Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Og Oscaren går til ... Søvndal

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Efter at dønningerne fra en uge med voldsomme begivenheder har lagt sig lidt weekenden over, har det været tid til at uddele politiske priser.

Ingen har været i tvivl om, hvem den fornemste Oscar skulle gå til (bl.a. kanoniseret i to ledere i træk i B.T.): Villy Søvndal.

SF skovler medlemmer ind, Søvndal krones igen som "Oppositionens leder" - og mon ikke der er en del regeringsvenlige politikere, som fryder sig over at se Helle Thorning-Schmidt stå tilbage som den "lille"? Om ikke andet kan højrefløjen og SF vel mødes i det uudtalte håb, at SF ligefrem skulle gå hen og overhale Socialdemokraterne i meningsmålingerne.

Der er endnu et stykke vej at tilbagelægge, men hvem ved - momentummet er Søvndals.

Sådan ligger landet - dér går konkurrencen: Hvem kan skrige højest om "helvede", "mørkemænd" og andre vendinger i samme dur som "skrid hjem, hvor I kommer fra" ... Dét er der succes i, så bliver der klappet i hænder og på skuldre. Det er stort.

Hvad betyder substansen og perspektiverne - vi godter os over den "stærke mand", der har "smidt fløjlsjakken", som en spiseseddel fra B.T. kundgjorde om Søvndal i sidste uge. Hurraaa.

Ret skal være ret - B.T.s Helle Ib benytter ikke kun anledningen til at rose Søvndal, men trækker Søren Espersens modstand mod at se den tørklædeklædte Asmaa Abdol-Hamid på Folketingets talerstol, hvis hun skulle blive indkaldt af Enhedslisten som suppleant:

"Kravet om, at Folketingets talerstol skal holdes tørklædefri, kan bruges som det endelige bevis på, at troende muslimer ikke er velkomne her.

Søren Espersens attitude er under alle omsætndigheder langt ude. Det krænker hverken Grundloven, demokratiet eller ytringsfriheden, hvis Asmaa Abdol-Hamid går på talerstolen iført det tørklæde, der er en del af hendes identitet som troende menneske.

Men i den nuværende situation er DFs ageren ydermere uheldig, fordi de forløbne uger har demonstreret en ellers udbredt og glædelig konsensus om, at det er de ikke-demokratiske tendenser, der skal bekæmpes og isoleres. Det afgørende er ikke, om man er kristen, muslim, ateist, jyde eller palæstinenser.

(...) Mon ikke det er på tide, at statsministeren repeterer, at DF i tørklæde-striden tegner linien lige så lidt som Hizb-ut-Tahrir og Islamisk Trossamfund repræsenterer Danmarks 200.000 muslimer?"

Helle Ib
B.T., 24.2.2008

Den sidste passage kan hun jo kun have ret i, men hvilken ny og "glædelig konsensus" en strid strøm af eder og forbandelser fra Søvndal viser, er svært at få øje på - der var ingen i den danske debat, som støttede Hizb-ut-Tahrir for en uge siden, og der er ingen, der gør det i dag, så her er intet som helst nyt. Forskellen er alene, at Søvndal i sit retoriske selvsving har koblet sig på den aggressive retorik, som hidtil fortrinsvis var Dansk Folkepartis patent.

Og imens har vi i Danmark noget så absurd, som vi i ramme alvor kalder "tørklæde-striden" ... det siger jo ikke så lidt om, hvilken surrealistisk provinsialisme og populisme, den politiske debat har antaget herhjemme: Tænk at det overhovedet står til diskussion, at en politiker kan iklæde sig tørklæde eller lade være, fuldkommen som det passer hende(!).

Det er i realiteten også dét surrealistiske spil, som Søvndal gennem en længere periode har været stadig mere parat til at acceptere - og på hvilken baggrund han med sin seneste retorik nu også forsøger at få sin egen bid af vælgerkagen.

Da politisk retorik i højere og højere grad reduceres til signalpolitik, er det selvfølgelig politisk godt set ud fra en kvantitativ vælgerbetragtning her og nu - og meget længere ser de færreste vist. Men det er også endnu et markant bidrag til den politiske forarmelse, hvor man vinder sine sejre på skinger retorik frem for langsigtede løsninger og substans.

Til lykke med Oscaren.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 26.2.2008