Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Folkekirkens præster og præstinder III

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Striden om diskriminationen mod kvindelige præster i folkekirken er foreløbig endt med, at de 11 biskopper (heraf 9 mænd) har "strammet tonen", som Politiken skriver i dag, men fortsat accepterer mandlige præster, der nægter at holde gudstjeneste med kvindelige kollegaer, og menighedsråd, der nægter at ansætte præster, alene fordi de er kvinder.

Provst Litten Hjorth fra Torsted Sogn, som har personlig erfaring med chikanen, er dog glad for, at problemstillingen i det mindste er blevet rejst, også fordi hun oplever problemet som værre end tidligere: "Som ung tænkte jeg bare 'herregud' om de mænd, der ikke brød sig om mig som præst. Det gør jeg ikke mere. Måske fordi den nye generation med sådanne holdninger er meget mere uforsonlig end den gamle, som jeg er vokset op sammen med." (Politiken, 4.1.2008).

I biskoppernes erklæring hedder det, at det er "teologisk og samarbejdsmæssigt uacceptabelt, at kvinderne møder sådanne holdninger", men selv om man fremover vil vurdere de enkelte kirkelige arbejdspladser og "tage affære" i tilfælde af problemer (uden yderligere konkretisering), fjernes 'retten til ringeagten' af kvindelige præster altså ikke i praksis.

Problemet er og bliver dermed stort set det samme.

Som forsvar herfor fastslår biskop Karsten Nissen, at biskopperne ikke skal være "meningspoliti".

Det er imidlertid at tale behændigt uden om den varme grød.

For naturligvis kan præster og menigheder mene og tro, hvad de vil, og den, der tror noget andet end 'sit' menighedsråd, kan finde sig en anden menighed, kirke og præst. Der er tros- og meningsfrihed.

Men konkret diskrimination i handling er noget andet.

Derfor står også den egentlige problemstilling tilbage, som ingen af biskopperne - endsige de diskriminerede kvindelige præster selv - rigtig tør berøre:

For det første: Hvorfor skal denne kvinderingeagt fortsat medfinansieres af staten over den del af skatten, som både folkekirkens medlemmer og ikke-medlemmer tvinges til at betale?

For det andet: Ingen kan benægte, at Paulus' kvindesyn er stærkt ringeagtende, og at dette kvindesyn er en integreret del af folkekirkens officielle bekendelsesgrundlag, men kvindelige præster (og alle andre) kan naturligvis afvise og dette alt det, de vil - trosfrihed er også teologisk fortolkningsfrihed - men hvorfor ikke turde tage det fulde skridt og dels revidere (dvs. sløjfe) den del af bekendelsesgrundlaget (herunder dele af Bibelen), man konkret er lodret uenig i, dels insistere på en reel kristen trospluralitet uafhængig af staten?

Så længe denne uafhængighed ikke er til stede, bliver hele folkekirken (også de kvindelige præster, der oplever diskriminationen) såvel som staten i bred forstand medansvarlig og delagtig i diskriminationen.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 4.1.2008