Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Hyldest til kærligheden på tværs af grænser

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I en årrække har det været opportunt for et stigende antal politikere at dæmonisere et religiøst mindretal i stadig mere hysteriske toner, og i samme årrække er forholdene for flygtninge og asylansøgere blevet stadig mere forværret. Familier svæver i årevis i uvished om deres skæbne under belastende forhold i asyllejre, der skaber yderligere psykiske traumer, fortvivlelse og et højt antal selvmordsforsøg.

Velkommen til Danmark.

Siden begyndelsen af 1990erne er udlændingeloven blevet strammet et utal af gange, og diskriminationen mod etniske og religiøse minoriteter er tiltaget i en sådan grad, at det nærmest er normaliseret at have dobbeltstandarder i både presse og politik. Går en gruppe unge mennesker amok og kaster med sten efter politiet, er årsagen ifølge presse og politikere således »religiøs« og »kulturel«, hvis stenkasterne har ikke-dansk baggrund - er der derimod tale om pæredanske foldboldfans, kunne ingen drømme om at holde den danske kulturbaggrund ansvarlig. Hvis nogle socialt marginaliserede grupper med etniske minoriteter involveret går amok i et belastet boligkvarter, er Dansk Folkeparti parat med »terror-etiketten«, men hvis moskeer og indvandrerforeninger udsættes for regulære bombeangreb og brandattentater efter racistiske smædebreve, som det f.eks. er sket i august, september og oktober 2006, er der ingen, som kunne drømme om at tale om nationalistisk »terror«.

Diskriminerende dobbeltstandarder er blevet en accepteret del af debatten og medievirkeligheden.

Integrationsproblemer afhjælpes naturligvis ikke, men forværres af dæmoniserende retorik og diskriminerende lovgivning. Det gælder ikke mindst i de mange næsten surrealistiske forhindringer, som dansk lovgivning stiller i vejen for kæreste- og ægtepar på tværs af nationalitet og etnicitet, f.eks. i form af tilknytningskrav, boligkrav, formuekrav og alderskrav.

Det er velkendt, at der desværre i visse familier med fastlåste traditionsbundne adfærdsmønstre lægges direkte og indirekte pres på børnene om at gifte sig med en ægtefælle, som forældrene udpeger. Tvangsægteskaber er således utvivlsomt en krænkelse af det måske største og væsentligste i tilværelsen overhovedet - kærligheden.

Man kan ikke tvinge nogen til at elske, men man kan desværre tvinge nogen til at leve sammen uden kærlighed.

Men selvfølgelig er der forskel på arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber - at sløre forskellen herimellem er blot udtryk for en politisk dagsorden, som ingen midler skyr, når det drejer sig om at bekæmpe etnisk diversitet i den danske befolkningssammensætning.

Jamen, er der da ikke arrangerede ægteskaber, hvor børnene er underlagt et så stort indirekte pres, at der reelt er tale om tvangsægteskaber? Jo - ergo er disse heller ikke »arrangerede ægteskaber«, men netop tvangsægteskaber.

Men hvor de involverede klart har det sidste og afgørende ord at skulle have sagt, er arrangerede ægteskaber, hvor forældre, familiemedlemmer eller venner foreslår eller introducerer en eller flere kandidater, i sig selv fuldkommen uproblematiske (og foregår i alle kulturer og samfund, også i det sekulære Danmark, hvor tv-kanaler oven i købet svælger i at arrangere fashionable medie-ægteskaber og -parforhold som aftenunderholdning).

Hvordan bekæmpe tvangsægteskaber? Oplysning og kampagner er altafgørende, men langtfra tilstrækkeligt - krisecentre, rådgivning og i sidste ende mulighed for navne- og identitetsskift kan i sjældne tilfælde være nødvendige.

Desværre griber de danske politikere og myndigheder det anderledes an. Her er midlet mod påtvungne ægteskaber en voldsom kriminalisering af enhver, som forelskes på tværs af nationalitet. Ægteskaber og kærlighedsforhold forhindres og tvinges fra hinanden (eller ud af landet) med den fuldkommen aparte undskyldning, at det sker for at hindre tvangsægteskaber.

Kan det blive mere absurd og totalitært end at bekæmpe forældre og familier, som tvinger deres børn til at gifte sig mod deres vilje og kærlighed, ved at tvinge ANDRE til IKKE at gifte sig eller bo sammen med den, de elsker?

Svaret burde være indlysende. Beslutningstagerne gør sig her skyldige i en forbrydelse, der er værre end de følelsesforstyrrede familier, som underkender deres egne børns vilje og hjerte. At forhindre elskende i at bo sammen, at gøre kærlighed til et spørgsmål om »tilknytning« og »formue« er så grotesk, at det alene burde høre hjemme i en dystopisk science fiction-fortælling.

Derfor er der desværre alt for megen brug for en forening som Ægteskab uden Grænser, der for nylig kunne fejre sine første ti år. I og for sig en tragisk mærkedag for en forening, hvis succeskriterium må være at blive overflødiggjort.

Men her er om noget foreningen og kampen for enhver, der elsker - eller for enhver, der har prøvet at elske (eller håber på at komme til at elske) et andet menneske. Foreningen og kampen for enhver, der på sin krop og i sit hjerte og i sin ganske tilværelses dybeste grund føler og ved, at Kærligheden er og bliver det ultimative fundament i livet.

Foreningens fødselsdag må markeres med håbet om, at kærligheden sejrer over al opportunistisk og politisk symptombehandling af værste, fremmedfjendske skuffe, så foreningen ikke behøver markere dagen for endnu et tiår i 2016.

Men indtil videre er der mere brug for engagementet end nogen sinde. At insistere på, at kærlighed aldrig nogen sinde må blive taget som gidsel i kampen for eller imod noget som helst, og at insistere på, at tvungne parforhold og ægteskaber aldrig nogen sinde kan eller må bekæmpes ved at tvinge elskende fra hinanden.

At insistere på, at kærligheden er upolitisk, uafgrænselig og uregulerbar, og at den finder sin egen vej på tværs af racer, på tværs af køn, på tværs af ideologi, på tværs af religion - ja, på tværs af status, statsborgerskaber og sociale skel.

Glem partiprogrammer, trosartikler, erhvervskarrierer, uddannelser og nationaliteter - hvor der er kærlighed, er alt andet sekundært, og intet er vigtigere end at bekæmpe den og dem, der bekæmper kærligheden.

For kærligheden på tværs af mennesker, partier og lande - for kærlighed og ægteskab uden grænser.

Rune Engelbreth Larsen
Lykønskning til Ægteskab Uden Grænser (10 års jubilæum), oktober 2006