Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Antisemitisme og islamofobi

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Det 20. århundrede kan gå over i historien som folkedrabenes århundrede. Aldrig nogen sinde tidligere i verdenshistorien er så mange millioner mennesker blevet udryddet som følge af politiske og etniske motiver - ofte på baggrund af kynisk udtænkte, rationelle strategier iværksat efter omfattende propaganda.

Så meget desto mere grotesk er det, når Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad benægter, at holocaust overhovedet har fundet sted, og tilmed bakkes op af en ayatollah, der kalder udryddelsen af seks millioner jøder for en "zionistisk løgn", hvis grumme hensigt blot var at skabe jøderne "en favorabel stilling i verden" (sic).

Ingen fordømmelse er for skarp over for så himmelråbende benægtelse af historiske fakta, der tilmed udgør en farlig legitimering af en modbydelig propaganda, som vinder større og større udbredelse i den islamiske verden.

Selvfølgelig bidrager israelsk undertrykkelse af palæstinenserne og Vestens dobbeltmoralske accept af Israels krænkelse af FN-resolutioner til den frustration og desperation, der skaber grobund for propagandaen i den arabiske verden, men det undskylder ikke et sekund udbredelsen af utilsløret jødehad.

Det er desværre heller ikke den eneste måde, hvorpå verden fortsat er præget af trykket fra forrige århundredes systematiserede folkedrab.

Berørt er naturligvis først og fremmest de millioner af mennesker, der har fået slægtninge dræbt eller selv er livslangt mærket af Endlösung i forskellige udformninger. Men det gælder også sekundært og i mindre forstand for samfundet som et hele, at vi er meget mere påvirket af folkedrabenes slagskygge, end vi sædvanligvis er bevidste om.

Og det giver sig ikke nødvendigvis til kende på en måde, der gør os mere årvågne og bevidste om farerne ved ensretning og propaganda, men synes desværre at gøre os mere immune over for advarselstegnene - også i Vesten.

Under vægten af millioner af henrettede og endnu flere undertrykte, som led under totalitære regimer i Sovjetunionen og Nazityskland, er den kollektive opfattelse af grusomhed simpelthen forrykket så meget, at vi for let accepterer brutale krænkelser, blot fordi de foregår i mindre målestok; f.eks. USAs tortur, krigsforbrydelser og klyngebombers tilfældige drab og lemlæstelse af civile.

Og hvad bekymrer det os vel, at der er to millioner fanger i amerikanske fængsler, hvor retssikkerheden i mange tilfælde er fuldkommen fraværende for især sorte amerikanere, der i kolossalt antal havner i privatiserede fængsler, som er præget af drab, vold og seksuelle overgreb? Det er jo ikke Hitlers gaskamre eller Stalins arbejdslejre, vel?

Nej, det er det selvfølgelig ikke.

Stille og roligt øges vores uudtalte accept af totalitære tendenser, godt hjulpet på vej af PR-politikeres etiketter som "krig mod kriminalitet" og "krig mod terror". Det glider ligesom lettere ned end det, det reelt resulterer i: Krig mod retssikkerhed.

Referencerammen for statslige grusomheder er blevet så monstrøs efter erfaringerne fra kommunistiske og fascistiske regimer, at vi alt for let tager klappen for øjet, hvad angår samtidens totalitære tendenser i Vesten - herunder også statsligt sanktionerede overgreb i Danmark.

Det gælder f.eks. den ubetvivlelige tortur, som isolationsfængsling i Danmark er udtryk for, eller de tusindvis af forliste og plagede skæbner, som svæver i uvished og under kummerlige vilkår i danske asylcentre - for slet ikke at nævne de mange flygtninge, som danske ministre med let hjerte sender tilbage til den tortur og undertrykkelse, de er flygtet fra.

Vi må bekæmpe denne omsiggribende immunitet for den danske stats bagatelliserede grusomhed ved at modsætte os alle dens aspekter, og ved at tage kraftigt og utvetydigt til genmæle, hvor som helst propaganda mistænkeliggør og ringeagter minoritetsgrupper.

Så meget desto mere må vi også appellere til muslimer i Danmark om at modarbejde den propagandistiske historieforfalskning, som Irans præsident udfolder. Forhåbentlig kan det store flertal af danske muslimer bruge deres egne, negative erfaringer med den anti-islamiske propaganda i den hjemlige debat til at gennemskue den antisemitiske galde fra Iran og ikke falde for fristelsen til selv at hoppe på propagandavognen.

Nogen skal jo besinde sig og bryde den gensidige propaganda-cirkel, og hvor urimeligt et forlangende det end måtte være, at denne besindelse også skal gribe om sig blandt den minoritetsgruppe i Danmark, som i dag lider mest under politisk propaganda, er det tilladt at håbe, at der er tilstrækkeligt mange muslimer med forudsætningerne for ikke blot at modsætte sig islamofobien, der trives i den danske debat, men også antisemitismen, der trives i muslimske miljøer.

Rune Engelbreth Larsen
Dagens Spids, P1, 28.12.2005.