JOHANNES EWALD: »Jeg forklarede den almindelige Ærlighed før, med meget Overlæg - Ved den Lyst, i alle Tilfælde at behandle andre, ey allene som man vil behandles selv, men som man troer, at de kan fordre - Thi jeg er overbeviist, at man kan efterleve den Gyldne Regel: Qvod tibi non vis fieri, id alteri ne feceris [hvad du ikke vil, man skal gøre mod dig, skal du ikke selv gøre mod andre], meget nøye, og derfor være skjælmsk nok - Der kan mange Ting være mig ligegyldige, som derfor ikke ere eller bør være andre det; og det skulde være den største Ubillighed, om jeg vilde paanøde dem min Tænkemaade - Det er følgelig ikke mine, men deres billige Fordringer, som bør være min Ærligheds Rette-Snoer -«

At mennesket er dødeligt, er godt, for det er døden, der giver livet værdi og mening. Så enkelt kan pointen i Legenden om Jordhavet sammenfattes, om end det naturligvis ikke yder tegnefilmens universelle poesi og filosofi om eksistensens og verdens ligevægt retfærdighed. Læs mere: Legenden om Jordhavet ...

Inden for rammerne af de europæiske renæssancer skabes en række af Vestens berømteste kunstværker, og bogtrykkerkunsten vinder frem i en hidtil uset kommunikationsrevolution. Mennesket begynder at fokusere på natur og naturforskning på nye og mere empiriske måder, og det er i denne tidsalder, at verden og tilværelsen besynges på livsbekræftende vis, sideløbende med at pestepidemier med nådesløs effektivitet bortriver store dele af befolkningen. Læs mere ...

Udvalgt dansk poesi

Selskabs-Sang

Af P.A. Heiberg

Hver Mand i Byen om Indtoget taler,
Om Transparenter og Dandserens Gang.
Decorationer og Porte man maler;
Synger hvad elleve Muser besang.
   Alle begloede,
   Faa kun forstode
   Digterens Fingal og Frode.

Ordener hænger man paa Idioter,
Stierner og Baand man kun Adelen gier;
Men om de Mallinger, Suhmer og Rother,
Men ei et Ord i Aviserne seer.
   Dog, har man Hierne,
   Kan man jo gierne
   Undvære Orden og Stierne.

Rigdommen voxer i Adelens Bleer;
Og, som en Skoemager nyeligt har sagt,
Eene de van'er, og von'er, og de'er
Holder Fortuna og Plutus i Agt.
   Har vi ei meget,
   Er det vort eget,
   Som ei fra Staten er sveget.

Her man despotiske Satser ei lærer;
Lighed blant Mennesker drive vi paa;
Og ei, som Jydernes Proprietærer,
Ønske os Slaver, og Bønder at flaae.
   Selv vi os føde;
   Agerens Grøde
   Vi ei som Dosmere øde.

Stormanden svirer, og glemmer den Arme,
Kan ham med kold Ligegyldighed see.
Vi ere Smaafolk, og føle med Varme,
Midt under Sviren, Elendigheds Vee.
   Hungriges Mave
   Fordrer en Gave;
   Giver! og Tak skal I have.

25. september 1790