JOHANNES V. JENSEN: »Vi vil skyde den Grib ned fra Luften, som hænger over Danmark, den der forlanger Rov og aldrig lader høre Sang.«

I Peter Bergs glimrende Hancock erfarer hovedpersonen, at han i og for sig er en af de sidste guder, men optræder som en fordrukken melankoliker, der kun modstræbende tager sin 'superhelte-gerning' på sig. Læs mere: Hancock ...

Dobbeltinterview med Søren Krarup og Rune Engelbreth Larsen, der mødes på foranledning af magasinet Moment: »Aldrig før har de talt sammen ansigt til ansigt, men de er begge udmærket klar over hvem hinanden er. Deres skæbner har ad sælsom vej været intimt forbundet over de sidste tyve år. Den ene konfirmerede i sin tid den andens hustru. Den anden blev politisk aktiv på grund af den førstes udtalelser«. Læs mere ...

Udvalgt dansk poesi

Den brogede Verden

Af Hans Vilhelm Kaalund

Jeg elsker den brogede Verden
trods al dens Nød og Strid;
for mig er Jorden skøn endnu
som i Patriarkernes Tid.

De snakke, som om den er gammel,
af Synd og Sorger mæt.
O nej, den flyver endnu i Dans
om Solen saa ung og let!

Jeg har grædt, som andre, af Smerte,
fordi min Boble brast.
Men Boblen er ikke Verden;
læg Verden det ej til Last!

Var Livet en Dans paa Roser,
mon alt da var bedre end nu?
Hvis ej der var noget at kæmpe for,
hvad var da vel jeg og du?

Kamp maa der til, skal Livet gro,
ej Kamp blot for dagligt Brød,
men Kamp for Frihed i Liv og Tro —
thi evig Stilstand er Død!

Og derfor elsker jeg Verden
trods al dens Nød og Strid;
for mig er Jorden skøn endnu
som i Patriarkernes Tid.

En Eftervaar (1877)