Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Enhedslistens tavshed

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Asmaa Abdol-Hamid reflekterer i dagens Politiken over den storm, hun rejste som folketingskandidat for Enhedslisten - og de erfaringer, hun har gjort sig. Her et udpluk af det lange indlæg:

Jeg synes, det var stærkt beklageligt, at et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelse valgte at indkalde til et ekstraordinært årsmøde i efteråret alene med det formål at diskutere mig.

Ikke fordi jeg ikke kunne klare en tur til igennem møllen. Men fordi det var at sætte medlemsdemokratiet ud af kraft - medlemmerne havde jo få måneder forinden valgt mig som kandidat. Venstrefløjen har for mig altid stået for basisdemokrati og som et opgør med topstyring, men der røg nogle af mine illusioner.

Desuden havde jeg altid regnet med, at venstrefløjen ville stå fast på sine principper og ikke lade sig styre rundt i manegen af journalister eller borgerlige politikere og kommentatorer. Men også der tog jeg fejl. Da det begyndte at blive lidt svært, startede udsalget også på den konto. Derfor er det også beskæmmende, når et flertal i selv samme hovedbestyrelse nu vil give mig skylden for det dårlige valg. (...)

Jeg tog rundt i hele landet og talte politik. Mødte nogle af de mennesker, som Enhedslisten - og andre partier - aldrig nogen sinde plejer at få i tale. Og jeg endte da også med at få et godt personligt valg. Så ingen skam herfra. Efter valget, hvor jeg har holdt mig meget i kulissen, er Enhedslisten da også fortsat med at dykke i meningsmålingerne.

Så det kunne jo tyde på, at det skyldes andre ting end mig, for eksempel det (manglende) politiske indhold. Det vender jeg tilbage til. (...)

For et par uger siden gik Villy Søvndal ud med krasse udtalelser mod de udemokratiske kræfter i vores samfund. Og han opfordrede muslimer til at deltage i demokratiet i stedet for. Jeg deler Villys opfattelse af, at vi skal bekæmpe de udemokratiske kræfter. Jeg har flere gange selv prøvet at blive udsat for eksempelvis Hizb-ut-Tahrirs angreb på mig, fordi jeg som kvinde vil deltage i demokratiet. Men Søvndals ord klinger hult, når man husker på, hvad han sagde, da jeg valgte at stille op til Folketinget: "Asmaa hører ikke hjemme på venstrefløjen." (...)

Og mens SF brager derudad med det ene vidtgående forslag i forhold til de netop overståede uroligheder efter det andet, ja så er der til gengæld larmende stille hos Enhedslisten. SF har bevæget sig så meget mod højre, at det leverer et kæmpe rum til politiske udmeldinger. Men hvad sker der? Næsten ingenting. Hvor var den massive protest over de administrative udvisninger? (...)

Man må spørge sig selv: Hvis valgkampen og tacklingen af de netop overståede uroligheder er symptomer, hvad er så sygdommen? HVad er det, der sker og ikke sker på venstrefløjen for tiden.

Det er jo for det første åbenlyst, at venstrefløjen ikke har overbevisende analyser, politik og ikke mindst praksis, når det gælder de udfordringer, vi står over for, når man taler om det, som ofte kaldes det multikulturelle samfund. Enten stikker man hovedet i busken, som Enhedslisten, eller også sælger man ud af arvesølvet som SF. (...)

For hvis ikke venstrefløjen kan påpege, at for eksempel urolighederne gennem de seneste par uger drejer sig om et socialt oprør, hvem skal så? (...)

Hvis man vil udvikle konkrete, overbevisende og mobiliserende svar på for eksempel urolighederne, så må man altså bevæge sig derud. Eller herud, skulle jeg måske skrive, for jeg er her allerede. Danmark er ved at opleve dannelsen af en ny underklasse, og det er om noget venstrefløjens opgave at handle på det. (...)

For at kunne stå frit - og også give Enhedslisten en chance for at udvikle sin politik - har jeg valgt at springe opstillingen som folketingskandidat over i år. Men kun i år. Til næste år kan både Enhedslisten, venstrefløjen og jeg have rykket os meget. Så det er på ingen måde et farvel til Enhedslisten eller partipolitik. Her bliver ikke smækket med døre. Og Søren Espersen og andre, der måtte håbe, at de aldrig så mig på Folketingets talerstol, skal heller ikke glæde sig for tidligt. Jeg beholder naturligvis min suppleantpost og kommer op på den talerstol før eller siden.

