Den kirkelige komedie

Af Rune Engelbreth Larsen

Det er en farce, der i den sidste tid har udspillet sig omkring Tove Fergo & Co.s trusler mod kætterpræsten, Thorkild Grosbøll. 

'Argumenterne' mod Grosbøll er ufrivilligt morsomme. Biskop Lise-Lotte Rebel understreger, at man ikke bare kan »gøre op med et gudsbegreb«, mens kirkeministeren mener, at det er »en selvfølge« at præsterne tror på Gud. Og sognepræst Katrine Lilleør kritiserer Grosbøll for at reducere Bibelen til en »fabel« på linje med »Snehvide«, fremgår det af pressen de seneste dage. 

Mon dog ikke Gud ler hjerteligt over dette postyr – hvis altså biskoppen og ministeren har ret i, at den herre findes (og i øvrigt er udstyret med humoristisk sans)? 

For hvorfor skulle troen på Gud dog egentlig være så afgørende for kirken, når mange præster i forvejen skalter og valter med betydningen af alt det øvrige indhold af kirkens formelle bekendelsesgrundlag? Hvor mange sognepræster kan vel drikke dødbringende gift uden at tage skade, selv om Jesus gør dette til tegnet på den sande troende (Mark. 16,18)? Har kirkeministeren mon selv bortgivet al sin ejendom, skønt hun ved, at det er vanskeligere at komme ind i Guds rige for en rig, end det er for en kamel at gå gennem et nåleøje (Matt. 19,24)? Og mon biskop Lise-Lotte Rebel efterlever Jesu krav til sine disciple: »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin fader og moder og hustru og børn og brødre og søstre, ja endog sit eget liv, kan han ikke være min discipel« (Luk.14,26)? 

Næppe. Sandheden er jo, Grosbøll blot repræsenterer den endelige konsekvens af, at kirken på godt og ondt for længst har reduceret den altovervejende størstedel af Det Nye Testamente til fabler, der er helt uforpligtende, hvor de er besværlige og krævende (som ovenstående), og hvor det tydeligvis er meget vigtigt at gøre indholdet behageligt konsekvensløst. Kirkeminster Tove Fergo er vel om nogen et levende udtryk herfor. 

Alene det, at kirken kan have en »minister« er i sig selv topmålet af komik – om end det for en anden »kætter«, Søren Kierkegaard ville have været topmålet af tragik: »For Alt frels Christendommen fra Staten; med sin Protection ligger den Christendommen ihjel som naar en Madamme med sit Corpus ligger sit Barn ihjel.« 

Måske Madamme Fergo skulle tygge lidt på den?

Information, 13.6.2003