Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Kjeld Holm på vej ud af S?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Århus' biskop Kjeld Holm har i mange år været medlem af Socialdemokraterne, men nu har han i et brev til Svend Auken givet udtryk for sine tvivl og overvejer en udmeldelse.

Det interessante er jo ikke i sig selv, om et medlem forlader Socialdemokraterne eller ej, heller ikke nødvendigvis når det er et prominent medlem som Kjeld Holm, for han er jo uden realpolitisk indflydelse i folketingsgruppen - det interessante er begrundelsen, som lægger sig tæt op ad den massive kritik af partiets nuværende ledelse, som kommer fra partiet selv og mange andre.

Biskoppen skriver, at han "næsten ikke kan være med meget længere", og at den aktuelle dråbe, der er ved at få bægeret til at bære over, er partiets tilslutning til det retssikkerhedsskred, som udvisningen af to tunesere uden domstolsprøvelse er udtryk for.

Endvidere hedder det i brevet: "Jeg overvejer virkelig at melde mig ud, fordi partiet åbenbart synes, det er så fint at samarbejde med Dansk Folkeparti om en række ting. (...) Vores formand [Helle Thorning-Schmidt, red.] spiller nærmest veninde med Pia Kjærsgaard uden overhovedet at skele til hvilket menneskesyn, hendes parti står for." (Citeret efter Århus Stiftstidende, 16.2.2008).

Biskoppen finder, at partiet henviste reelle politiske problemstillinger til valgkampens periferi, herunder asylbørnene, urimelige udvisningssager, klimaproblemerne og krigen i Irak: "Alt drejede sig om velfærd, og balancen glippede, for verden og Danmark har andre og flere problemer. Og så kom dråben, der fik bægeret til at flyde over, udvisningen forleden af to tunesere, uden at de har været stillet for en dommer, uden at vi aner noget som helst om deres skyld."

"Tænk dog på sagens indhold. Der var åbenbart ikke bevis nok til, at den danske statsborger kunne bringes til et grundlovsforhør og varetægtsfængsles. Under normale forhold ville mordplaner og trusler være alt rigeligt til en fængsling. Jeg har ingen sympati med potentielle mordere, men her går en person fri uden problemer. Hvad er det for noget? Er det et stunt? Ingen ved noget. Skyldig - ikke skyldig? Men to familier splittes - uden rettergang, uden dom. (...) Men Morten Bødskov er ligeglad."

Hvad man end mener om den aktuelle sag, rammer Kjeld Holms kritik lige ned i centrum af eskalerende kritik, som bl.a. har ført til Ritt Bjerregaards såkaldte røde skole og ikke mindst to tidligere socialdemokratiske justitsministres meget barske kritik af Socialdemokraternes medvirken til at undergrave retssikkerheden i ren populisme.

Det forlyder mig bekendt ikke offentligt, hvad (eller om) Svend Auken har svaret på biskoppens brev, men det må snart gå op for partiet, at den kurs, som Thorning-Schmidt har anlagt, og som konstant bliver justeret ind efter (eller har været det fra begyndelsen) Foghs og Kjærsgaards dagsorden, i bedste fald udvisker partiets historiske profil og i værste fald overflødiggør det.

Jo tættere, partiet placerer sig i slipstrømmen af regeringen og Dansk Folkeparti, desto flere vælgere vil uundgåeligt gå til mere profilerede alternativer i SF og De Radikale - eller opfatte Socialdemokraternes kurs som en accept af status quo, og i givet fald kan de jo lige så godt stemme på Venstre eller Dansk Folkaparti i stedet for socialdemokratisk kopi-politik.

Den nuværende ledelse har i sjælden grad lagt en dyne af apati og uudtalt splittelse ned over folketingsgruppen - allerede i maj 2007 havde en tredjedel af den daværende folketingsgruppe forladt partiet eller annonceret, at de ikke ville genopstille.

Partiets identitet er ved at blive udslettet - og det er vanskeligt at forestille sig, at Helle Thorning-Schmidt, Morten Bødskov og Henrik Sass Larsen kan vende en kurs eller give politisk tyngde til det vanklende parti, for kursen og krisen er deres værk.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 17.2.2008