MARCUS AURELIUS: »Stødes du af en mands frækhed, spørg straks dig selv: Er det muligt, at der ikke skulle findes frække folk i verden? Det er umuligt. Kræv altså ikke det umulige. Han dér er nemlig et af de frække mennesker, der nødvendigvis må være i verden. Hav samme ræsonnement rede over for slynglen, bedrageren, over for enhver der forsér sig på det ene eller andet punkt. Samtidig med at du husker, at det er en umulighed, at hele denne mennesketype manglede, vil du blive mere velvillig mod dens enkelte eksemplarer.« (IX,42)

George Clooneys enkle, stilfulde og meget stemningsmættede film om kommunistforskrækkelsen og McCarthyismen i 1950ernes USA kondenserer propagandaens frygtsomme klima og problemstillinger til opgøret mellem senator McCarthy og den legendariske journalist, Edward R. Murrow: »We must not confuse dissent from disloyalty. We must remember always, that accusation is not proof, and that conviction depends upon evidence and due process of law«. Læs mere: Good Night, and Good Luck ...

Ellen Wulff er én af de få danske fageksperter, som er kvalificeret til at oversætte Koranen fra den originale arabiske dialekt. Hun har 30 års erfaring i studier af klassiske arabiske tekster, er mag.art. i semitisk filologi og ph.d. i arabisk og har undervist i arabisk på Carsten Niebuhr Instituttet på Københavns Universitet. Læs mere ...

Udvalgt dansk poesi

Du ædle Middelmaadighed

Af Adam Oehlenschläger

Du ædle Middelmaadighed!
Stig fra din höie Zone ned,
til Een, som kalder dig med Smerte,
af ganske — ganske — ganske Hierte.

Hvis du vil höste Livets Frugt
da gaae ad Middelveien smukt.
Den Sætning mig saa vel behager
at ei engang jeg Vers undtager.

Hvis galt, excentrisk Sværmerie
skal kunne kaldes Poesie,
da troer jeg vi bör efterstræbe
den allermindste Gnist at dræbe.

Og uden just at prale stort
saa troer jeg vi har alt det giort.
Paa senest Tid heel klogt vi skalter
med vore gode Brandanstalter.

I ret fornuftig Poesie
bör aldrig spores Phantasie.
Hvad Dievlen rager Phantasien
den mindste Smule Poesien?

I gamle Dage gik det an.
Den Tid i Mörke famled man;
men nu i de oplyste Tider
sligt Barberie man ikke lider.

Hvi skriver nu en sand Poet?
Af Iver for Humanitet,
for vor Moral at understötte,
I Korthed: for at giöre Nytte!

Naar Folk vil gaae paa Svier i Kroe
han drager dem til stille Roe;
hvad ei de gidder hört i Prosa
det siger han dem snildt sub rosa.

Det nemlig: At det sömmer sig
for dem at være skikkelig.
At kun det er de Skikkelige
som komme ind i Himmerige.

Hvor stort for en moralsk Poet
at tolke blid Humanitet;
om sveden Gröd og svegne Pligter —
hvor skiönt, hvor saligt for en Digter!

Du ædle Middelmaadighed!
Jeg elsker dig med stort Besked.
Din Deilighed giort haver mig til Træl
og indtaget mig med Storm, det svær jeg paa min Siel.