VOLTAIRE: »The most astonishing, the most useful inventions, are not those which reflect the greatest honour on the human mind. It is to a mechanical instinct, which is found in many men, and not to true philosophy, that most arts owe their origin. The discovery of fire, the art of making bread, of melting and preparing metals, of building houses, and the invention of the shuttle, are infinitely more beneficial to mankind than printing or the sea-compass: and yet these arts were invented by uncultivated, savage men.«

Det er den sammenbidte og stålsatte selfmade oilman, Daniel Plainview, kontra den passionerede og selvbevidste selfmade preacher, Eli Sunday, uforglemmeligt inkarneret af henholdsvis Daniel Day-Lewis og Paul Dano - stor film- og fortællekunst af den gribende klassiske og underspillede subtile slags. Læs mere: There Will be Blood ...

Den romerske kejser, Marcus Aurelius (121-180), der regerede fra 161-180, bliver af den danske filosof, Villy Sørensen tillagt både »menneskeforagt« og »selvforagt«. Villy Sørensen paralleliserer ham endog med Søren Kierkegaard, når denne i sin allersidste optegnelse skriver, at livets bestemmelse er at »bringes til den højeste grad af livslede«. Dette er i mine øjne en fejllæsning af Aurelius' liv og tanker. Læs mere ...

Udvalgt dansk poesi

Du ædle Middelmaadighed

Af Adam Oehlenschläger

Du ædle Middelmaadighed!
Stig fra din höie Zone ned,
til Een, som kalder dig med Smerte,
af ganske — ganske — ganske Hierte.

Hvis du vil höste Livets Frugt
da gaae ad Middelveien smukt.
Den Sætning mig saa vel behager
at ei engang jeg Vers undtager.

Hvis galt, excentrisk Sværmerie
skal kunne kaldes Poesie,
da troer jeg vi bör efterstræbe
den allermindste Gnist at dræbe.

Og uden just at prale stort
saa troer jeg vi har alt det giort.
Paa senest Tid heel klogt vi skalter
med vore gode Brandanstalter.

I ret fornuftig Poesie
bör aldrig spores Phantasie.
Hvad Dievlen rager Phantasien
den mindste Smule Poesien?

I gamle Dage gik det an.
Den Tid i Mörke famled man;
men nu i de oplyste Tider
sligt Barberie man ikke lider.

Hvi skriver nu en sand Poet?
Af Iver for Humanitet,
for vor Moral at understötte,
I Korthed: for at giöre Nytte!

Naar Folk vil gaae paa Svier i Kroe
han drager dem til stille Roe;
hvad ei de gidder hört i Prosa
det siger han dem snildt sub rosa.

Det nemlig: At det sömmer sig
for dem at være skikkelig.
At kun det er de Skikkelige
som komme ind i Himmerige.

Hvor stort for en moralsk Poet
at tolke blid Humanitet;
om sveden Gröd og svegne Pligter —
hvor skiönt, hvor saligt for en Digter!

Du ædle Middelmaadighed!
Jeg elsker dig med stort Besked.
Din Deilighed giort haver mig til Træl
og indtaget mig med Storm, det svær jeg paa min Siel.