|
BLOG
|
OM
|
REGISTER
|
FORFATTERSKAB
|
FILM-ANBEFALINGER
|
BOGANMELDELSER
|
FOTOS
|
LINKS
|
SØGNING
|
![]() |
![]() |
![]() |
|
JOHANN GOTTFRIED HERDER: »Det almindelige klædebon af filosofi og menneskekærlighed kan dække over undertrykkelse, indgreb i den sande, personlige frihed for mennesker og lande, borgere og folkeslag, som ikke engang Cesare Borgia ville have turdet drømme om. (...) I vort århundrede ville Machiavelli formodentlig heller ikke have skrevet, som han skrev, ligesom Cesare Borgia under andre forhold ikke ville have handlet som dengang, og alligevel er det i grunden ikke andet end klædedragten, der er blevet ændret.« |
|
Det er den sammenbidte og stålsatte selfmade oilman, Daniel Plainview, kontra den passionerede og selvbevidste selfmade preacher, Eli Sunday, uforglemmeligt inkarneret af henholdsvis Daniel Day-Lewis og Paul Dano - stor film- og fortællekunst af den gribende klassiske og underspillede subtile slags. Læs mere: There Will be Blood ... |
|
Ikke to mennesker er født lige. Ét er, at nogle fødes i rigdom og andre i armod, nogle syge og nogle raske, nogle med lød og nogle uden, men uligheden går videre end som så. Mmedfødte anlæg, udviklede præferencer og stimulerede evner cementerer hver enkelts individuelle og unikke karakter og forøger løbende de indbyrdes forskelle. Læs mere ... |
Finis
Af Georg Brandes
![]()
Saa skal jeg da surres til Pælen igen,
af en skinhellig Pøbel begloes og betragtes,
og mit Hjerte skal smides for Hundene hen,
og mit Navn skal flaas, og min Stolthed skal slagtes.
Det er endt. Jeg skal hjem. O mit Fristed, Farvel!
Luft, du klare, hav Tak! Tak, Italiens Kvinder,
som med Skønhed beriged og fyldte min Sjæl!
Og I Marmorpaladser med lysende Tinder!
Det er endt. Jeg skal rejse. Farvel! Farvel!
Ak, I spørge, I Solbørn, hvorhen jeg vil gaa.
Spørger ej! Der er mørkt, der er trist, hvor jeg fødtes.
Her min Vej med Granatrosens Flammeblomst strødtes,
hist er Vejen moradsig og Himmelen graa.
Ingen Søjler og dejlige Statuer staa,
ingen glødende Tavle fik Liv der i Landet,
og et Menneskeliv helt forkrøblet I saa
i forknyttet Fordummelse sive i Sandet,
ifald Eders Blikke saa vidt kunde naa.
Et mig trøster, et Forsæt: Jeg giver mig ej.
Var en Gabestok sikker - i Trods har jeg levet,
og Intet af hvad jeg har villet, har skrevet.
har tænkt og har elsket, fornegtede jeg.
Jeg er svag, lad saa være, jeg véd, hvad jeg vil.
Jeg er tomhændet, sandt! men jeg har mine Hænder.
Og bebrejder mig ej, at jeg er lutter Ild!
Højst nødigt det gøres, at saadan jeg brænder:
Hin Is skal jeg smelte, saa Ild maa der til.Marcuspladsen, den 7. juli 1871