Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Politidirektørens kamp mod tilbagevendende politi-racisme

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Der er ingen tvivl om, at politiets virke i almindelighed og - under deciderede optøjer i særdeleshed - kan være uhyre vanskeligt og utaknemmeligt. Brosten og had fyger i værste fald mod deres hoveder, og de står i frontlinjen for at modtage de frustrationer og den galde, som unge i forskellige sammenhænge vender mod politikere og myndigheder. Eller mod politiet selv, hvilket vi snart skal vende tilbage til.

Det kan i spidsbelastede situationer kræve ualmindelig stærke nerver at bevare retfærdighedssansen, og ingen kan vel fortænke en betjent hist og pist i at gå for hårdhændet til værks eller slippe en arrig bemærkning ud under sådanne brutale og voldsomme omstændigheder.

Omvendt er det naturligvis klart, at det netop er ordensmagtens opgave at bevare hovedet koldt og afstå fra den type reaktionsmønstre - det er simpelthen dét, der adskiller ordensmagten fra afmagten, og det er bl.a. dét, der definerer politiets rolle.

Politiet besidder en kolossal lovlig magt og har monopol på voldsudøvelse. Noget sådant fordrer langt større tilbageholdenhed og omtanke end langt de fleste andre myndighedsmagter, fordi konsekvenserne af misbrug er utrolig langtrækkende.

Derfor er det heller ikke enkeltstående eksempler, hvor en betjent af forståelige grunde er gået lidt over stregen, der skal bekymre, selv om det naturligvis i 'den bedste af alle verdener' ikke må ske - men derimod eksempler på decideret politivold samt tendenser til magtmisbrug, herunder chikane og racisme, der er særlig farligt og problematisk.

Og de aktuelle optøjer viser desværre, at det vitterlig også kan være politiet selv, der er genstand for frustrationerne, som kommer til udtryk i voldsom ballade.

En væsentlig og tilbagevendende forklaring på de værste optøjer den seneste tid skyldes ifølge SSP-politimanden, Haroun Yusufi Rubin "længere tids frustrationer over nedværdigende behandling og respektløshed fra politiets side" (Politiken.dk, 18.2.2008).

"De påstår også, at de bliver tiltalt meget grimt. Det er for eksempel 'sorte svin', er der flere, der har fortalt mig. Det opfatter de som meget nedværdigende."

Westergaards Muhammed-karikatur og de bevis-løse udvisninger af to tunesere for nylig "er kun med til at bygge oven på frustrationerne efterfølgende", idet det først og fremmest er politivold mod en ældre indvandrer af palæstinensisk herkomst, der fik det hele til at eksplodere: "Mange af drengene forklarer mig, at de godt kan tage selv at blive visiteret, hvis bare ikke der var de grimme bemærkninger. Den senere måned er visitationerne blevet grovere og mere ydmygende, og det her var gnisten. Mange af drengene stod og så på det, og det bredte sig som en løbeild."

SSP-politimand på Vesterbro, Claus Bjørn Nielsen, er på linje med denne forklaring: "Vi hører oftere og oftere, at vi ikke selv er for gode i vores kontakt med de unge mennesker. Til mig siger de unge, at de føler, at der er nogle betjente, der er racistiske i deres udtalelser."

Hensynsløshed i visitationszonerne er også tilbagevendende kritikpunkter af politiets fremfærd: "Jeg bliver bekymret, når jeg hører, at helt unge mennesker bliver taget ned i en kælder og får besked på at tage alt tøjet af. Der er måske noget af det, der er opdigtet, men efterhånden er jeg nået dertil, hvor jeg tænker, at det jo ikke kan være opdigtet det hele."

"Tiden er måske inde til, at vi i politiet er nødt til at kigge lidt på os selv. Der er de der brodne kar, som nogen gange føler, de er i overtal. Så ser de nogle unge, som tidligere har været lidt provokerende i deres adfærd, og som nu går alene - så kan man give lidt tilbage."

Det understreges, at det naturligvis langtfra er alle politibetjente, der opfører sig på denne måde.

