JOHANN GOTTFRIED HERDER: »Det almindelige klædebon af filosofi og menneskekærlighed kan dække over undertrykkelse, indgreb i den sande, personlige frihed for mennesker og lande, borgere og folkeslag, som ikke engang Cesare Borgia ville have turdet drømme om. (...) I vort århundrede ville Machiavelli formodentlig heller ikke have skrevet, som han skrev, ligesom Cesare Borgia under andre forhold ikke ville have handlet som dengang, og alligevel er det i grunden ikke andet end klædedragten, der er blevet ændret.«

Mitchell Lichtensteins Teeth, der også kunne have heddet Vagina dentata, er ikke nogen stor film, men den er på én gang en underholdende morsom og underfundigt makaber allegori over en ung kvindes voksende bevidsthed om sin seksualitet og sit køn. Læs mere: Teeth ...

Den magtfulde amerikanske organisation, Christian Coalition har gjort effektivt op med den tidligere tendens til at adskille politik og religion såvel som den hidtidige passivitet i forhold til at afvente Kristi genkomst. Det kristne højre skal i stedet tilkæmpe sig politisk indflydelse og ad den vej aktivt berede vejen for Jesu tilbagevenden. Læs mere ...

Udvalgt dansk poesi

Bryllupsviser

Af Thøger Larsen

I
Over Bjærge og Hav, over Ager og Skov
er der Love, der blæser ad Menneskers Lov.
Trods vort Frivilje-Pral er det evige Rum
dog et Hav, paa hvis Blaa vore Skæbner er Skum.
Der gaar Mand imod Øst, der gaar Kvinde mod Vest,
men de ledes i Blinde af Længsel og Blæst.
Skønt de mener sig fri, kan de mødes paa Sti,
hvor de aldrig kan slippe hinanden forbi.
I en rindende Stund, hvorpaa ingen gav Agt,
det sig hændte, at Elskov i Hjerter blev vakt,
fløj som flammende Tarv gennem Tanker og Marv
og bar ud i det ny, som ta'r Verden i Arv.

II
Der er en evig Lov
for alt det Liv, der lever:
det Elskov har behov.
Og Elskov rummer Livets Frø -
den saar, hvad evigt lever,
i det, som bort skal dø.
Der er en evig Slægt,
hvor hver og een skal tynges
i Muld af Tidens Vægt.
Men Slægten synker aldrig did.
Genfødes og forynges
den skal til evig Tid.
Og hvert et Brudepar,
som nu er til, har været
saalænge Livet var.
Naar Hjerter ømt mod Hjerter slaa,
har Lykken de begæret
for evigt at bestaa.

III
Vore Skæbner er Skum
paa det værendes Vugg
mellem Mørket og Mørket, det yderste Rum.
Dog med Øjet i Dugg
og med Øjet i Glød
vil vi takke for Livet fra Dæmring til Død.
Vi vil juble mod Sky
for det Elskovens Værk,
at den evige Barndom i Tiderne bor,
det udødeligt ny,
hvori Troen er stærk
paa en Trolddom af Lykke for Hjerte og Jord.
Og et Leve for hver
som i Dagenes Færd
holder Elskovens Farver i Skjold og i Flag!
Hil den Ungdommens Glød,
som gaar fri for vor Død!
Gid den brænde til Jorderigs yderste Dag!

Dagene (1905)