en sådan måde i den offentlige debat.

- Helt generelt fordømmer jeg enhver udtalelse, handling eller tilkendegivelse, som forsøger at dæmonisere grupper af mennesker på baggrund af deres religion eller etniske baggrund.

Politiken.dk, 18.3.2008

Dermed reagerer statsministeren fuldstændig modsat den konservative ordfører Henriette Kjær, som ligeledes uden at have set den konkrete film for nylig dadlede den slovenske udenrigsminister Dimitrij Rupel for at have fordømt Wilders film som en tåbelig provokation. Kjær udtalte ved den lejlighed: "Det er selvcensur af værste skuffe. Hvor forstemmende. Selvcensur er et kvælertag på ytringsfriheden. Og hver gang, selvcensuren udøves, strammer man grebet. Det slovenske formandskab bør i stedet fastslå én gang for alle, at vi i Europa ikke gradbøjer ytringsfriheden. Punktum." (Politiken.dk, 13.3.2008).

Vrøvl fra ende til anden. Og fuldstændig ubekendt med, om Wilders' film er brutal propaganda eller blot en islamkritisk film, trækker hun det tunge skyts frem for at forsvare en film af en politiker, der går ind for et koranforbud.

Gør Fogh og Rupel sig så skyldige i det samme som Henriette Kjær med modsat fortegn? Altså fordømmer Wilders uden at have set hans film? Nej. Rupel kan tage afstand fra filmen allerede ud fra dens ophavsmands helt åbenlyse antimuslimske agenda - og ikke mindst ud fra Wilders' velkendte totalitære krav om at forbyde en bog (selv om Rupers burde have fremhævet agendaen i almindelighed frem for den ukendte film).

Den danske statsminister kan desuden udmærket tage afstand fra Wilders' generelle antimuslimske udtalelser og dagsorden samt hans forsøg på at koble sig på Foghs tog, helt uafhængigt af den pågældende film.

Alligevel er de meget utvetydige udmeldinger fra Foghs side unægtelig bemærkelsesværdige - og har allerede forarget Dansk Folkepartis Søren Espersen, der kalder dem for "pinlige". Flere politikere fra DF har da også udtalt sig om islam som Wilders, så Espersen har grund til at være både overrasket og fornærmet over Foghs bandbulle mod Wilders' retorik.

Foreløbig har Wilders annonceret, at filmen vil blive offentliggjort i løbet af uger, givetvis via Youtube og/eller på den hjemmeside, som i længere tid har forberedt det spektakulære mediestunt: www.fitnathemovie.com

Selv om Foghs afstandtagen til Wilders ikke bunder i en viden om det konkrete indhold af Wilders' film, kender Fogh altså modsat Henriette Kjær tilstrækkeligt til Wilders' dagsorden til at slå fast med syvtommer søm, at han på ingen måde vil associeres med hans politiske projekt - og dermed risikere at blive taget til indtægt for den varslede film. Også i modsætning til Kurt Westergaard, der tramper forvirret rundt i spinaten - mens han sætter fogeden og juraen ind for at forhindre SIAD i at bruge en karikatur (der for længst er blevet alment tilgængelig i det offentlige rum og i forvejen brugt af adskillige politiske aktører til at rammer muslimer med), har han i lighed med Henriette Kjær uden videre opfordret til en offentliggørelse af Wilders' film.

Gad vide, om Henriette Kjær og Kurt Westergaard også ville stille sig så utvetydigt bag en filmoffentliggørelse af en film, hvis alt, de vidste på forhånd, var, at dens bagmand var en antisemit, der havde agiteret for et forbud mod Torahen?

Karikaturkriser: Provokation vs. dokumentation

Skrevet af Rune Engelbreth Larsen 18. Mar

Ifølge en ny meningsmåling mener 58,5 procent af de adspurgte danskere, at det var forkert at genoptrykke en eller flere Muhammed-karikaturer i forbindelse med karikaturkrisens genopblussen i februar.

Det undrer Jyllands-Postens chefredaktør, Carsten Juste, som udtaler: "Grunden til, at vi og alle de andre medier valgte at bringe tegningerne i februar, var som journalistisk dokumentation, hvilket er en helt normal sædvane." (Ritzau, 17.3.2008).

Og hvis han dermed mener, at der er en meget stor forskel på at bringe karikaturer af Muhammed som provokation og som dokumentation, er det helt korrekt - og det sidste er i princippet udtryk for "en helt normal sædvane".

Bortset fra at udgangspunktet for Jyllands-Postens karikatur-aktion i september 2005 som bekendt dengang var et ganske andet end dokumentation, er det dog også at pynte på sagen, når Juste bagatelliserer Jyllands-Postens genoptryk af Westergaards Muhammed-karikatur som blot og bar "dokumentation".

Dels ville et genoptryk i dette tilfælde så slet ikke have været nødvendigt, eftersom alle danskere er betydeligt mere bekendte med karikaturen end med nogen anden karikatur eller tegning i danmarkshistorien i forvejen; og dels (og selvfølgelig vigtigere) fordi avisen ikke kunne nøjes med at bringe den som neutral dokumentation, men promoverede den som særskilt ikon på avisens hjemmeside i ugevis blandt de øverst-rangerede billeder på utallige undersider.

Mere ømfindtlige er man med en karikatur af Jesus, som for en uges tid siden gav en svensk avisredaktør kristne dødstrusler på halsen - her bringes karikaturen én gang i avisen og på én underside online, der forklarer baggrunden og tilføjer billedteksten: "Jp.dk har valgt at vise tegningen som dokumentation." (10.3.2008).

Sådan er journalistisk "normal sædvane" - naturligvis bringes en karikatur almindeligvis, når en pressehistorie handler om en karikatur, hvad man så ellers måtte mene om den. Hvor ofte det så er strengt nødvendigt at gentage (og atter gentage), er så en anden sag, når man altså ved, at 1) alle i forvejen ved, hvordan den ser ud, og 2) det rent faktisk sårer og irriterer et meget stort antal almindelige muslimer uden at gavne andre fronter end konfrontationssøgende islamister og yderligtgående islam-kritikere.

Så hvorfor blive ved? Og ved og ved? Er ytringsfriheden trængt i Danmark? Nej. Og hvis den var - ville den så blive fremmet af denne Muhammed-karikatur? Nej. Fremmer det ytringsfriheden andre steder i verden at håne og spotte så mange muslimer som overhovedet muligt? Nej.

Det korte af det lange er, at det i februar havde været rigeligt tilstrækkeligt for JP at bringe den som dokumentation en enkelt gang i Jyllands-Posten og ét sted online - ligesom Jesus-karikaturen.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 19.3.2008