Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Hvad er 'indvandrer kriminalitet'?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Akmal Safwat, der er overlæge ved Aarhus Universitet og bestyrelsesmedlem i Demokratiske Muslimer, kritiserer i dagens kronik, hvorledes "indvandrerbaggrund" ukritisk og ekstremt misvisende kobles til kriminalitet og vold i generaliserende vendinger med i bedste fald tendentiøs, i værste fald, manipulerende brug af statistik.

Vi hører om "indvandrerbander" og "indvandrerkriminelle", som om dét at være indvandrer eller have en anden kulturbaggrund (eller have forældre eller bedsteforældre, der havde en anden kulturbaggrund) er en særlig kriminalitetsforøgende faktor - men en nøgtern og forskningsbaseret vurdering viser, at sammenhængen mellem etnicitet og kulturbaggrund ikke holder, påpeger Akmal Safwat.

Det australske kriminologiske institut har gennemgået de seneste mange årtiers faglitteratur om kriminologi, og gennemgangen viser, at ugunstige socioøkonomiske omstændigheder og dårligt organiserede lokalsamfund i høj grad bidrager til kriminalitetsproblemet i en by eller en bydel.

Faglitteraturen viser også, at indvandrere hyppigere udsættes for disse ugunstige forhold, og at de kan arve dårligt organiserede lokalsamfund. Det er derfor, statistikker i Europa, Nordamerika, New Zealand og Australien viser, at medlemmer af visse indvandrergrupper bliver arresteret, dømt og fængslet uforholdsmæssigt hyppigere end andre befolkningsgrupper. Mange af dem står også som ofre i statistikkerne. Intet af den videnskabelige litteratur vedrørende kriminalitet og vold tyder på, at race, religion eller etnisk tilhørsforhold skulle være årsag til disse fænomener.

Spørgsmålet er derfor, hvorfor medierne i Danmark benytter enhver lejlighed til at beskrive ungdomskriminalitet i sammenhæng med race, etnisk tilhørsforhold og religion. Hvorfor visse politikere og journalister ignorerer anerkendt viden, data og praksis og i stedet søger tilbage til præmoderne, prænazistiske ideer og tanker? Skyldes det kynisme, sensationsjageri eller blot uvidenhed? (...)

Man kan også se det samme ved mediernes reaktion på den seneste rapport fra Danmarks Statistik, 'Indvandrere i Danmark 2007', som blev offentliggjort i december. Rapporten fylder 131 sider, men medierne valgte at koncentrere sig om de 9 sider, der handler om kriminalitet. 19. januar havde Nyhedsavisen følgende overskrift på forsiden: 'Unge efterkommere er de mest kriminelle'. På side 4 skrev man: "Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er langt mere kriminelle end resten af samfundet, selv når man renser tallene for sociale ogøkonomiske forskelle."

Man siger med andre ord, at de ugunstige socioøkonomiske forhold ikke er nogen forklaring, og at disse mennnesker har andre grunde til at være voldelige og kriminelle.

Insinuationerne i artiklen er problematiske, men det er endnu værre, at de pågældende statistikker ikke understøtter denne konklusion. Journalisterne har måske nok læst tallene, men de har ikke analyseret dem i en sådan grad, at de forstår, hvad de viser. (...)

Det er rigtigt, at procentdelen af kriminelle blandt indvandrere og deres efterkommere er højere end blandt etniske danskere. (...) For hver 1.000 etniske danske mænd har tre begået voldskriminalitet i 2005. Det tilsvarende tal for indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere er 11,8. Det er virkelig en meget stor forskel. Rapporten standardiserer og korrigerer tallene for to forvanskende faktorer. Den første er, at indvandrere og deres efterkommere har en anden befolkningsaldersfordeling end etniske danskere. Den anden faktor er forskellen i socioøkonomisk status mellem de to grupper. (...)

Rapporten viser, at korrektionen for disse faktorer har reduceret kriminalitetsindekset for denne gruppe indvandrere og deres efterkommere fra 393 procent til 142 procent. Men rapporten forklarer ikke, hvad disse tal egentlig betyder.

Tallene betyder, at hvis gruppen af indvandrere og deres efterkommere havde samme aldersfordeling og socioøkonomiske status som etnisk danskere, ville det 'forventede' antal voldelige kriminelle pr. 1.000 mænd blandt dem falde fra 11,8 til 4,2. Tallet for etniske danskere er 2,9.

