Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Dansk Pen tæmmet og halt?

Af Carsten Fenger-Grøndahl og Rune Engelbreth Larsen Udprint


I 2005-06 gjorde Dansk PEN ret i at tage utvetydig afstand fra angreb på ytringsfriheden, herunder trusler mod Jyllands-Postens ledelse og medarbejdere, men bestyrelsen underprioriterede i for høj grad kritikken af avisens antimuslimske karikaturer, som for nogles vedkommende var klart beslægtet med den type propaganda-karikaturer, der tidligere er blevet anvendt i antisemitismens tjeneste.

Dertil kommer konteksten, som i nogle henseender var det egentlige problem, i andre forstærkede effekten. JP-karikaturerne optrådte i landets største avis, hvor opsætningen, forsiden, lederen og en særskilt erklæring alt sammen iscenesatte en indiskutabelt generaliserende front mod et muslimsk befolkningsmindretal i Danmark, og hvor den generelle udlændingepolitiske kontekst i forvejen har været stærkt præget af anti-muslimske tendenser i årevis.

Det havde været på sin plads, at Dansk PEN forsvarede ytringsfriheden mod ekstremister og samtidig afdækkede de historiske propaganda-paralleller, når en magtfuld avis ikke blot retter karikaturer, men også en stærkt aggressiv og negativt generaliserende iscenesættelse heraf imod et befolkningsmindretal.

På baggrund af den intensitet, hvormed diskussionen dengang rasede i foreningen, var det forventeligt, at bestyrelsen i hvert fald fremover ville gøre den del af charteret, som netop fokuserer på at arbejde for forståelse og gensidig respekt, mere aktivt og offensivt gældende i den hjemlige debat. Dette er efter vores bedste overbevisning ikke sket i tilnærmelsesvist tilstrækkelig grad, og derfor har vi valgt at indlede denne opfordring til, at PEN fremover prioriterer kampen mod dæmoniseringen af mindretal højere, med at erindre om diskussionen under karikaturkrisen.

For også efter karikaturkrisen har Dansk PEN's forsvar for ytringsfriheden i for vid udstrækning negligeret eller helt forsømt den nødvendige kritik af den omsiggribende hate-speech og dæmonisering af etniske og religiøse befolkningsmindretal.

Vi vil derfor minde om, at PEN's charter består af mindst to fokusområder: 1) kampen mod undertrykkelse af pressefriheden og ytringsfriheden og 2) indskærpelsen af, at medlemmerne skal "gøre deres yderste for at bekæmpe race-, klasse- og nationalt had" og "til enhver tid bruge al deres indflydelse til at fremme forståelse og gensidig respekt mellem nationerne".

Det må altså også være Dansk PEN's opgave at stå vagt om en fakta-baseret og saglig debat, der i disse år afspores af ensidige generaliseringer i den ene vel-iscenesatte forhånelse af muslimer efter den anden, men alligevel glimrer punkt 2 for ofte ved sit fravær. Dansk PEN er med andre ord blevet for berøringsangst i forhold til at påpege propaganda-forlæg for hånende karikaturer og initiativer, skønt dette (også) turde være en oplagt problemstilling for foreningen at gå vedholdende ind i.

Det er f.eks. symptomatisk, at da Anders Jerichow skrev en vigtig og tiltrængt sønderlemmende kritik af Wilders' propaganda-film, Fitna, skete det i eget navn og i form af en anmeldelse i Politiken, hvorimod foreningen tilsyneladende selv undlod at reagere. Jerichows ord burde imidlertid også have stået i en erklæring fra Dansk PEN: "Hvis vi havde lært af historiens hatespeech i Det Tredje Rige, på Balkan eller i Rwanda, var Wilders aldrig blevet et hit blandt fremmedforskrækkede hollændere. Og en patetisk kortfilm fra en enkelt nederlandsk propagandist havde aldrig vakt opmærksomhed over hele verden."

Der er ganske enkelt alt for få eksempler på, at Dansk PEN er gået i offensiven i kritik af dæmoniserende udspil og initiativer i den hjemlige debat, skønt denne er i særklasse negativt generaliserende i forhold til sammenlignelige lande i Vesten.

Gentagen dæmonisering af et befolkningsmindretal forstærker i længden fordomme og graver yderligere grøfter mellem majoritet og minoritet, der kun gavner radikale kræfter, fører til marginalisering og stimulerer konflikt og konfrontation. Om logikken i denne onde cirkel vidner historien desværre kun alt for tydeligt.

Alligevel har Dansk PEN altså afstået fra at blande sig i denne del af debatten (eller i bedste fald underprioriteret den), ikke blot under tilspidsede situationer som f.eks. i forbindelse med Wilders' propaganda-film og Dansk Folkepartis groteske burka-annoncer, men i endnu højere grad under udviklingen af den almindeligt udbredte forhånelse og hate-speech, som jævnligt tilskriver muslimer over én kam de usleste og nedrigste motiver og sindelag.

