Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Landsforræderen Pia Kjærsgaard

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Pia Kjærsgaard: "Dansk Folkeparti er igennem tiden blevet skældt hæder og ære fra, hver gang vi har anvendt udtrykket femte kolonne virksomhed om de gerninger, som visse af landets fremmede forøver i og uden for landets grænser. Jeg kan imidlertid ikke finde noget bedre ord for den skændige kampagne som Trossamfundets udsendinge har ført mod Danmark - det skulle da lige være landsforræderi" (Ugebrev, 9.1.2006).

Islamisk Trossamfund anlagde injuriesag mod Kjærsgaard, men tabte sagen - Kjærsgaard blev frifundet i 2007.

Jan Sonnergaard: "Truslen mod dansk kultur er, at vi lader sådan nogle landsforræddere som Mogens Camre og Pia Kjærsgaard udtale sig så kategorisk." (Politiken, 6.2.2000).

Kjærsgaard og Camre anlagde injuriesag mod Sonnergaard og krævede 100.000 kr. i erstatning, men tabte sagen - Sonnergaard blev frifundet i 2002.

Det er åbenbart helt i sin orden at kalde Islamisk Trossamfund såvel som Pia Kjærsgaard og Mogens Camre for landsforrædere - begrebet er med andre ord devalueret til et banalt skældsord.

Kjærsgaards ugebrev, hvori hun beskylder Islamisk Trossamfund for landsforræderi, er den sædvanlige retoriske hidsighed, men Islamisk Trossamfund burde bare have henvist til Sonnergaard-sagen og givet igen med samme mønt. Det kunne de let, fordi der var tale om en formel organisation kontra en specifik politiker.

Der er langt fra et hidsigt udfald mod en specifik organisation som Islamisk Trossamfund og så til den dehumaniserende og propagandistiske retorik, som Dansk Folkeparti med Kjærsgaard, Camre og Krarup i front igen og igen benytter i andre sammenhænge om muslimer en bloc i Danmark.

Deri ligger et reelt problem - en retorik, der i mangt og meget er sammenlignelig med den propaganda, som nazister brugte mod jøderne i 1920'erne og 30'erne (jf.: Propagandamekanismer fra antisemitisme til islamofobi).

Det er imidlertid hverken særlig kønt eller særlig kløgtigt af Kassem Ahmad fra Islamisk Trossamfund at slynge om sig med krav om fatwaer, fordi man har tabt sager mod Kjærsgaard og Jyllands-Posten.

Jørgen Bæk Simonsen påpeger: "Med en fatwa kan Islamisk Trossamfund vise og godtgøre, at der er lærde muslimer, der ligesom de mener, at Jyllands-Posten hånede muslimer. Men den har ikke nogen som helst praktisk konsekvens. Det er vigtigt for dem, fordi det bliver en del af deres argumentation, og de kan vise, at de går planken ud i sagen." (Ritzau, 13.7.2007).

Det er muligt, det er vigtigt af interne grunde i Islamisk Trossamfund, men Muslimernes Fællesråd har en mere nøgtern tilgang til forløbet: "Der er en fornuft i at få afprøvet sagen omkring karikaturtegningerne ved en relevant retsinstans for at få en formel afslutning og derefter må man formode at parterne så accepterer og respekterer udfaldet ved en domsafsigelse." (Pressemeddelelse, 13.7.2007). Punktum.

Et skud i foden får Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard dog held med at levere efter sagen ("på partiets vegne", som det bemærkes): "Det er en sejr for ytringsfriheden, men ellers er hele sagen noget pjat, der er rejst som et mediestunt fra trossamfundets side." (Ritzau, 13.7.2007).

Her skal gråspurve altså skydes med kanoner, og ytringsfriheden trækkes af stald igen.

Det havde partiet vist ikke behov for, da rollerne var vendt om for fem-seks år siden?

Sammenlignet med Dansk Folkepartis 100.000 kr.'s krav mod Sonnergaard må partiet selvfølgelig retrospektivt konkludere nøjagtigt det samme om sig selv, eftersom Sonnergaard dengang blev frifundet for injurier:

"Det var en sejr for ytringsfriheden, men ellers er hele sagen noget pjat, der er rejst som et mediestunt fra Dansk Folkepartis side."

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 14. juli, 2007