CORNELIUS AGRIPPA: »But since the excessive tyranny of men prevails over divine right and natural laws, the freedom that was once accorded to women is in our day obstructed by unjust laws, suppressed by custom and usage, reduced to nothing by education. For as soon as she is born a woman is confined in idleness at home from her earliest years, and, as if incapable of functions more important, she has no other prospect than needle and thread. Further, when she has reached the age of puberty, she is delivered over to the jealous power of a husband, or she is enclosed forever in a workhouse for religious.«

Holloway er en ung, tilbagetrukket kvinde, som de fleste vil kalde en anelse »forstyrret«, og som har det med at skære i sig selv. Hun har tilbragt en tid på en psykiatrisk institution, før hun blev sekretær for den usædvanlige advokat, Grey. Hans betydning for hendes selvværd og selvforståelse kurererer Holloway for sine selvpinsler, men erstatter dem med en endnu stærkere afhængighed af et skævt kærlighedsforhold og en tvetydig dominans. Læs mere: Secretary ...

Den største ondskab mod flest mulige mennesker udføres i reglen af mennesker, der er indædt overbeviste om at gøre 'Det Gode'. Vor egen kulturarv er i virkeligheden et uudtømmeligt lager af eksempler herpå ... Læs mere ...

Udvalgt dansk poesi

Drift

Af Thøger Larsen

Jord, min Moder, Jord min Moder, sødt af Sol og Maane tvunget,
du har Floder, du har Floder, som for mig har aldrig sunget,
løndomsdybe Vandringsvande, Maanehulk mod Siv og Sande
            gennem farefulde Lande.

Havet mumler højt i Drømme om sit Samliv med det fjerne,
om de fiskefyldte Strømme og vor hele vaade Stjerne,
Dybets salte Dag og Døgne, hvor de slanke Ungfisk nøgne
            vandre vidt med store Øjne.

O, jeg længes over Vande, ud med Skibene at gynge
paa det blaa, som mellem Lande gav sig hen i Sol og Tynge,
ud til Øer og Oaser, fejre alle Sjælens Faser,
            Nuets Kraft i alle Racer.

Ud til Solens sorte Piger, som i vildsom Latter fanges,
Giftigt Maaneskin ved Niger, Hindudøtres Glød ved Ganges,
tunge Vugg i Palmekroner, Sind, hvori de stærke Zoner
            gennem hver en Længsel toner.

Mangen Sky og Længsel følger Suget mellem Muld og Maane,
Trækket over Muld og Bølger, Sangen om at gro og graane.
Sindet stiger, Fuglen letter, som fra dybe Slummersletter
            stærke Fisk i Springflodnætter.

Atlantis, bd. 1, 2. hæfte (1923)