Humanisme.dk

      BLOG | OM | REGISTER | FORFATTERSKAB | FILM-ANBEFALINGER | BOGANMELDELSER | FOTOS | LINKS | SØGNING
      INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | POESI | KUNST | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

...
Aktuelt
Aktuelt
Alle månedens opdateringer
Se udvalgt film- eller tv-klip fra sektionen 'Levende billeder'
Dagens bevingede ord

ETIENNE DE LA BOÉTIE: »Det er folkene selv, der lader sig trælbinde, eller snarere trælbinder sig selv. For hvis de holdt op med at trælle, så ville de være frie. Det er folket selv, der gør sig til træl, sætter kniven på sin egen strube, og når det har valget mellem at være træl eller frit, opgiver det sin frihed og tager imod åget, samtykker i sin ulykke, eller snarere søger den.«

Dagens filmanbefaling

Lars von Triers Antichrist er én af den slags film, som filmanmelderne ikke kan have i fred, ikke blot fordi den har været en dansk filminstruktørs kandidat til de Gyldne Palmer i Cannes, men også fordi den sejler ind i et både filosofisk, teologisk og psykologisk uvejr, der tillige gør den en kandidat til et kunstværk på tværs af genrer og medier. Læs mere: Det som ingen ved ...

Dagens essay fra arkivet

Vergils poetiske kærligheds-credo Omnia vincit Amor går igen kulturhistorien igennem: »Kærligheden besejrer alt.« Amor er både kærligheden som begreb og navnet på en gud, der også kaldes Cupido (og i græsk mytologi hedder Eros). Han er søn af kærlighedsgudinden Venus og krigsguden Mars og fremstilles undertiden som en lille bevinget dreng, der er bevæbnet med bue, pil og fakkel. Med disse våben skaber han den største fryd - og de frygteligste forviklinger. Læs mere ...

Om Rune Engelbreth Larsen
Facebook-profil
Biografi
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danarige - en genopdagelse af Danmarks landskaber i ord og fotos
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - modstandsbevægelsen mod Dansk Folkeparti
Faklen.dk
Modspil.dk
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Øvrige anbefalede links
...
Kontakt Humanisme.dk

eXTReMe Tracker DanskeWeblogs.dk | Indeks over de danske blogs
Humanisme.dk

Udvalgt dansk poesi

Kontrasterne

Af Hans Vilhelm Kaalund Udprint

Du stødes ved min Tale,
Du kan slet ikke fatte
dens underlige Volter
fra det Høje til det Platte.

Du tror, jeg mangler Alov -
din Smag er saa poetisk!
Min Legen med Kontraster
Du finder uæsthetisk.

Selv nøjes Du forsigtig
med Sagens ene Side.
Den Venden Alt paa Vrangen,
den kan Du ikke lide.

Om Livet og dets Spørgsmaal
Du har din Mening færdig;
din Holdning er saa sikker,
din Anstand er saa værdig.

Min fine Ven, tillad mig!
Der er dog dem, der mene,
at Tingen ret bør vendes,
før man kommer paa det Rene.

I denne sære Verdens
uhyre Pulterkammer
En sér kun lutter Glæde,
en Anden lutter Jammer.

En søger Idealet
i høje Regioner;
en Anden har kun Øre
for Raab af Fiskerkoner.

To Sider ejer Sagen,
det nægtes kan af Ingen.
Men hvilken er den rette?
Ja, det er netop Tingen!

Det var dog værd at prøve
de tvende at forsone.
Sé, det er netop derfor,
jeg leger Plat og Krone.

Som Mønt jeg kaster Verden
hel lystig op i Luften -
Det synes Dig barnagtigt,
at stride mod Fornuften.

Ja vist! mod Etiketten,
og mod den gode Tone.
Men hele Livet raaber
jo netop Plat og Krone.

Og Mangen, som paa Kronen
sin Lykke ene satte,
blev bankerot i Tiden
og endte i det Platte.

Som Verden er, min Kjære,
saa maa vi den annamme.
Trods sine tvende Sider,
er Mønten dog den samme.

Et Foraar (1858)