I sin anmeldelse af undertegnedes bog, "Terrormyten og det amerikanske imperium" viderebringer Jens Ravn-Olesen en faktuel fejl, idet han skriver, at Minoritetspartiet "endnu ikke har sikret sig anmeldelse til deltagelse i næste folketingsvalg".
Det skal ikke lægges Ravn-Olesen til last, at han ikke er klar over, at Minoritetspartiet rent faktisk blev opstillingsberettiget for næsten to år siden, nemlig den 2. juli 2002, og således deltager i næste folketingsvalg under bogstavet M. For langt hovedparten af vælgerne aner ikke, at partiet eksisterer, da det desværre er magtpåliggende for den politiske journalistik - herunder Kristeligt Dagblads - at negligere partiet med symptomatisk effektivitet.
Hvor var f.eks. Kristeligt Dagblads dækning af Minoritetspartiets første landsmøde, der løb af stablen den 16. maj? Det forekommer ganske utroligt, at man ikke finder det journalistisk relevant at skrive om det første nye parti på stemmesedlen i over fem år, men vælger at begrave det under en tætsluttende dyne af tavshed.
Minoritetspartiet er et parti, der adskiller sig fra de øvrige ved hverken at have religiøst eller traditionelt ideologisk udgangspunkt. Vi fremhæver ingen religion til fordel for andre og har i modsætning til alle øvrige partier hverken rødder i nationalismen, liberalismen, konservatismen eller marxismen, men derimod alene i humanismen. Ikke blot af navn, men af gavn. Det er derfor vanskeligt at forstå, hvorledes Kristeligt Dagblad kan nedprioritere et nyt parti med et særegent udgangspunkt i en sådan grad, at en fejlagtig oplysning om, at partiet slet ikke skulle være opstillingsberettiget, kan slippe gennem avisens redaktion.
Udover et omfattende politisk program, der vel kunne fortjene en omtale - hvad enten man så er enig eller ej - har partiet en lang række erfarne aktive blandt medlemmer og kandidater, bl.a. professor Niels I Meyer, EU-parlamentskandidat Ebba Bigler og ENARs formand, Bashy Quraishy. Vi ligger i samarbejdsforhandlinger med Retsforbundet og er blevet mødt med en usædvanlig imødekommenhed af bl.a. tidligere folketingsmedlem fra Socialdemokraterne, Hardy Hansen, der uden omsvøb tilbyder at hjælpe partiet: "Såfremt I finder det fornuftigt at bruge en socialdemokratisk arbejdsmand i jeres valgkamp, vil jeg gerne give jer en hjælpende hånd".
Men hovedparten af pressen er tavs. For første gang i fem år er et nyt parti på stemmesedlen, og Kristeligt Dagblad mener ikke, at man kan ofre en journalist på vores landsmøde?
Kristeligt Dagblad, 23.6.2004