Asmaa Abdol-Hamid
Politiken, 28.2.2008

Når Enhedslisten gik tilbage til valget skyldes det naturligvis mange ting - dels at stemmeslugere som Pernille Rosenkrantz-Theill og Søren Søndergaard ikke genopstillede, dels at Ny Alliance både i partiets opgangs- og nedgangstider løb med hele den politiske opmærksomhed og dagsorden til venstre for Dansk Folkeparti.

Stormen om Asmaa Abdol-Hamid har utvivlsomt været den altafgørende begivenhed i partiets historie i flere år - men om hendes opstilling har fået markant færre til at stemme på liste Ø, end den omvendt har tiltrukket nye vælgere til partiet, er vanskeligt at opgøre i et lille parti, hvor selv afgørende vælgervandringer kan være marginale.

Det er til gengæld let at pege på, hvor ansvaret for den interne ballade i partiet ligger - det ligger hos Kjeld Albrechtsen, Bent Hindrup og Bente Hansen, der på populistisk levebrødspolitiker-manér cementerede det fiktive skræmmebillede af Abdol-Hamid som modstander af kvindefrigørelse og demokratiske værdier. Men det er naturligvis langt lettere endnu engang at gøre den fremmede fulgl, Abdol-Hamid, til syndebuk.

Mere fremadrettet er den berettigede kritik af Enhedslistens øredøvende tavshed. Søvndals kanon-succes med sin nyfundne Kjærsgaard-retorik har enten lammet det lille venstrefløjsparti, eller også har man ganske enkelt ikke kunnet trænge gennem mediemuren omkring SF med egne udspil.

I begge tilfælde er resultatet, at Enhedslisten er det eneste parti, der i 2008 har kunnet konkurrere med Helle Thorning-Schmidt i politisk usynlighed.

På en tredjeplads - dog langt over Thorning-Schmidt og liste Ø - kommer De Radikale. Ikke mindst Simon Emil Ammitzbøll har som en af de få kunnet slå igennem med offensiv kritik af regeringen under de uroligheder, der i en uges tid skyllede hen over visse bydele.

Men sagen er jo den, at netop opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid var den mest offensive og dagsordensættende begivenhed, Enhedslisten mønstrede i mange år, og at folketingsgruppen faktisk meget langt henad vejen stod stærkt på hendes kandidatur med en effektiv afvisning af rygtesmede og forargelse. Beslutningen om et ekstraordinært årsmøde var derfor det fatale håndklæde i ringen, som kun signalerede, at et flertal i hovedbestyrelsen alligevel gav op og gav efter, og dermed havde man naturligvis i realiteten allerede undsagt Abdol-Hamids kandidatur.

Det bliver vanskeligt at komme videre derfra.

Men hvis Enhedslisten opretholder den nuværende tavshed og ikke gør et effektivt og målrettet forsøg på atter at komme i offensiven og præge den politiske dagsorden, risikerer partiet i alle tilfælde at blive reduceret til et let modvilligt halehæng til Søvndals kampagnetog - meget mere overflødig kan man vist ikke blive som selvstændigt parti.

SF er blot blevet til Socialdemokraterne minus 5 procent, og det gør det ikke let for Socialdemokraterne, eftersom de selv har haft mindre held med at blive Venstre minus 5 procent. Og SF får endog ekstra rygvind, fordi mange af dem, som bestemt ikke tilhører SF's fanskare blandt kommentatorer og politiske konkurrenter, hader Socialdemokraterne endnu mere og derfor gladeligt hepper på Søvndal for at se Thorning-Schmidt gå helt ned med sit skib.

Den slags gratis hjælp "udefra" kan partier som Enhedslisten og De Radikale næppe forvente, men må tegne en selvstændig og langt mere offensiv profil, der skiller sig klart ud og tør kæmpe for en anden dagsorden end Søvndal. Det er op ad bakke hele vejen, men hvis man vil vende vinden, må man også stå fast i modvind.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 28.2.2008