Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Venstrefløjens hyklere

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Manu Sareen disker op med en blanding af sludder og vrøvl i Information den 25.4. i forbindelse med kontroversen om Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid. Den radikale lokalpolitiker påstår, at »jagten på en ny Naser Khader« får politiske partier til at »svigte opgaven med at stille klare krav til deres minoritetskandidater«. Som jeg skal vende tilbage til, er det modsatte tilfældet: Man stille negative særkrav.

Ingen kan vist heller være i tvivl om, at Enhedslisten går i en anden retning end Khaders superliberalistiske profil. Men er der nogen, som har gjort karriere på at iscenesætte sig selv som en »ny Khader«, er det i allerhøjeste grad Sareen, der er båret ind i politik ved netop at blive lanceret som Khaders efterfølger – fundet og udpeget af Naser Khader himself.

Det er beskæmmende, at Information ukritisk bruger en politiker som Sareen, der roser sig af at »blive fuldstændig blød i knæene over de radikales grundtvigianske rødder«, som autoritet i forhold til et konkurrerende partis procedure for valg af en muslimsk kandidat.

Endnu værre er de mange SF'ere, der i ramme alvor har gjort det til deres egen partipolitiske sag at drøfte, om Abdol-Hamid »hører til på venstrefløjen«. I Information spørger man som det naturligste i verden, om man skal »købe« hendes svar, om man kan »stole« på hende, og om hun »svarer ærligt« – sig mig, er det en krigsforbyder, vi taler om?!

Der er ingen grænser for, hvad hun og andre muslimske kandidater har skullet »stå til ansvar for« af terrorisme og sharia-fortolkninger under pressens tredjegradsforhør. Noget lignende kunne man betegnende nok aldrig drømme om at udsætte kristne eller ateistiske kandidater for.

Hvornår er en socialistisk kandidat f.eks. blevet bedt om at tage eksplicit afstand fra »proletariatets diktatur«? Er der mon slet ingen socialister i SF og Enhedslisten, som abonnerer på en utopi, der kræver blodige samfundsomvæltninger? Bliver sådanne aspekter gjort til genstand for inkvisitoriske kandidatforhør i Information? Aldrig.

Hvornår er en kristen kandidat blevet bedt om at redegøre for dødsstraffen for homoseksualitet, ringeagten for kvinder og det udtalte jødehad i det Ny Testamente? Aldrig. Ligesom man heller aldrig har bedt en kristen kandidat afsværge Jesus-ordene: »Men mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne.« (Luk. 19,27).

Hvorfor spørger Information og SF slet ikke hertil? Fordi de allerede i udgangspunktet tager for givet, at socialistiske og kristne politikere fortolker marxistiske klassikere og bibelske tekster på forskellig vis, og fordi utopiske aspekter er uden praktisk politisk betydning. Man stiller ikke op for det parti, man er 100 procent enig med, men for det parti man er mindst uenig med.

Derfor er det Enhedslisten, der har fat i den lange ende ved at give Asmaa Abdol-Hamid samme vilkår som alle andre, mens Sareen, SF og adskillige journalister gang på gang udstiller deres eget hykleri og pr. automatik gør negative særkrav gældende over for muslimske kandidater. Det er ikke racisme, det er bare ualmindelig gement.

Rune Engelbreth Larsen
Information, 28.4.2007