Akmal Safwat Politiken, 3.3.2008

Dermed er forskellen altså, at der er knap 3 promille blandt etniske danske mænd, som har begået voldskriminalitet i 2005, mens der er godt 4 promille blandt mænd med ikke-dansk herkomst og efterkommer heraf, som har gjort det.

Dermed er den sensationelle forskel naturligvis svundet betragteligt ind - men skinner det igennem i pressens og politikernes behandling? Ikke en spaltemillimeter.

Men hvad med den tiloversblevne forskel? Burde den ikke også forsvinde ved at korrigere for alders- og socioøkonomiske forskelle?

Herom skriver Akmal Safwat:

I en kronik (berlingske Tidende, 12. december 2004) af chefen for Danmarks Statistik, rigsstatistiker Jan Plovsing, blev der fremlagt lignede data, og konklusionen var: "Der er således ikke tvivl om, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande begår straffelovskriminalitet og især voldskriminalitet langt hyppigere end personer med dansk oprindelse."

Jeg mener, det er dybt problematisk, at Danmarks Statistik ikke længere er en uafhængig, neutral videnskabelig institution, men en aktiv deltager i den politiske debat, og at den deltager i debatten på en måde, der cementerer en illusion om en kausativ forbindelse mellem etnisk baggrund og kriminalitet i modstrid med instituttets egne analyser af data, mod bedre vidende og i modstrid med internationale erfaringer.

Rapporten og Jan Plovsings kronik giver indtryk af, at man forventede, at hele forskellen mellem etniske danskere og indvandrere ville forsvinde med korrektionen. Men det er noget vås, for ingen forventede, at en simpel korrektion for aldersfordeling og socioøkonomisk status ville få forskellen i kriminalitetshyppigheden til at forsvinde. Ugunstige socioøkonomiske vilkår er ikke den eneste faktor, der bidrager til kriminel adfærd. Personlige oplevelser, hvor man har været udsat for eller vidne til vold, er også en faktor. Det er derfor ikke overraskende, at de, der fylder mest i voldsstatistikkerne, er asylsøgere fra områder med væbnet konflikt og borgerkrig som Irak, Somalia og Libanon. Denne faktor har man ikke korrigeret for i statistikkerne. (...)

I betragtning af vores viden fra andre lande og faglitteraturen i kriminologi bør man hverken løfte et øjebryn over tallene eller være i tvivl om, hvor man skal sætte ind med forebyggende arbejde.

Denne vurdering supplerer Det Kriminalpræventive Råds udmeldinger som tidligere omtalt her.

Tidligere var det hudfarven og racen, som blev sat i forbindelse med kriminalitetsmønstre, men det forhold, at der er forholdsmæssigt er langt flere indsatte i de amerikanske fængsler med afroamerikansk afstamning og mørkere kulør, end der er 'hvide' amerikanere, vil næppe længere få nogen til at hævde noget så absurd, som at de skulle være mere kriminelle fordi de er sorte. Alligevel var dét en vanskelig pointe at få igennem engang.

En artikel med overskriften "The Negro Criminal" fra 1928 i det amerikanske tidsskrift Annals of the American Academy of Political and Social Science af kriminologen dr. Thorsten Sellin konkluderede en generel betragtning, som Safwat citerer i dagens avis, og som det desværre også er nødvendigt at repetere i dag, hvor det er etnicitet og kriminalitet, der kobles direkte og indirekte af medier og politikere:

"Den farvede kriminelle nyder som regel ikke godt af den racemæssige anonymitet, som dækker de lovovertrædelser, der bliver begået af medlemmer af den hvide race. Pressen vil næsten med sikkerhed stemple ham, og jo mere frastødende hans forbrydelse måtte være, desto mere sandsynligt er det, at hans race vil blive fremhævet. Ved at karakterisere ham gennem hans farve, bliver hans individualitet på en måde undertrykt, og i stedet for blot at være en tyv, røver eller morder, bliver han en repræsentant for sin race, som til gengæld må lide under hans synder på grund af de mærkelige følelsesmæssigt betingede tankeprocesser."

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 3.3.2008