Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Forliget mellem Uriasposten og journalisten fra Nyhedsavisen

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

For nylig krævede en journalist og en fotograf fra Nyhedsavisen ca. 7.000 kr. i godtgørelse af Kim Møller, fordi han havde bragt et nedfotograferet billede af deres avis-artikel på sin blog.

Sagen er en af de allermest debatterede og kommenterede nogen sinde i den såkaldte blogosfære, hvor en række debattører, blogs og hjemmesider på tværs af politiske ståsteder bakkede utvetydigt op omkring Kim Møller. På få dage modtog han støttebeløb på ca. 20.000 kr. til at føre en eventuel retssag.

Journalist Knud Brix blev kritiseret, fordi han fremsendte kravet uden noget varsel i stedet for blot at bede Møller om at fjerne billedet af artiklen, og fordi gengivelsen af artiklen som nævnt kun figurerede som en beskeden illustration i en ikke-kommerciel, mediekritisk kontekst.

Også på nærværende blog er sagen en af de mest kommenterede:

> Støt Kim Møllers retssag

> Uriasposten, Journalistforbundet, ophavsretten og bagatelgrænsen

For at følge sagen til dørs følger her seneste udvikling - og tilsyneladende punktum:

Efter en debat i TV2 News besluttede Kim Møller og Knud Brix at indgå et forlig, der nu er offentliggjort på Uriasposten.net:

Den 17. marts 2007 gengav www.uriasposten.net en artikel af Knud Brix under indlægget »Nyhedsavisen har travlt med at positionere sig - Frank Aaen i Afghanistan«. Artiklen havde været bragt i Nyhedsavisen d. 16. marts 2007.

Artiklen blev gengivet som et skan af den fulde artikel.

Kim Møller - Uriaspostens indehaver - medgiver at gengivelsen er en overtrædelse af ophavsretslovens citatbestemmelse idet at gengivelsen sker som helhed og idet at indlægget kunne være illustreret ved at linke til Nyhedsavisens hjemmeside.

På den baggrund og under hensyn til ytringsfriheden og debatten i samfundet frafalder Knud Brix det mod Kim Møller rejste krav.

Parterne er enige om at udtale sig i respekt af dette forligs tekst.

Kim Møller konkluderer: »Han fik ret - jeg fik fred.«

Det er i og for sig en sejr til Dansk Journalistforbund. Ikke så meget, fordi Kim Møller anerkender, at der er tale om en overtrædelse af ophavsretsloven - det er givetvis tilfældet, men så snævre er sagens problemstillinger og implikationer naturligvis slet ikke.

Referencen hertil fortæller imidlertid noget om den eksisterende ophavsretslovs ubrugelighed i en række tilfælde. Især er den udtryk for et kontekstløst snæversyn og manglende inkludering af en bagatelgrænse, ligesom der burde tages højde for rimeligheden af fair use, bl.a. i forhold til mediekritisk dokumentation i en moderne internet-tid.

Hvis retssagen blev ført hele vejen gennem retssystemet er det næppe utænkeligt, at ytringsfriheden og dokumentationsværdien havde haft en chance for at få udslagsgivende betydning - i de mere principielle spørgsmål må man i det mindste formode, at retssystemet af oplagte grunde ville tage højde for, at denne sag selvfølgelig ikke er begrænset til et banalt spørgsmål om »ophavsret«.

I det mindste om der var rimelighed til.

Men det får vi så ikke afklaret, om der er - i denne omgang. Som Kim Møller også konstaterer: »Jeg betragter forliget som en udsættelse af det endelige opgør.« (Journalisten.dk, 18.6.2007).

Men når jeg mener, at forligsteksten er en sejr til Dansk Journalistforbund, så skyldes det snarere, at det er dette forbund, som er gået i helt urimelige små sko i deres rådgivning af Knud Brix, og at journalistens krav er et resultat af en automatreaktion ud fra præfabrikerede trusselsbreve, der kan downloades direkte fra forbundets hjemmeside, men er blottet for hensyntagen til bagatelagtige tilfælde så vel som forskellige kontekster.

For det andet er det lidt uheldigt, at forligsteksten ikke understreger, at gengivelsen af artiklen fandt sted som en stærkt nedfotograferet illustration i en ikke-kommerciel mediekritisk kontekst. I stedet hedder det blot, at der var tale om »et skan af den fulde artikel«.

Helt forkert bliver det imidlertid, når forligsteksten hævder, at »at indlægget kunne være illustreret ved at linke til Nyhedsavisens hjemmeside«.

Dette er ganske afgjort ikke tilfældet. Man kan ikke »illustrere« en mediekritisk analyse med et link.

Kim Møller har da heller ikke illustreret analysen med et tilfældigt billede for at ‘peppe den op’ eller få den til at tage sig køn ud - artiklen er gengivet (som beskeden illustration) med henblik på dokumentation.

Det er noget helt andet - og en altafgørende detalje.

Og glem i øvrigt ikke, at det er en praksis, som den etablerede presse også selv gør brug af - også af den grund var godtgørelseskravet urimeligt.

Når alt dette er sagt, så forstår jeg dog til fulde, at Kim Møller har indgået forliget.

For selv om forligsteksten er en sejr til Dansk Journalistforbund, så er det ikke en sejr til journalisten - men vigtigst: forløbet af sagen er primært en principiel sejr for Kim Møller og den uafhængige, mediekritiske tradition, som har bredt sig med internettet:

For det første er der nu knæsæt en vigtig konsensus på området blandt aktører inden for denne ekspanderende niche af pressebilledet og den politiske debat, som blogosfæren også i Danmark udfylder i omsiggribende omfang. Og vel at mærke en konsensus på tværs af politiske forskelle.

Mon ikke etablerede journalister fremover vil være lidt mere tilbageholdende, når de vurderer bagatelgrænsen i forhold til automatkrav om godgørelser og erstatninger, der fyres af fra hoften uden den mindste fingerspidsfornemmelse for konteksten? Det tror jeg nok, de vil.

For det andet: Skulle en lignende sag opstå, er man i hvert fald betydeligt bedre rustet til at føre den hele vejen gennem retssystemet, takket være Kim Møller.

De 20.000 kr. overgår til en fond, der kan bruges i sådanne tilfælde. Ikke et fyrsteligt beløb, men sammen med erfaringerne fra denne sag er det et udmærket udgangspunkt at have i baghånden.

Alt i alt vil jeg konkludere, hvad jeg har gjort på Humanisme.dk om denne sag: »I en moderne internet-alder er [der] nødt til at være en fair bagatelgrænse for, at man selvfølgelig bør kunne bringe nedfotograferede artikler og billeder på hjemmesider og i blogs som dokumentation, så længe disse ikke udnyttes til økonomisk vinding eller manipuleres m.h.p. at chikanere forfatteren eller kunstneren.«

Måske er vi ikke kommet tættere på en formel realisering heraf - men jeg vil mene, at vi i hvert fald er kommet tættere en nøgtern og stadig bredere forståelse af behovet herfor.

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 24. juni, 2007


APROPOS:

> Støt Kim Møllers retssag (Engelbreth, 7.6.2007)
> Ophavsret eller ophavschikane? Uriasposten m.fl. (Humanisme.dk, 8.6.2007)
> Ophavschikane og dobbeltmoral (Humanisme.dk, 11.6.2007)
> Journalistforbundet, ophavsretten og bagatelgrænsen (Engelbreth, 12.6.2007)
> Forliget mellem Uriasposten og journalisten (Engelbreth, 24.6.2007)