Den suspekte humanisme

Af Rune Engelbreth Larsen

Forhistorien til Poul Pilgaard Johnsens tilsværtende "portræt" af undertegnede i Weekendavisen den 25.8. begyndte med en telefonopringning medio juli: "Skal 'Karikaturkrisen' oversættes?" og "kender du Johan Hermann Rump?". Til det første kunne jeg svare "måske", og til det andet, at jeg ikke mindedes nogen ved det navn. Johnsen sagde, at han ville ringe tilbage m.h.p. en portrætartikel.

Det gjorde han aldrig. Seks uger senere er det let at forstå hvorfor - han skulle ikke risikere, at jeg korrigerede konspirationsteorien, som han fandt i en syv år gammel smædeartikel, der er hans ene kilde til "portrættet". Den anden er tilsyneladende en tilsvarende smædeartikel fra Dansk Folkepartis medlemsblad.

Omdrejningspunktet er, at når undertegnede taler om "humanisme", så er det et dækord for "satanisme". Dette kædes sågar sammen med min seneste bog, Renæssancen og humanismens rødder.

Der er ingen logik eller substans i denne kæde af vås, som ikke desto mindre skrives ind i en regulær konspirationsteori, der knyttes til min tidligere fascination af Erwin Neutzsky-Wulffs person. Til trods for at det endte i et voldsomt brud i 1999, hvorefter jeg og hovedparten af Faklens redaktion fortsatte bladet uden ham i små tre år, og til trods for at der allerede er blevet tygget drøv på alt dette i adskillige avishistorier i 1990erne, bliver det af Johnsen til en iscenesat konspirationsteori om en "satanist", der bare udgiver sig for humanist "udad til"!

Ikke alene har jeg aldrig været satanist, men Johnsens artikel er tillige proppet med fejl fra det elementære til det alvorlige: Nej, jeg er ikke født i Vestjylland, men på Sjælland; nej, jeg brød ikke med Neutzsky-Wulff i september, men i januar 1999; nej, jeg er ikke for nylig blevet kommentator på Politiken, men i 2004; nej, jeg er ikke først udkommet for nylig på "hæderkronede forlag", men i over ti år (langt mere udførligt gennemgået på www.humanisme.dk [her]).

I den tunge ende er Johnsens påstand om, at jeg skjuler "satanismen" under humanismens dække, der skal miskreditere min renæssancebog på det allergroveste.

Har Johnsen overhovedet LÆST bogen? Har han TALT med de forskere, der har bidraget med råd og kommentarer? Har han forhørt sig på Aarhus Universitetsforlag? Nej.

Den slags kan vist ikke karakteriseres som andet end en gemen svinestreg.

Johnsens vrøvl skal i øvrigt vise, at undertegnede takket være bogen Karikaturkrisen sammen med Tøger Seidenfaden (der tilsvarende behændigt beklikkes), nu endelig bliver "taget alvorligt", som om jeg var en ren paria.

Faktum er, at jeg såmænd lige siden Faklen både er blevet taget alvorligt (af nogle) og forhadt (af nogle andre). Heller ikke i 1996 var der nogen enstemmig fordømmelse - Faklen blev budt velkommen af bl.a. Klaus Rifbjerg, Dea Trier Mørch og Frederik Dessau (som selv havde foreslået, at vi navngav bladet "Faklen"). Også adskillige universitetsprofessorer var positive, bl.a. Otto Steen Due og Thomas Hylland Eriksen, og vi bragte i øvrigt også tekster af Villy Sørensen, Jørgen Knudsen, Vagn Lundbye, Niels I. Meyer og Jan Sonnergaard m.fl.

Der var med andre ord rige muligheder for at fælde grundpræmisserne for disse absurde "afsløringer", der skal tage sig ud som bestræbelser på at få blåstemplet de mørkeste motiver - men Johnsen undlod fuldstændig at kontakt mig.

Med i hans set-up er også Faklens opfordring til at bygge en stormoské, som han forbinder med en en pistolforside og en "manual" i at anskaffe sig våben! De to ting hænger ikke sammen, men intet trick er for billigt.

Som det fremgik klart af artiklen, oplyste vi alene om de legale regler for at melde sig ind i en skydeklub som blikfang for at skabe opmærksomhed om brandattentater mod flygtningelejre og Den Danske Forenings opfordring til væbnet kamp mod indvandringen.

Dansk Folkeparti krævede imidlertid Faklens tidsskriftsstøtte frataget, bladet forbudt for "opfordring til vold" og politianmeldte oven i købet undertegnede.

Intet af dette aner Johnsen, som end ikke har læst artiklen, der ellers skærer ud i pap: "Vi håber så, at en pistol som overfladisk blikfang er nok til at få flere til at få øje på selve sagen, nemlig det ildevarslende og truende klima, som indvandrere mødes med, og opfordrer til aktivt at påvirke debatten i medmenneskelig og humanistisk retning ved at tage skarpt afstand fra den yderste højrefløjs slet skjulte trusler om masseudvisninger og væbnet kamp mod indvandringen. Alene i dette og intet andet lys skal det ses."

Kulturministeriet afviste partiets krav om kriminalisering af bladet og fratagelse af tidsskriftsstøtten, og politiet afviste selvfølgelig anmeldelsen.

Men dét skulle ikke med i "portræt-artiklens" ensidige stempling?

Rune Engelbreth Larsen
Weekendavisen, 1.9.2006

NOTE: Weekendavisen har bragt en lang række angreb på undertegnede i Weekendavisen, hvor udfald mod min person i flere smædeartikler, læserbreve og klummer nærmest har haft karakter af en føljeton. Nogle af mine kommentarer hertil er blevet offentliggjort i Weekendavisen, og på Humanisme.dk har jeg kommenteret forløbet og af og til bragt uddrag fra andre indlæg herom. Nedenfor følger en oversigt. REL.

13.10.06: Fanden på væggen | Engelbreths bekendelser og 3. genmæle
29.09.06: Pest og platte karaktermord | Engelbreths 2. genmæle
23.09.06: »I disse Engelbreth-tider« | om Bjørnvig, Høy og Peter Tudvad
08.09.06: Bjørnvigs transformation | fra Neutzsky-Wulff-fan til islamofob
04.09.06: Johan Hermann Rump | om Poul Pilgaard Johnsens kilde
01.09.06: Den suspekte humanisme | 1. genmæle af Engelbreth
29.08.06: Weekendavisens smædeportræt | kommenteret gennemgang