Der har med andre ord været rig anledning til også at bringe dét af PEN's fokusområder i spil, der netop retter sig mod bagsiden af ytringsfrihedsmedaljen. Men til trods for den interne kritik af underprioriteringen heraf, som kom til udtryk i 2005 og 2006, og til trods for en gentagelse af kritikken på PEN's generalforsamling i 2007, er der langtfra sket tilstrækkeligt i forhold til at rette op på ubalancen mellem de to indsatsområder. Denne ubalance ønsker vi derfor at tage op på generalforsamlingen i januar 2009 i form af to konkrete forslag (som vi i forlængelse heraf straks vender tilbage til), hvorfor vi dags dato har bedt bestyrelsen sende nærværende indlæg (og oplæg) til alle medlemmer via e-mail eller brevpost.

Det er vigtigt at understrege, at det jo ikke er 'tonen' i debatten, der er problemet, men derimod substansen i de hyppige påstande, der f.eks. mistænkeliggør og foragter etniske, religiøse og nationale minoriteter kollektivt med henvisning til deres indvandrerbaggrund - påstande, som møder alt for spagfærdig kritik i den politiske debat, hvor grove proportionsforvrængninger afvises med en rituel henvisning til 'ytringsfrihed', som om denne forhindrede nogen i at opponere mod negativt generaliserende stigmatisering. Vi mener, at foreningens berøringsangst på dette felt desværre har befordret Trykkefrihedsselskabets og Dansk Folkepartis dagsorden ved ikke at insistere tilstrækkeligt på, at det ifølge PEN's charter er foreningens opgave både at forsvare ytringsfriheden og samtidig bekæmpe de tiltag, der modarbejder forståelse og gensidig respekt ved at stille ytringsfriheden i hadets tjeneste.

Måske har man overkompenseret for at imødegå den storm af uberettiget kritik, der er fulgt i kølvandet på det uundgåelige og nødvendige opgør med Lars Hedegaard. Måske hænger det også sammen med, at PEN's charter simpelt hen er oversat forkert og ufuldstændigt i den danske version, som i årevis har været tilgængelig på Dansk PEN's hjemmeside.

I den engelske version hedder det således: "And since freedom implies voluntary restraint, members pledge themselves to oppose such evils of a free press as mendacious publication, deliberate falsehood and distortions of fact for political and personal ends."

Fremhævelsen af de skævheder og problemer, som pressefriheden indebærer en risiko for, underspilles i den danske oversættelse, som fuldkommen udelader "voluntary restraint" og "such evils of a free press" i den tamme undersættelse, vi kan læse på Dansk PEN's egen hjemmeside: "For at fremme en både fri og ansvarlig opinionsdannelse forpligter medlemmerne sig til at modarbejde bevidst løgnagtige ytringer og forvanskninger af kendsgerninger i politisk eller personligt øjemed."

Ingen kan være tilfredse med, at PEN's charter fremstår udvandet i den danske version.

Det korte af det lange er, at vi derfor foreslår bestyrelsen eller generalforsamlingen i Dansk PEN at gennemføre følgende:

1) At foreningen erstatter den upræcise gengivelse af charterets sidste del med en oversættelse, der bevarer originalens indholdsmæssige substans og kant, f.eks.: "Og da frihed forudsætter frivillig tilbageholdenhed, er medlemmerne forpligtet til at modsætte sig de ulyksaligheder ved den frie presse, som med politiske og (eller) personlige hensigter udgøres af forløjede publikationer, forsætlig usandhed og fordrejning af kendsgerninger."

2) At foreningen agerer betydeligt mere proaktivt og hyppigt imod udtryk for proportionsforvrængning af negativt generaliserende og propagandistisk retorik og ditto kampagnevirksomhed i medier og blandt politikere, jævnfør charterets indskærpelse af "voluntary restraint" og nødvendigheden af at virke for "forståelse og gensidig respekt".

Vi understreger igen, at vi ikke hermed kritiserer, at foreningen indlysende står vagt om ytringsfriheden og tager klar afstand fra trusler herimod, det være sig yderligtgående kræfters trusler mod medier og enkeltpersoner såvel som offentlige myndigheders direkte og indirekte indskrænkning af ytringsfriheden for at kvæle magtkritik.

Vi vil også understrege, at vi anerkender det omfattende og tidskrævende arbejde, som præsidenten og mange andre frivilligt investerer i en idealistisk forening, især i forhold til den altafgørende opgave at forsvare ytringsfriheden og ofrene for totalitære systemer internationalt, som er og bliver en væsentlig opgave. Der er meget at værdsætte bestyrelsens arbejde for.

Derfor ønsker vi med dette brev til bestyrelsen og medlemmerne ikke noget opgør med forgangne dispositioner, men alene at opfordre stærkt til, at foreningen fremover bliver langt mere offensiv i den hjemlige debat, hvad angår kritikken og afdækningen af medievirkelighedens dæmoniserende konsekvenser over for de befolkningsmindretal, som har betydeligt mindre indflydelse og er afskåret fra at komme til genmæle på tilnærmelsesvist de samme vilkår, som gælder for magtfulde medier, organisationer og partier i den løbende politiske debat.

Carsten Fenger-Grøndahl og Rune Engelbreth Larsen


NOTE: Ovenstående brev er tilsendt Dansk Pen i september 2008 m.h.p. at blive sendt videre til medlemmerne, og betyrelsen fremsendte det til medlemmerne i februar 2009 som diskussionsoplæg til foreningens generalforsamling den 3. marts (som følge af vores kritik var fejloversættelsen af charteret i mellemtiden blevet korrigeret). REL