Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Egyptisk avis og Den Danske Forening læser Søvndal ens

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I begyndelsen af ugen kunne man på forsiden af den egyptiske statskontrollerede avis, Al-Gomhuria læse SF's formand fejlciteret, skriver Jyllands-Posten. De egyptiske læsere kan således læse følgende udsagn tilskrevet Villy Søvndal: "Muslimer kan gå ad helvede til."

Her er, hvad Søvndal i sin tid udtalte, ikke om muslimer i almindelighed, men om Hizb-ut-Tahrir: "Til disse mørkemænd vil jeg sige: Gå ad helvede til. Hvis de har så dybe længsler om at leve i et religiøst diktatur, så kan de rejse til de lande i Mellemøsten, hvor et sådant diktatur findes." (Jyllands-Posten, 20.2.2008).

Nu er Hizb-ut-Tahrir som bekendt en muslimsk forening, hvorfor det strengt taget ikke er forkert at kondensere Søvndals udsagn til "muslimer kan gå ad helvede til" - det havde det været, hvis avisen skrev: "MuslimerNE kan gå ad helvede til." Men groft manipulatorisk er det immervæk, ikke mindst fordi avisen også efterfølgende undlader at uddybe konteksten og slet ikke nævner, at Søvndal udtalte sig om Hizb-ut-Tahrir.

Vi behøver nu ikke rejse helt til Egypten for at læse Søvndals budskab ind i en bredere kontekst, der retter sig mod muslimer i almindelighed. Der er næppe tvivl om, at blandt mange antimuslimske læserbrevsskribenter og debattører vil man gerne konkludere som den egyptiske avis - og som den tidligere mangeårige formand for Den Danske Forening, Ole Hasselbalch, der netop for ganske nylig skrev i en kronik:

"I denne situation scorer SF's Villy Søvndal derfor - meget forståeligt - kassen ved at råbe, at "de kan gå ad helvede til", hvilket folk nemlig mestendels opfatter som sigtet på muslimer som sådan." (Jyllands-Posten, 10.3.2008).

Ole Hasselbalchs kronik bringes i sin fulde ordlyd på Den Danske Forenings hjemmeside, hvorfor foreningen må formodes at dele hans synspukter.

Hvad der imidlertid overses i den berettigede kritik af den egyptiske avis, er, at brugen af Søvndals udsagn ikke afviger synderligt fra mange danske mediers vanlige praksis, når den brede pensel bruges over for indvandrere i almindelighed og muslimer i særdeleshed - f.eks. når grupper med indvandrerbaggrund i negative pressehistorier eller politiske bandbuller igen og igen bliver til "indvandreRE" eller slet og ret "muslimer".

Det ser man ikke pressen eller politikerne bekymre sig videre om herhjemme.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 13.3.2008