Alt dette er i overensstemmelse med en erklæring underskrevet "Drengene fra Indre Nørrebro", som Politiken offentliggør i dag. Og denne overensstemmelse tyder i det mindste på, at erklæringen er autentisk - og selv om den naturligvis i så fald ikke kan dække alle de grupper, der har taget del i optøjerne andre steder i landet, giver den endnu et væsentligt fingerpeg om, hvorfor og hvordan det hele begyndte.

Nogle uddrag:

(...) I bund og grund handler urolighederne om måden vi bliver mødt af politiet på, som både er brutale, racistiske og fuldstændigt uacceptabelt krænkende.

Der bliver blandt andet snakket grimt til os, og vi bliver visiteret op til flere gange om dagen af samme betjent, og disse visitationer er meget æreskrænkende, fordi de vil have os til at smide tøjet, og de lyser med deres lygter i vores private dele offentligt.

Det er denne slags attitude, vi bliver mødt med af politiet i vores hverdag.

Det der fik os til at reagere på den måde er, at en ældre og respekteret mand fra lokalområdet blev skubbet omkuld, og derefter slået med knipler af politiet. Dette er langt over vores grænser, og dette vil vi aldrig acceptere.

En ting er, at vi møder den behandling, men en anden ting er, at vores forældre møder den! Og politiet benægter, at denne hændelse har fundet sted. Hvordan kan det være, at der var to anholdte, lige efter episoden havde fundet sted.

Dette vil politiet hverken tage ansvar for eller erkende. (...)

I medierne udtaler man sig desuden om, at det handler om hashhandel, og arbejdsløshed som har medført kedsomhed i vores ferie. Hvilket er utroligt langt fra virkeligheden, da størstedelen af os er under uddannelse eller i arbejde.

I vores fritid er vi nødsaget til at opholde os på gaden, da der ikke findes tilbud til os. Vi vil bare behandles uden at føle os diskrimneret grundet vores navn eller hudfarve af politiet og medierne, som stadigvæk omtaler os som indvandrere, til trods for, at vi er født her i landet.

Vi unge vil stoppe med optøjerne herindefra med håb om at få respekt fra politi og medier i fremtiden.

Drengene fra Indre Nørrebro
Politiken, 19.2.2008

Det er ikke et nyt problem, som erklæringen påpeger.

Allerede i slutningen af 1990'erne var lignende beskyldninger fremme fra unge med indvandrerbaggrund på Nørrebro, der beskyldte politiet for tilbagevendende chikane, ureglementerede kropsvisitationer, tilfældige anholdelser og alvorlige tilfælde af magtmisbrug og racisme.

I et internt nyhedsbrev erkendte Københavns politi i 1998, at der var problemer med fordomme over for indvandrere i korpset (jf. Berlingske Tidende, 24.1.1998). Det var imidlertid vanskeligt at rejse finansiering til et projekt til oplysning af politiet, som politi og indvandrere ellers var gået sammen om. Københavns daværende vicepolitidirektør Arne Stevns udtalte til Berlingske: "Det er et vældig nyttigt projekt, som politiet går helhjertet med i. Politiet optræder ikke bevidst racistisk, men ukendskab til hinandens bevæggrunde og kulturelle baggrund, kan skabe episoder, der skader forholdet mellem politi og indvandrere."

En Ph.D.-afhandling finansieret af Rigspolitiet selv og skrevet af antropologen Lars Holmberg fra det juridiske fakultet på Københavns Universitet, viste i 1999 ligeledes, at politifolks adfærd i det daglige arbejde kunne være præget af stærke fordomme. Og måske ikke helt så ubevidst, som vicepolitidirektør Arne Stevns mente.

Jyllands-Posten skrev herom: "En stor del af den danske politistyrkes arbejde er baseret på stereotype og diskriminerende forestillinger om, hvordan kriminelle ser ud - og hvordan de ikke ser ud. Unge indvandrere - eller folk, der ligner rockertyper, fordi de har skæg og sætter kasketten omvendt på - risikerer eksempelvis at blive standset og kontrolleret langt oftere end andre. Og ofte ser politiet den anden vej, når pæne danskere begår en mindre lovovertrædelse, som en indvandrer eller en rockertype bliver straffet for." (JP, 3.10.1999).

