De seneste dage har budt på to vidt forskellige eksempler på tiltrængt mediekritik, der på den ene side handler om mediers ukritiske følgagtighed over for magthavere og på den anden om mediers tendens til medløberi i syndebukkefremstilling - det gælder i forhold til: 1) Den amerikanske regerings løgnagtighed, 2) Det udbredte islamhysteri i Danmark.
1) Den amerikanske regerings løgnagtighed:
De to uafhængige amerikanske organisationer, Center for Public Integrity og Fund for Independence in Journalism, har dokumenteret, at George Bush og den amerikanske regering udtalte sig ukorrekt intet mindre end 935 (nihundredeogfemogtredive) gange i taler, briefinger og interview forbindelse med iscenesættelsen af Irak-krigen (fra september 2001 til marts 2003).
Udtalelserne "var en del af en organiseret kampagne som effektivt opildnede den offentlige mening og ledte nationen i krig under klart falske forudsætninger" (jf. Politiken.dk, 23.1.2008) - og i vidt omfang blev løgnene ukritisk gengivet af medierne.
En lignende optælling af Danmarks statsministers og udenrigsministers manipulation med krigsgrundlaget ville være interessant. Til gengæld har de danske medier været rimeligt magtkritiske i denne sag - om end kritikken først tiltog henad vejen, og siden nærmest er glemt igen.
2) Det udbredte islamhysteri i Danmark
En undersøgelse af holdningen til islam og Vesten af World Economic Forum (WEF) viser, at Danmark har Vestens mest negative pressedækning af muslimske lande og muslimer generelt. Dermed nærmer vi os de muslimske landes negative fremstilling af Vesten - forskellen er naturligvis den, at Danmark er et retssamfund med en fra staten og politikerne 100 procent fri presse, hvilket gælder pressen i de færreste muslimske lande.
Så meget desto mere er det pinligt for den del af dansk presse, som i overdreven grad vinkler og perspektiverer sager om muslimer i negativ retning (f.eks. indirekte gør kriminalitet indvandrer-betinget eller religiøst signifikant, mens man ser stort på sociale forholds indvirkning på høje kriminalitetsmønstre), hvilket utvivlsomt er en del af grunden til, at danskere generelt er Vestens mest frygtsomme folk over for islam.
Her nogle få eksempler på danske mediers generelle proportionsforvrængning, hvad angår indvandrere i almindelighed og muslimer i særdeleshed:
> Danske racister går med knive (om medieforvrængning)
> Hyklerisk ligegyldighed over for racistiske mord
> TV2, Triple A - og filmen Crash
> Terrorismens danmarkshistorie
I en kommentar til ovennævnte undersøgelse skriver tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen på sin blog i Berlingske Tidende:
Jeg tror, at en væsentlig del af forklaringen på den danske score skal findes i den meget skarpe og polariserede debat om islam, vi har i Danmark. Tonefaldet er blevet mere skingert i de seneste år - og samtidig har der sneget sig en uforsonlighed ind i debatten, som passer dårligt til dansk tradition. Der gives ikke megen plads til eftertænksomhed. Nuancer erstattes af hårde standpunkter. Viden af slagord.
Det kan vise sig farligt at ende i en situation, hvor man på den måde lader sig skræmme af myter og forestillinger - og måske ender med at vende ryggen til resten af verden på grund af lige dele frygt og selvovervurdering.
Det sidste er måske sort nok - men tendensen ikke er til at tage fejl af. Og Ellemann har ret i betydningen af den entydige dæmonisering af muslimer i almindelighed, som ikke mindst Dansk Folkeparti har stået i spidsen for.
Nyhedsavisens chefredaktør, David Trads udtaler i samme forbindelse: "Danske ministre, toppolitikere og meningsdannere har i fællesskab været enige om, at alt er tilladt i debatten - og derfor er der sagt ting, som aldrig nogen sinde ville kunne have været sagt at indflydelsesrige mennesker i ret mange vestlige nationer." (Nyhedsavisen, 23.1.2008).
Her skal en del af forklaringen på den overdrevne frygtsomhed blandt danskere selvfølgelig også findes - der er næppe tvivl om, at Danmark også i denne henseende ligger i det forreste felt af i Vesten, hvad angår propagandistisk politisk retorik mod et befolkningsmindretal.
Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 23.1.2008