Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Tidsåndens Dronning og indvandrerne anno 2008

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Dronningens nytårstaler er som regel så konsensus-søgende, at ingen for alvor kan føle sig ramt, og derfor siger de heller ikke meget andet end det, der svarer til et bredt midter-udsnit af det politiske spektrum.

Alligevel kan de også af den grund være et informativt pejlemærke om, hvordan samfundsudviklingen ser ud fra et overordnet mainstream-perspektiv.

Der er allerede sagt og skrevet en del om Dronningens behandling af miljøet i sin nytårstale kontra hendes egen praksis på området, så det vil jeg lade ligge og kigge lidt på en anden central pointe - indvandrerproblemstillingen.

Men lad os første lige spole tiden lidt tilbage - i min klumme skrev jeg efter sidste års nytårstale for et år siden:

Ser vi bort fra talens royale og regeringsloyale petitesser, giver dens beskedne substans imidlertid netop på grund af dens proforma-agtige "neutralitet" et vist indblik i Tidsånden i dagens Danmark.

Mange husker nok, hvorledes Margrethe i sin nytårstale i 1984/85 korreksede intolerante danskeres "dumsmarte bemærkninger" og "kølighed" over for indvandrerne - et par årtier senere var Tidsånden en helt anden.

Også Dronningen ramtes af den almene proportionsforvrægning om truslen fra islam og strakte i 2005 næsten hånden frem til de nationalister, hun tidligere irettesatte. I en erindringsbog fortalte hun til Annelise Bistrup, at islam "må vises et modspil", og nytårstalen fra 1984/85 kaldte hun nu for "rablende naiv". (...)

Ligesom tidligere var hovedemnet i Dronningens seneste nytårstale [2007] også indvandrerne, der her fik at vide, at de skal gøre sig "store anstrengelser for at lære det nye at kende, for at tilegne sig sproget", og at "der er vaner og skikke, man må forandre eller endog lægge helt fra sig".

Talens elasticitet spænder vidt, men er også nøje tilpasset en regeringskonsensus, der til gengæld vanskeligt kan tilfredsstille de regeringsnødvendige nationalister. Godt nok kan man næsten indlæse hvad som helst i de "skikke", indvandrerne skal "lægge helt fra sig", men samtidig er talen påpasselig med ikke at give for stor en del af lillefingeren til kræfterne i Tidehverv og Dansk Folkeparti - for så ved vi jo, hvad der sker med hele armen.

Derfor går budskabet eksplicit i den modsatte retning end Kjærsgaard, Krarup & Camre, når majestæten konstaterer, at den kulturelle mangfoldighed er kommet for at blive: "Ingen bør forvente, at den, der kommer til et nyt sted, et fremmed land, straks skal kaste alt sit arvede gods over bord, som om det var overflødigt. Det ville let føre til, at man blev rodløs for alvor. Skal et træ plantes om, må det have et godt rodnet fra starten, så vil det også kunne suge næring til sig på sit nye sted og vokse og trives."

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 6.1.2007

Denne opblødning i forhold til danskere med indvandrerbaggrund fortsætter og bliver mere eksplicit imødekommende i nytårstalen i 2008, der altså endnu engang tager et par skridt væk fra den nytårstale, hvormed hun nåede bunden i 2005.

I år hedder det således:

Det rige samfund, som vi tilhører, med dets mange goder og den indarbejdede omsorg også for de svagere, tiltrækker mennesker, der kommer fra andre egne af verden, og som nærer de samme håb som vi: Et godt og virksomt liv med familie og venner, med glæde både i det nære og i fællesskabet. Det er ikke let for nogen at skulle lægge sin tilværelse om, sådan som det må ske, når man slår sig ned i et nyt land. Helt kan det ikke undgås, at der måske bliver set lidt skævt til den fremmede, som har andre skikke, en anden klædedragt, og som endnu ikke behersker sproget. Men det er helt nødvendigt, at man har et åbent sind og en vilje til at finde sig tilrette.

På samme måde er det vigtigt, at det samfund, som modtager de tilrejste, er parat til både at hjælpe og støtte og til at forklare, hvilke krav der stilles og hvilke regler, der gælder. De har brug for os, og vi har brug for dem. Denne nytårsaften vil jeg gerne rette en hilsen til alle de mange, som gennem den seneste menneskealder har slået sig ned i Danmark. Jeg ønsker dem alle, at hvert nyt år, de oplever her blandt os, trods alle vanskeligheder, må bringe dem videre, så at de kan se sig selv og deres efterkommere som en del af det danske samfund.

I år har Dronningen droppet den løftede pegefinger til indvandrere om skikke, de "helt må lægge fra sig", som hun endnu viftede med i 2007 - nu handler det mere blødt om en "vilje til at finde sig tilrette". Og der appelleres til majoritetsbefolkningens vilje til både at "hjælpe og støtte og til at forklare".

Pointen er nu: "De har brug for os, og vi har brug for dem." Og jeg tror, at det er første gang nogen sinde, at etniske minoriteter på denne måde fremhæves og tiltænkes en særskilt hilsen som en del af det danske samfund.

Det er naturligvis clearet i Statsministeriet - for Danmark har behov for udenlandsk arbejdskraft, og så finder vi smilet frem igen efter nogle års kulde.

Vi får se, om der hen ad vejen følger en reel inddragelse af minoritetsbefolkningen i et inkluderende og mangfoldigt samfund - med andre ord: Om tendensen blot er forbigående, eller om den vitterlig er blivende og opadgående.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 1.1.2008