KING ASHOKA: »Whoever praises his own religion, due to excessive devotion, and condemns others with the thought 'Let me glorify my own religion,' only harms his own religion. Therefore contact (between religions) is good. One should listen to and respect the doctrines professed by others.«

The Day After Tomorrow er så gribende og elementær i sin tematik, at den næsten kunne gå hen og blive et ikon for en ny tids klimatrussel, som Franklin J. Schaffners Planet of the Apes (1968) blev den filmiske advarselslanterne par excellence under den Kolde Krigs atomtrussel. Dengang stak Frihedsgudinden op af sandet og advarede mod en apokalyptisk katastrofe; i Emmerichs vision er hun dækket af is og halvt begravet i sne. Læs mere: The Day After Tomorrow ...

Ellen Wulff er én af de få danske fageksperter, som er kvalificeret til at oversætte Koranen fra den originale arabiske dialekt. Hun har 30 års erfaring i studier af klassiske arabiske tekster, er mag.art. i semitisk filologi og ph.d. i arabisk og har undervist i arabisk på Carsten Niebuhr Instituttet på Københavns Universitet. Læs mere ...

Udvalgt dansk poesi

Mefisto

Af Viggo Stuckenberg

Mefisto! Mefisto!
er du død?

Hører du ikke de manende Røster?
nu er Verden i Nød!

Gav du tabt, er du dragen af Land?
eller vokste dit Had sig saa stort,
at det brændte dig selv,
før det fik Verden i Brand?
er du Genganger nu, kun en Spøgelsedukke,
hvis Latter gudfrygtige Sjæle kan høre
skogre i Stormen og klukke? -
hvor er du, du selv, Mefisto?

Hører du ikke de pilende Smaasten
ned over Fjældsiden hvisle afsted?
nu laver Lavinen til Skred,
og frem under Fjældenes frostdøde Byrde
Livet nøgent sig lister, -
Mefisto! Daltaagen brister,
Verden vaagner!

Men Verden er svag. Den har sovet for længe,
haft svækkende Drømme
om Konger og Kirker og Skøger og Penge;
du faar gnide dens Lemmer
og lægge dens Vanvid i Tømme! -
vis dig for Verden, Mefisto!

Det lyner i Mørket som flakkende Grin
der flænger Natten;
rundt Horisonten Lynene fare;
der danser derude en løjerlig Skare
af ranglende Fyre i flagrende Lin
og med Fjer i Hatten;
de danser paa Fødder, de danser paa Hænder
og hyler og raser -
Jorden dem brænder.
Mefisto! Mefisto! tag Scepteret fat!
det døende gamle har lagt sine Laser
og springer i Horisonten
sin vilde Valpurgisnat.

Tag dit Scepter, Mefisto! og ti!
le ikke længer, din Latter er hæs;
send ud over Verden dit tavse,
dit tusindaars Had,
som en flagrende Ørn med brændende Vinger,
der drypper Ilddryp paa Jorden,
mens Skyerne sejler som blussende Laser,
og Stjærnerne vokser til Sole,
der flammer paa Himlen og tænder
Himlen i Brand!

Verden vaagner! -

Mefisto! Mefisto!

Digte (1886)