PAUL FEYERABEND: »I would say, for most of the misery in our world, wars, destruction of minds and bodies, endless butcheries are caused not by evil individuals but by people who have objectivised their personal wishes and inclinations and thus have made them inhuman.«

Sam Mendes brød igennem som instruktør med den glimrende American Beauty (1999), der med poesi, alvor, humor og lidenskab skar den amerikanske skønhed ud af længslen efter (og udlevelsen af) tilværelsen på tværs af forventninger og normer; med Revolutionary Road tegner han et skarpt portræt af bristede håb og længsler, der knuger og knager i et grundstødt ægteskab. Læs mere: Revolutionary Road ...

Interaktionen iagttageren og det iagttagne imellem har vist sig uundgåelig og har dermed problematiseret objektiviteten i den traditionelle forstand, hvor iagttagelsen er helt uafhængig af virkeligheden. Denne interaktion er endvidere så fundamental, at det er umuligt at opretholde forestillingen om, at noget som helst fænomen skulle kunne 'eksistere' i uiagttaget tilstand. Læs mere ...

Udvalgt dansk poesi

Hvor skal jeg søge Sandhed?

Af Hans Vilhelm Kaalund

»Hvor skal jeg søge Sandhed, hvor?
Jeg sér kun lutter vilde Spor!
En mener saa, en Anden saa -
men hvor er Vejen, jeg skal gaa?

Jeg gjennemblader Bog for Bog,
men bliver ikke mere klog;
jeg banker paa den Lærdes Dør
og gaar forvirret mér end før.

Saa kommer der en Daareflok,
hver med sin egen Maalestok;
hver vil mig støbe i sin Form,
En til en Gud og En til Orm.«

Saa klager Du, og paa dit Sind
hver Tvivlens Djævel stormer ind,
til, husvild i dit eget Bryst,
Du drukner Dig i Verdens Lyst.

Forsag ej, Broder: vær Dig selv!
Og saa for Hobens Dom ej skjælv.
Trods hver en fin, spidsfindig Røst,
tro paa Guds Stemme i dit Bryst!

O, den er let at skille fra
Forfængeligheds tomme Ja
paa Ønskets Spørgsmaal; den har Klang
som Himmeriges Englesang.

Den toner i den tause Nat,
naar Du af Verden staar forladt,
naar Du er, saaret og miskjendt,
hjem til dit stille Kammer vendt.

Den kalder Dig med Sandheds Røst
fra Dybet af dit eget Bryst,
den er din Engel; uden den
er Du et Blad for Vinden, Ven!

Ved den jeg vil mig holde fast
i Livets vilde Bølgekast!
Om hele Verden raabte Nej,
jeg fulgte dog min Engels Vej!

Et Foraar (1858)