Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Hvor er det synd

Af Jens-André P. Herbener og Rune Engelbreth Larsen Udprint


I Jyllands-Posten 10/3 går tidligere universitetslektor, dr. theol. Carsten Breengaard til frontalangreb på religionsforskerne Mikael Rothstein og Tim Jensen, foreningen Danish Association of the History of Religion og 117 andre dødssyndere.

Problemet er vist nok blandt andet, at de ikke bukker og skraber hver gang, der kommer en præst gående. Den teologiske doktor beskriver sig selv og med en vis resignation i stemmen »som kronvidne til kirkens, kristendommens og gejstlighedens marginaliserede placering i nutiden.« Hvor er det synd.

Hvor er det synd, at der kun er ca. 18 professorer på teologi til at tage sig af kristendommen og allerede ca. seks professorer på religionsvidenskab til at tage sig af alle religioner tilsammen.

Hvor er det synd, at lutheranske teologer i dag kun sidder på de fleste topstillinger inden for dansk religionsforskning. Hvorfor ikke på alle? Hvor er det synd, at kun 83 procent af danskerne er medlem af folkekirken. Hvor er det synd, at kirken ikke længere dikterer al religionsundervisning i skolen. Hvor er det synd, at religionsfrihed i dag har afløst tidligere tiders religionstvang (til at være lutheransk kristen). Heldigvis har kætterne ikke fået indført religionslighed endnu.

Hvor er det synd, at der i dag eksisterer en religionsvidenskabelig forening, der udsender pressemeddelelser uden at have fået en teologs imprimatur først. Det burde aldrig være kommet så vidt.

Ja, tænk, at nogle har tilladt sig at stille sig kritiske an over for den herskende majoritetsreligion kristendommen, der (som alle ved) altid har kæmpet for åndsfrihed, ytringsfrihed, pluralisme og fri forskning. Tænk, at nogle har tilladt sig at stille sig kritiske an over for en magtfuld teologi, der som alle udenforstående kritikere hurtigt bliver belært er hævet over enhver reel modsigelse.

Hvor er det synd.

Jens-André P. Herbener og Rune Engelbreth Larsen
Jyllands-Posten, 13.3.2007