Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Kampagne mod Myanmars regime

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Initiativet FREE BURMA er et forsøg på at få bloggere verden over til at dedikere én fælles dag til at skrive ét indlæg, der gør opmærksom på undertrykkelsen i landet mellem den tibetanske højslette og den malayiske halvø.

Man burde vel have kaldt kampagnen for FREE MYANMAR, men ideen er som antydet at sprede og fastholde opmærksomheden om et brutalt regime.

www.free-burma.org

Virker den slags kampagner? Der er efterhånden gået inflation i online-underskriftindsamlinger og banner-kampagner, så de færreste længere har blot perifer effekt.

I dette tilfælde får det næppe heller militærregimet til at ryste i bukserne - omvendt er der naturligvis ingen grund til at forklejne, at massiv international opmærksomhed i sig selv lægger indirekte pres på politikere og virksomheder, der handler med landet, og giver moralsk opbakning til eksil-burmesere og dem, der i Myanmar måtte høre om eller se kampagnen.

Eksempelvis investerer ATP millioner af kroner i olieselskabet Total, der skæpper godt i kassen til regimet i Myanmar. Fondsdirektør Bjarne Graversen erkender, at »situationen i Burma er meget alvorlig«, og når militærstyret »undertrykker demonstranter og skyder munke, så gør det stærkt indtryk« (Nyhedsavisen, 4.7.2007).

Hvorfor investerer man så millioner netop her? Jo, forklarer Graversen, fordi det er et »politisk valg«, om isolation og blokade tjener befolkningen bedst - og deri har han naturligvis ret. Principielt. Der er afgjort mange situationer, hvor handelsblokader kun er med til at forværre situationen for civilbefolkningen.

Graversen påpeger, at den franske olieproducent Total overholder de internationale konventioner - men hvis det er korrekt, at der ad den vej samtidig tilflyder regimet X antal millioner, er det unægtelig i dette tilfælde en temmelig problematisk bortforklaring.

Amnesty International opfordrer til at fremsende et kritisk brev til Myanmars udenrigsminister, Nyan Win pr. brev eller fax: Foreign Minister Nyan Win, Ministry of Foreign Affairs, Naypyitaw, Union of Myanmar (fax: +95 1 222 950 OR +95 1 221 719).

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 4. oktober, 2007