Afhandlingen er udkommet som bogen Inden for lovens rammer, hvori Holmberg beskriver sine iagttagelser i Glostrup Politikreds gennem otte måneder. Han konstaterer bl.a., at Glostrup Politi opererer med to kategorier af mennesker: "Røvhuller" (de kriminelle eller dem, der ligner kriminelle) og "Hr. og Fru Danmark" (også kaldet de gode danske borgere).

Ifølge Jyllands-Posten konkluderer Holmberg bl.a.:

- Den konstante fokusering på bestemte typer som potentielt kriminelle smitter uundgåeligt af på statistikken. Når den samme type mennesker ideligt tiltrækker sig politiets interesse, er det også oftest dem, der opdages og pågribes.

- Politiets mistanke til særlige typer viser sig oftest ubegrundet. I fire ud af fem tilfælde, hvor betjente på eget initiativ standser en person eller bil på gaden, fører det enten til ingenting eller kun til en påtale. Men det er, gør betjentene klart, folks egne fejl, når de "absolut skal se sådan ud".

- Politiets forhold til udlændinge er et helt kapitel for sig. Ikke at politifolkene er racister, men udlændinge er snarere en "væsentlig kilde til irritation" blandt andet funderet på en forkert, men blandt politifolk tilsyneladende udbredt forestilling om, at hovedparten af dem er kriminelle.

Et par år senere kunne daværende formand for Etniske Minoriteters Landsorganisation, Muharrem Aydas, berette, at der tilsyneladende ikke var noget omslag i politiets adfærd i Glostrup: "Vi kunne godt tænke os at komme i kontakt med politiet for på den måde at ændre deres opfattelse af indvandrere. Den burde være fordomsfri, men er det langtfra altid. I øjeblikket er politiet ikke alle borgeres værn mod kriminalitet."

Han var selv bosat i Glostrup og tilføjede: "Jeg har været i kontakt med flere af de unge, som har været udsat for ubehagelige hændelser. Men i modsætning til politiet, så har de ingen pressekontakt og kan heller ikke sende pressemeddelelser ud til medierne, som fortæller deres version af en problematisk episode. Derfor er det flere gange sket, at unge er blevet hængt ud i offentligheden og bagefter har siddet tilbage med en meget ubehagelig oplevelse." (Aktuelt, 31.1.2001).

Også siden dukker sager om politi-chikane op igen og igen blandt etniske minoriteter - eksemplerne ovenfor illustrerer blot, at det ikke er noget, der bør komme som en total overraskelse for hverken ordensmagten, pressen eller offentligheden.

Det turde sige sig selv, at det heller ikke er en undskyldning for at brænde skoler af - men det siger også sig selv, at både politiet og samfundet som sådan er nødt til at tage disse klager alvorligt som medvirkende forklaring på det betændte forhold til ordensmagten, som kendetegner dele af marginaliserede grupper blandt de etniske minoriteter.

I stedet for som regeringen og Dansk Folkeparti bare at lukke øjnene for virkeligheden og præsentere hovedløse "løsningsforslag" om at sende regninger for afbrændte biler til forældrene. Hvis ikke forholdene og fremgangsmåden forbedres, også blandt det mindretal i politiet, som mere end puster til ilden, eskalerer problemerne blot yderligere og yderligere.

Så meget desto mere prisværdigt er det, når politidirektør Hanne Bech Hansen tager problemerne med racisme i politiet alvorligt. Ifølge den tidligere nævnte offentliggjorte erklæring er hun blevet kontaktet af afsenderne fra Nørrebro, og til de konkrete udtalelser fra de to SSP-konsulenter siger hun: "Det gør indtryk på mig, og jeg vil tage fat på det allerede i morgen." (Politiken.dk, 18.2.2008).

Hun tilføjer: "Vi gør utrolig meget for at undgå racisme. Både på skolen, under hele uddannelsen, og når vi sender folk på gaden, gør vi meget ud af, at alle skal omgås med respekt og værdighed. Men jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at det sker, og når nogle af vores egne folk siger det, så er der jo grund til at råbe vagt i gevær."

Langt de fleste politifolk varetager utvivlsomt deres job med den retfærdighedssans, der er nødvendig og bør kunne forventes, og mange har utvivlsomt også været ude for helt urimelig provokationer og det, der er værre, i deres job. Men det er nu engang også politiet, der er ordensmagten, og det forpligter i et retssamfund.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 19.2.2008