JENS BAGGESEN: »Det er de undertrykte Advocaters Pligt paa alle moralsk-tilladte Maader at lede Undertrykkerne til Opmærksomhed paa hvad de giøre, hvis de ikke vide det, hvilket til Menneskehedens Ære, som oftest er Tilfældet.«

Hvor Mel Gibsons The Passion of the Christ eksponerede et forvrænget og dæmoniserende billede af primært jøderne og sekundært romerne på Jesu tid, er det i Apocalypto mayaerne, der fremstilles som de ondskabsfulde sadister, som med et smørret grin på læberne slagter og ofrer sagesløse indianer-slaver i tiden lige inden spaniernes ankomst. Alligevel er filmen seværdig. Læs mere: Apocalypto ...

Relativisme kan tentativt defineres som en anskuelse eller teori, der hævder, at intet er absolut sandt. Eftersom enhver oplevelse er afhængig af de forudfattede anskuelser og begreber, på baggrund af hvilke oplevelsen erfares og vurderes, og eftersom disse anskuelser og begreber ikke beror på objektive kendsgerninger, men på variable definitioner og konventioner samt måske medfødte anlæg, må enhver erkendelse være kontekstafhængig og i én eller anden udstrækning individuel. Men hvad er en meningsfuld relativisme, og hvad er ikke. Læs mere ...

Udvalgt dansk poesi

Spring ud! du lille Danmark

Af Viggo Stuckenberg

Spring ud! du lille Danmark!
paa Hovedet ud i det skyllende Hav!
du trænger til Storvask!
Støvet har stoppet Ørene paa dig,
Støvet har hulet Tænderne paa dig,
Støvet har gemt, hvad du avled!
i nitten hundrede Aar eller mer
har du siddet og skiftet de luvslidte Bler
og tygget Violrod og savlet.

Saa sødt har du ligget og nikket og leget,
mens Tiden har staaet derude og skreget,
skreget i vanvittig Smerte paa Verden,
til Verden fik hørt det og strakt sig
paa Lejet og lettet sig langsomt,
mens du fik lagt dig
istedetfor Verden.

Hørte du nogensinde et Skrig?
et Skrig af dem, den piskede Træl
skriger under Bødlens Hæl?

Du har bedt dine Bønner for Trællens Sjæl -

du har ligget i Vuggen og bedt
med Fingren i Øret for ikke at høre,
du har ligget og drømt, at den piskede Træl
stod ved din Seng som Spøgelse, -
til du vaagned og fandt, at det blot var dig selv,
der var halvkvalt af Kongerøgelse.

Du ligger og sover i Vuggen endnu,
og Tiden staar stadig og skriger derude,
skriger af Smerte, skriger af Vrede,
skriger af Had. -

Om der styrted en Engel fra Himlen,
én Engel til, i spottende Trods, i hadende Haan
mod Gudeliget deroppe,
om den styrtede ned i dit Skød,
vaagned du?

Spring ud! du lille Danmark!

Digte (1886)