Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Åbningstalen 2007: Uambitiøst skønmaleri

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Der er meget, man kunne kommentere i statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved Folketingets åbning den 2. oktober - de sædvanlige retoriske ritualer, der uden at blinke sidestiller narcissistisk provokation (Lars Vilks) og propagandistisk hån (flere af JP's karikaturer) med »fri debat om religion«, og den sædvanlige evne til at undgå enhver form for kritik af USA, er så automatiseret, at man snarere falder i søvn.

Selvfølgelig skal vi værne om ytringsfriheden og tage afstand fra religiøse hysterikere, der truer med bål og brand, men derfor behøver vi ikke heroisere ethvert forsøg på at stimulere konfrontation og derigennem gavne yderligtgående islamister - hvilket er den primære effekt af den nye karikatur-genre, »hån muslimer«.

Her nogle konkrete nedslag i talen i øvrigt:

Men religionsfrihed er også frihed til ikke at tro på det samme som andre. Og at give udtryk for det. Religionsfrihed og ytringsfrihed hænger sammen.

Derfor vil regeringen skærpe kampen for ytringsfrihed og religionsfrihed.

Vi vil forbedre mulighederne for at give ophold i Danmark til udenlandske forfattere, der er forfulgt i deres hjemlande.

Naturligvis. Danmark skal profilere sig - hive en håndfuld forfulgte forfattere ind i varmen og flashe dem internationalt, mens politiske aktivister og almindelige mennesker, der tortureres og forfølges, fortsat skal interneres i udsigtsløse asyl-lejre eller smides tilbage til deres torturbødler.

Ikke et ord om de mange afviste asylsøgere og de tragiske skæbner, politikerne har et betydeligt medansvar for, og ikke et ord om de traumatiserede asylbørn, som det danske system brutaliserer.

Vi har set anholdelser af mistænkte i sager om planlægning af terrorhandlinger og opfordring til terror. Og der er også faldet domme og idømt fængselsstraffe. (...)

De anholdte har uddannelser, lærepladser og jobs. De opfylder forudsætningerne for det, vi normalt opfatter som en vellykket integration. Netop det giver anledning til ekstra bekymring. Vi ser, at arbejde og uddannelse ikke i sig selv er nok til at forhindre radikalisering af unge.

Det må vi tage bestik af. Der er i høj grad brug for at opprioritere den værdimæssige side af integrationen.

Regeringen vil her i efteråret fremlægge en samlet handlingsplan, som skal forstærke indsatsen for at forebygge ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge.

Det er et slag i luften.

Årsagsfaktorerne er mange og komplekse - ikke mindst den danske deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak, amerikanske soldaters skandaler i Abu Graib og drab på vilkårlige civile irakere, den permanente konflikt mellem palæstinensere og israelere, der alt sammen er og bliver de afgørende ingredienser i benzinen på bålet. Hvad vil Fogh gøre ved dét?

Yderligtgående ekstremister vil der altid være (få) af - men deres mulighed for at få tag i flere er en kombination af intern radikalisering og det bidrag til radikaliseringsprocessen, der leveres udefra, herunder alliancen med den skandaløse amerikanske krigspolitik i Irak.

Men Fogh har et nyt våben parat i kampen mod radikaliserinng - en demokratikanon (sic):

Vi vil øge kendskabet til demokrati. Derfor har regeringen taget initiativ til at udarbejde en demokratikanon. En kanon over de centrale begivenheder, filosofiske strømninger og politiske tekster, som har påvirket udviklingen af det danske folkestyre.

Det har selvfølgelig ingen som helst effekt på nogen som helst radikalisering - men skal vi endelig deltage i kanon-sporten, er her et konkret forslag, som regeringen naturligvis er velkommen til at bruge: En Dansk Friheds Kanon

Men så til åbningstalens højdepunkt - Foghs semi-humanistiske manifest en miniature:

Jeg har en stærk appel til alle. Lad nu ikke terrorsagerne give anledning til at dæmonisere danskere med muslimsk baggrund. Vi taler om et meget lille mindretal, der har ekstreme holdninger. De må ikke få lov at ødelægge tilværelsen for det massive flertal af danske muslimer, som har skabt sig et godt og fredeligt liv i Danmark med uddannelse og arbejde. Lad os forene kræfterne om at bekæmpe truslen fra ekstremismen.

Lad os holde sammen om et samfund med frihed til forskellighed. Et samfund, hvor den enkelte borger bliver respekteret som menneske og ikke som kristen eller muslim eller jøde, buddhist eller hindu eller ateist. Et samfund, der byder velkommen til mennesker, der vil arbejde, uddanne sig og yde et positivt bidrag til fællesskabet.

