Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Public ensretning

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Med undtagelse af DR2 og P1 er Danmarks Radios public service-profil i dag identisk med de kommercielle sendeflader på TV2 og en række private radiokanaler. Uden at nogen ville bemærke forskel i medieudbuddets variation, kunne man flytte de enkelte, gode programmer uden for DR2 og P1 over til DR2 og P1 og overveje at lukke resten af Danmarks Radio.

Programudbuddets hovedvægt hviler på underholdning, der spænder fra det bredt pinlige til det undtagelsesvist sofistikerede, men hvis indhold og stil ikke adskiller sig nævneværdigt fra det tilsvarende udbud på TV2. DR er på dette felt ganske enkelt overflødig.

Det er naturligvis flot, når man vinder en Emmy to år i træk - men er dét kvalitetskravets målestok? Og er det i givet fald overhovedet DR's fortjeneste, eller er det ikke bare instruktørernes og skuespillernes?

Bortset fra DR2, P1 og Radioavisen lever nyhedsformidlingen heller ikke op til højere kvalitets- eller alsidighedskrav, end at B.T. og et gennemsnitligt ugeblad ville kunne følge med, hvis de strammede sig bare en lille smule an.

Ikke desto mindre stiller radio- og fjernsynsloven ikke alene krav til kvaliteten, men også til mangfoldigheden. Det fremhæves således, at programvirksomheden skal "afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund".

Dét ses der åbenlyst overordentlig lemfældigt på. Mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund har som i de fleste andre samfund en kolossal spændvidde, men ser vi igen bort fra DR2 og P1 hører f.eks. klassisk musik, jazz og opera til de forsvindende sjældenheder. Til gengæld indtager aften- og døgnfluestjerner og anden mainstream-musik den altdominerende hovedrolle. Samme tendens gælder så godt som alt kulturstoffet.

Er der f.eks. så forfærdelig mange flere, der dyrker sport end læser bøger i Danmark? Ud fra DRs almindelige programflade at dømme skulle man tro, at forholdet var hundrede til én, for i lighed med billedkunsten er også litteraturen og poesien lige så marginaliseret smalkost i DRs overordnede profil, som det er tilfældet for alle de kommercielle kanalers vedkommende. Til gengæld er sport, sport og atter sport voldsomt overprioriteret, både på DR og de kommercielle kanaler.

Endelig dækker DR kongehuset med omtrent samme fanatiske omhu som Billed Bladet, når en kongelig middag eller anden royal begivenhed er i farvandet - et åbenlyst spild af licens-millioner, eftersom alle interesserede kan se nøjagtigt det samme på TV2.

"Mangfoldighed" er med andre ord uhyre snævert fortolket i DRs overordnede profil. De kommercielle kanalers udbud gentages og kopieres simpelthen af DR - og omvendt.

Tager man altså DR2 og P1 ud af ligningen, er der med få undtagelser intet tilbage i DR, som reelt afviger fra TV2's profil - og de få undtagelser kunne som nævnt lige så godt blive flyttet til DR2 og P1.

Det er derfor helt ude af trit med virkeligheden, når DRs selvforståelse udtrykkes på den måde, at "den afgørende forskel på DR og alle landets andre medievirksomheder", skulle være, at DR "udelukkende er til for at betjene lytterne, seerne og netbrugerne".

Det er lige så misvisende, som det er absurd.

Ingen vil vel oprigtigt hævde, at f.eks. DRs boligmagasiner, musikshows og sportsprogrammer på nogen som helst afgørende måde adskiller sig fra TV2's og TV3's tilsvarende programmer?

Men hvis licensen overhovedet skal give mening, må public service selvfølgelig være en forpligtelse til at producere - og udelukkende producere - programmer, som ellers ikke ville blive produceret på de kommercielle kanaler.

Ingen behøver jo stille krav til en public service-kanal om, at den skal producere kopier og gentagelser af alt det, der i forvejen er tilgængeligt for alle. Men det er det, der sker.

Det korte af det lange er, at sådan som public service-kravene er udformet og forstået i dag, er stort set alt andet end DR2 og P1 overflødigt på DR. Ikke fordi alt andet er lige blottet for kvaliteter, men slet og ret fordi det intet bidrager til variationen af udbuddet i medieverdenen i øvrigt og derfor heller ikke bidrager det mindste til hverken alsidighed eller mangfoldighed.

Rune Engelbreth Larsen
Dagens Spids, P1, 16.12.2004