Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

HUMANISME.DK | PRESSEMEDDELELSE

Dansk Folkepartis nazificering af danske muslimer er en boomerang

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Når Søren Krarup gør muslimske kvinders hovedtørklæde til et symbol på linje med nazisternes hagekors, følger han blot partiets tilbagevendende nazificeringspolitik over for almindelige muslimer – sågar fra folketingssalen (dokumentation sidst i pressemeddelelsen).

Særlig hyklerisk er det imidlertid, når Søren Krarup for nylig hyldede Den Danske Forening som vor tids »modstandsbevægelse«, til trods for at en af foreningens frontfigurer Peter Neerup Buhl (der også er mangeårig skribent for Tidehverv) ligefrem åbent har fremlagt sin strategi for etnisk udrensning af muslimerne:

»Eksistentielt, territorielt og materielt er de masser, som i dag indstrømmer fra de muhamedanske lande, vore fjender, og frihedskampen består i dag nøgternt set i at dehumanisere dem verbalt, før det kan blive politisk legitimt at fjerne dem fysisk fra vort område. Sådan har etniske kampe altid fungeret.« (Peter Neerup Buhl: Danskeren nr. 1/2004).

Rune Engelbreth Larsen udtaler: »Det er naturligvis glædeligt, at Svend Auken og Helge Adam Møller tager utvetydigt afstand fra Krarup, når han nu nazificerer almindelige muslimer. Men når Krarup nu påstår, at regeringen er enig med ham, er det nødvendigt at få afkræftet eller bekræftet af statsministeren selv. Dette er ingen tilfældig fortalelse fra Krarups side, derimod er der tale om en systematisk nazificering, som Dansk Folkeparti i årevis har ført mod muslimerne i Danmark, sågar fra folketingets talerstol.«

Dokumentation: Dansk Folkepartis nazificering af muslimer

Søren Krarup (MF for DF): »For så vidt som man siger, at hagekorset er symbolet på nazismen, så er det jo altså af samme art som islams tørklæde.« (Politiken.dk, 18.4.2007).

Kenneth Kristensen (formand for DFU): »Når man vælger at skifte sin kristne tro ud med islam, er det som regel ud fra radikale bevæggrunde. Det er et advarselssignal på samme måde, som hvis man begynder at bære hagekors eller udvise selvmordstendenser.« (Ekstra Bladet, 23.11.2004).

Jesper Langballe (MF for DF): »Jeg har som udgangspunkt, og det har vi vel alle sammen, ment, at det egentlig bør være frivilligt, hvordan man vil gå klædt, men med tørklædet er der jo tale om en beklædning, som har en så voldsomt stærk symbolværdi, at man kan sige, at det svarer til, at en rocker går med et hagekors malet på ...« (Folketinget, 4.11.2005).

Alex Ahrendtsen (byrådsmedlem og folketingskandidat for DF): »Sammenligningen med nazismen er hård - den er endda meget hård, men det er da min opgave som politiker at fortælle, hvad islam står for. Og som troende kristen er det da min fremmeste opgave. (...) Koranen er jo nærmest religiøs nazisme.« (Politiken, 15.11.2005).

Mogens Camre (MEP for DF): »Islam truer vores fremtid, og vi vil hindre, at islam sætter nogen dagsorden i Europa. Den tro hører til i en mørk fortid og dens politiske mål er lige så ødelæggende som nazismens.« (Grundlovstale: Rhododendronparken, Brønderslev, 5.6.2006).

Til yderligere research

Oversigt over ca. 400 eksempler på anti-islamisk propaganda fra de senere år i dansk debat: Indvandrerfjendtlig polemik og propaganda.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, 19.4.2007