Tænk, om Fogh mente det.

Og jo, det gør han naturligvis - ingen grund til at tro andet.

Men tænk, om handlinger fulgte ord. Om han virkelig satte Camre & Co. eftertrykkeligt på plads, når de fremturede med deres dæmoniserende propaganda mod muslimer; om han virkelig tilstræbte et samfund, hvor den enkelte respekteres som ligeværdigt menneske og respekteres uafhængigt af tro (eller manglende tro).

Det ville betyde et omgående farvel til Dansk Folkeparti som støtteparti.

Når jeg kalder det et »semi-humanistisk manifest« skyldes det den indlagte »klausul« - i Foghs optik byder samfundet velkommen til mennesker, der »vil arbejde, uddanne sig og yde et positivt tilskud til fællesskabet«. Men sagen er jo den, at det vil alle!

Det er blot ikke alle, der har samme opfattelse af, hvad et positivt tilskud består af, eller som f.eks. er parat til et hvilket som helst tvangsarbejde uden rettigheder for enhver pris.

Frihed til forskellighed betyder naturligvis ikke frihed til hvad som helst - i så fald ville det indlysende ophæve sig selv. Men lad os bare nøjes med at konstatere, at samfundet burde kunne bære en større frihed til forskellighed end den, der underforståes af Fogh.

Regeringen vil iværksætte en bred indsats for at bekæmpe den nye ulighed.

Vi vil styrke indsatsen for de mest udsatte børn og voksne yderligere.

For det første har vi fremlagt en omfattende og flerårig plan for at sikre lige muligheder for udsatte børn og unge. Planen indeholder initiativer, der skal styrke forældrenes evner til at tage ansvar for deres eget og deres børns liv. Styrke de udsatte børn i deres skolegang. Og styrke de udsatte familiers netværk. Vi skal bryde den negative sociale arv.

Den »nye« ulighed? Som om den var dumpet ned fra himlen over sommeren.

Men det er da glimrende at sætte ind over for udsatte familier. Det værste er bare, at det bliver Karen Jespersen (der satte europarekord i tvangsfjernelser), som kommer til at stå for den del af sagen, og allerede henvisningen til det særdeles problematiske begreb, »den negative sociale arv«, lover ilde (se mere her: Myten om den sociale arv).

Men lad bare tvivlen komme Fogh og Jespersen til gode på dette punkt - hvis det virkelig er en styrkelse af de udsatte familiers netværk i stedet for overdrevne tvangsfjernelser, der er i centrum, og hvis dette indebærer økonomisk løft og øget støtte til (i stedet for tvangssplittelser af) truede gråzonefamilier, er der tale om et vigtigt kursskifte.

Endvidere kommer Fogh ind på sin plan for at få flere hænder på arbejdsmarkedet - en del heraf består af yderligere arbejdspisk, så vi kan få mere stress, højere vækst og yderligere ressoruce- og klimaproblemer. Visionært er det ikke.

Men Fogh er godt klar over, at han ikke kan få tilstrækkeligt med hænder til sit fremtidsdanmark uden øget indvandring - af hensyn til Dansk Folkeparti hedder det »kontrolleret indvandring«, og det er selvfølgelig kun de højtuddannede, vi skal trække bort fra andre lande til det privilegerede Danmark. Bare rolig - asylansøgere og den slags vil fortsat blive behandlet som kriminelle udskud i asyllejre i årevis og smidt ud af landet til uvisse skæbner.

Endelig runder statsministeren også klimaproblemerne:

Energiforbruget påvirker også miljø og klima. FN’s klimapanel har fastslået, at den stigende CO2-udledning har negative konsekvenser for miljø og klima over alt på kloden. Og at en væsentlig del af den globale opvarmning er menneskeskabt.

Videnskaben har talt. Nu må politikerne handle.

Ja - sagen er bare den, at flere biler, flere motorveje, flere broer, eksplosivt stigende forbrug og ringere offentlig trafik virker i den modsatte retning. Hvad vil Fogh gøre ved dét?

Og efter at have sat udviklingen af vedvarende energi nærmest i stå virker det noget hult og uambitiøst at ville fordoble andelen af vedvarende energi til 30 pct. i 2025.

Bedre sent end aldrig og hellere noget end intet?

Det korte af det lange er, at åbningstalen af og til rummer lovende tanker, som ud fra den politiske virkelighed dog i bedste fald er mere strategi og retorik, end de giver håb om opfølgende handling, men at den gennemgående er et uambitiøst skønmaleri.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 3. oktober, 2007