Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Jyllands-Posten gavner terror

Af Tøger Seidenfaden og Rune Engelbreth Larsen Udprint


Replik til Hanna Ziadeh

Under karikaturkrisen var Hanna Ziadeh en af hovedkilderne til stormløbet mod danske muslimers delegationer, der havde været i Mellemøsten, da han fra Cairo kunne fodre den hjemlige presse med egyptiske mediers løgne og misinformationer om muslimers forhold i Danmark. Eksemplerne blev tilskrevet udtalelser og oplysninger fra danske muslimer, og takket være denne afsløring blotlagdes de mest kærkomne »skyldige«, som tænkes kunne – en håndfuld marginale imamer fra Danmark. En enklere og mere velkommen »forklaring« kunne politikere og kommentatorer næppe have håbet på.

Den siden så velbegrundede harme over ambassadeafbrændinger, bombetrusler og islamisters amokløb behøver således ikke blot rette sig mod de hysteriske ekstremister i den islamiske verden, som konkret stod bag dramaets brutale kulmination (og som af mere end én grund er uden for pædagogisk rækkevidde fra Danmark), men kan altså behændigt rettes mod en veldefineret gruppe af syndebukke – de såkaldte »medie-imamer«, som Ziadeh kalder dem.

Da Ziadeh som nævnt er en af de stemmer i debatten, der selv har bidraget til at skabe og cementere myten, er det derfor heller ikke odiøst, at han så meget desto stædigere forsvarer sin position i Weekendavisen den 7.7. over for vores bog, Karikaturkrisen – en undersøgelse af baggrund og ansvar.

Men hvis man som Ziadeh er begravet i dét lille hjørne af et halvt års kriseforløb, som fortrinsvis kom til udtryk via egyptisk revolverjournalistik, indsnævres udsynet voldsomt i forhold til forløbets komplekse forudsætninger og forgreninger såvel som den eskalering, der netop gik et par hele måneder FORUD for de muslimske delegationer. Ved at stirre sig blind på ét aspekt overser han derved ikke blot forspillet til JPs »hån, spot og latterliggørelse« og regeringens efterfølgende diplomatiske dobbeltspil, men også en i diplomatiske sammenhænge hidtil uhørt arrogance fra den danske regerings side, betydningen af statsministerens vildledning af offentligheden og sagens mørklægning i Udenrigspolitisk Nævn osv. osv. I modsætning til Ziadeh kortlægger vi derfor hele sagsforløbet og fokuserer netop på transmissionsmekanismerne og må konstatere, at de egyptiske presseskriverier blot er én blandt mange detaljer, der ikke spiller hovedrollen.

Når man som Ziadeh tilmed har medtaget »den flere gange forekommende påstand om en 'kampagne mod islam'« i sit katalog over de kritisable historier, han tilskriver delegationernes virke i Egypten, bliver det yderligere klart, hvor tynd og holdningsbestemt den bekvemme myte om de danske imamers ansvar for krisens eksplosion, er. Det må vist siges at være en temmelig nøgtern konstatering, at der rent faktisk foregår en kampagne mod islam i Danmark – ikke mindst Dansk Folkepartis politiske virke og drivkraft er bl.a. funderet på en sådan.

Men det væsentligste er, at krisen allerede har to måneders intensiv eskalering på bagen, inden delegationerne er afrejst, og at selve krisens eksplosionen netop ikke foregår under delegationernes rejse til Egypten, men først en måned senere i Saudi-Arabien. Det er indlysende nok et afgørende sceneskifte for forståelsen af kriseforløbets kulmination, som vi naturligvis også undersøger i detalje i bogen.

Dette betyder dog ingenlunde, at vi frikender danske imamer for misinformationer og horrible udtalelser – men bliver de af den grund krisens hovedansvarlige? Nej.

Direkte absurd og uredeligt bliver det, når Ziadeh tyr til det banale trick at gøre os til islamisters »frivillige gidsler«. Bogen indeholder lange kritiske gennemgange af yderligtgående muslimers kyniske udnyttelse af krisen med utvetydig påpegning af, hvorledes vi mest effektivt både kan og bør begrænse og bekæmpe al deres indflydelse – herunder en redegørelse for, hvorfor Jyllands-Postens bevidste »hån, spot og latterliggørelse« mod et trængt mindretal i Danmark desværre ganske klart har gavnet de yderligtgående kræfter, både nationalt og globalt.

Tøger Seidenfaden og Rune Engelbreth Larsen
Weekendavisen, 14.7.2006


NOTE: Alle indlæg af Seidenfaden & Engelbreth i kølvandet på debatten om bogen:

> WEEKENDAVISEN: JP gavner terror - replik til Hanna Ziadeh
> JYLLANDS-POSTEN: Hans Hauges partsindlæg
> INFORMATION: Muhammedtegninger
> KRISTELIGT DAGBLAD: Bekvemme syndebukke
> FYENS STIFTSTIDENDE: Undersøgelse/partsindlæg?
> RANDERS AMTSAVIS: Læs dokumentationen først
> WEEKENDAVISEN BØGER: Propaganda/ytringsfrihed?

APROPOS - kommentarer af REL:

> REL: Humanisme af værste skuffe?
> REL: Er alt »lige godt«?