Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

HUMANISME.DK | PRESSEMEDDELELSE

Krarups forsvar for AIDS som Guds straf og tvangsregistrering af homoseksuelle

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Dokumentation: Asmaa Abdol-Hamid har udtalt, at hun støtter Enhedslistens program også i forhold til homoseksuelles registrerede partnerskab, og at hun som muslim accepterer homoseksuelle. Til sammenligning har Dansk Folkepartis Søren Krarup sygeliggjort og latterliggjort homoseksuelle i over tyve år.

1986: At se AIDS som Guds straf kan være sand evangelisk tale

I 1986 skriver en missionsmand fra Indre Mission, at AIDS er Guds straf for at overtræde Guds bud (Det Ny Testamente kræver dødsstraf for homoseksualitet, der sidestilles med »ondskab« og »mordlyst«). Søren Krarup nøjes ikke med at forsvare hans ytringsfrihed, men konstaterer med bibelsk retorik, at det kan være »sand og evangelisk tale«:

»Er det udelukket, ja forbudt, at se AIDS som Guds torn i kødet på en kultur, der har gjort mennesket og dets behov guddommelige og livet til et eksperiment og som derfor finder sin forløsning i seksuel frigørelse og udfoldelse? Nej, det er naturligvis hverken forbudt eller umuligt, men kan tværtimod være sand og evangelisk tale i en situation, hvor Baal og Astarte dyrkes og Babelstårne skyder i vejret.« (Søren Krarup, Tidehverv 1986).

1991: Samfundets selvforsvar at tvangsregistrere homoseksuelle

I 1991 forsvarer han at »tvangsregistrere homoseksuelle« som »et selvfølgeligt selvforsvar fra samfundets side mod den uhyggelige sygdom« (Søren Krarup, B.T., 28.3.1991).

1995: Homoseksuelle er handicappede

I 1995 kalder han homoseksuelle for handicappede: »Der skal rigtig nok ikke peges fingre ad homoseksuelle. På grund af deres handicap er de ulykkeligt stillet i livet, og der skal ikke peges fingre ad ulykkelige. Men disse handicappede skal på den anden side heller ikke kræve deres handicap gjort til noget normalt og rigtigt.« (Ekstra Bladet, 23.1.1995).

I 1996 kritiserer han, at »at homoseksualitet i en slags omvendt victorianisme er blevet en hellig ko i vor tid« (Søren Krarup, Ekstra Bladet, 5.9.1996).

2007: Homoseksuelle er handikappede

I dag udtaler Krarup: »Homoseksuelle er handikappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie. Derfor kan de heller ikke forlange at blive ligestillet på det område.« (Søren Krarup, Nyhedsavisen, 26.4.2007).

Til sammenligning: Asmaa Abdol-Hamid

I modsætning til Søren Krarup har Asmaa Abdol-Hamid ikke sygeliggjort homoseksuelle. På spørgsmålet om, hvorvidt hun går ind for registreret partnerskab, svarer hun: »Jeg stemmer for det, mit parti mener.« (Politiken, 20.4.2007). På spørgsmålet om, hvad hun synes om homoseksualitet, svarer hun: »Jeg kunne aldrig finde på at åbne døren til folks soveværelser. Der er ikke nødvendigvis en modsætning mellem at være muslim og acceptere homoseksualitet . Det ligger under den personlige frihed, som er meget vigtig for mig.« (Information, 25.4.2007).

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, 26.4.2007