VOLTAIRE: »The Romans never knew the dreadful folly of religious wars, an abomination reserved for devout preachers of patience and humility. Marius and Sylla, Caesar and Pompey, Anthony and Augustus, did not draw their swords and set the world in a blaze merely to determine whether the flamen should wear his shirt over his robe, or his robe over his shirt, or whether the sacred chickens should eat and drink, or eat only, in order to take the augury. The English have hanged one another by law, and cut one another to pieces in pitched battles, for quarrels of as trifling a nature.«

Pernille Fischer Christensens debut-spillefilm er en vellykket fortælling om et par moderne misfits - Charlotte, en ligefrem kvinde, der uden videre anfægtelser har forladt sit fireårige parforhold, just som de skulle flytte i hus, og Veronica/Ulrik, en skrøbelig transvestit, der venter på en kønsskifteoperation. Hovedrollerne spilles charmerende let og ukunstigt af Trine Dyrholm og David Dencik, og En soap vandt både en Sølvbjørn og prisen for bedste debutfilm ved Filmfestivalen i Berlin i 2006. Læs mere: En soap ...

Nicolaus Cusanus knytter an til den i og for sig gængse religiøse idé, at den virkelige visdom ikke lader sig indkredse inden for sprogets begrænsninger og eksemplificerer det sokratiske dictum: Alt, jeg ved, er, at jeg intet ved. Der er ikke nogen egentlig (rationel, kommunikerbar) viden, men højst en tilnærmelse - en indsigtsfuld uvidenhed. Læs mere ...

Udvalgt dansk poesi

Hvad er det vel, der kævles om

Af Viggo Stuckenberg

Hvad er det vel, der kævles om?
Moral og Kunst og Kristendom!
Den hele Asgaardsrej i Sus,
saa Gud og Satan staar konfus.

Een finder Livet i et Kys
og spreder dem i festligt Drys,
een finder syndigt Blodets Krav
og kalder den, som elsker, lav;

een raaber vildt: fortær i Flæng,
hvem du kan bære til din Seng!
Een skriger hæst: vær til din Død
tro mod den Blomst, du én Gang brød!

Og begge skriger de i Kor:
hos mig alene Frelsen bor,
den Aand, der lindrer Verdens Nød
og vugger Lykken paa sit Skød!

Thi Lykken vil de begge to,
den store Fred, den dybe Ro;
men saa som ingen Lykken fandt,
de taler begge evig sandt.

Sidste Digte (1906)