Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Undersøgelse eller partsindlæg?

Af Tøger Seidenfaden og Rune Engelbreth Larsen Udprint


Per Storm Madsen anerkender i sin anmeldelse den 15. juni, at konklusionerne i vores bog, 'Karikaturkrisen - en undersøgelse af baggrund og ansvar', grundigt underbygges, men i lighed med mange andre hævder han, at vi bagatelliserer "den bevidste eller ubevidste misinformation, som danske imamer diskede op med på deres meget omtalte rundrejse til frænder i Mellemøsten".

Det kommer jo for det første an på dokumentationen, og her gennemgår vi i detalje (s. 158-167) det materiale, som delegationerne havde med i Mellemøsten, og i lighed med lektor Helle Lykke Nielsen må vi konstatere, at det, de "diskede op med" ikke har karakter af misinformation.

Men for det andet er der jo mange andre faktorer, som er afgørende for en vurdering af, hvilken betydning delegationerne har haft for krisens opståen og eskalering - som vi også gennemgår:

1) sagen har over to måneders intensivt eskalerende forløb med massivt diplomatisk pres på Danmark og er for længst en af de største udenrigspolitiske kriser allerede forud for de danske imamers delegationer i december; 2) krisen eksploderer akkurat ikke i Egypten i december, hvor den egyptiske presse skriver mest intensivt om sagen, og hvor den danske delegation er i landet, men først i Saudi-Arabien over en måned senere; 3) der er ikke én eneste af de nøglepersoner, som delegationerne traf i Mellemøsten, der tillægger de danske muslimers rejse betydning overhovedet; 4) delegationen i Egypten afviste et "tilbud" om en fatwa fra den egyptiske stormufti, der ellers ville have udl@?ste en handelsboykot i december.

Per Storm Madsen antyder også, at vores bog bare bekræfter forfatternes egne holdninger til sagen: "Seidenfaden og Engelbreth har hele vejen igennem været konsekvent kritiske, både over for avisen og over for den måde, som Fogh håndterede krisen på."

Det forholder sig imidlertid sådan for vores vedkommende, at vi har været kritiske over for avisens tegninger på et tidligt tidspunkt, men at vi i lighed med stort set alle andre først på et meget sent tidspunkt for alvor har ytret os kritisk om regeringens krisehåndtering. Derfor er det ikke tilfældet, at vores synspunkter fra den løbende debat bare bliver bekræftet af vores undersøgelse, men at de synspunkter, vi har givet udtryk for også i debatten, netop i høj grad er et resultat af vores sideløbende arbejde med undersøgelsen af hele sagen.

Man kan med andre ord sige, at bogen og undersøgelsen har farvet vores deltagelse i debatten væsentligt mere, end vores deltagelse i debatten har farvet undersøgelsen.

Tøger Seidenfaden og Rune Engelbreth Larsen
Fyens Stiftstidende, 20.6.2006


NOTE: Alle indlæg af Seidenfaden & Engelbreth i kølvandet på debatten om bogen:

> WEEKENDAVISEN: JP gavner terror - replik til Hanna Ziadeh
> JYLLANDS-POSTEN: Hans Hauges partsindlæg
> INFORMATION: Muhammedtegninger
> KRISTELIGT DAGBLAD: Bekvemme syndebukke
> FYENS STIFTSTIDENDE: Undersøgelse/partsindlæg?
> RANDERS AMTSAVIS: Læs dokumentationen først
> WEEKENDAVISEN BØGER: Propaganda/ytringsfrihed?

APROPOS - kommentarer af REL:

> REL: Humanisme af værste skuffe?
> REL: Er alt »lige godt«?