Enøjet socialisme

Af Rune Engelbreth Larsen

Den 15.12. skrev jeg i en kommentar i Information bl.a., at dele af venstrefløjen vælger en uhensigtsmæssig strategi i fredsarbejdet mod krigen i Afghanistan, hvor man inviterer Nahid Riazi til at holde tale, fordi hun repræsenterer en "sort/hvid og vel nærmest gammelkommunistisk kulturopfattelse, der skærer ikke bare islam, men religion som sådan over én kam som 'mandschauvinistisk og undertrykkende' og sågar ønsker at forbyde islamiske privatskoler." [hele kommentaren kan læses her]

Det har fået flere af venstrefløjens antimuslimer ud af busken. Eksempelvis leverer Michael Unna samme pinlige generalisering som Riazi og skriver den 21.12, at det ikke nytter noget at beskytte minoriteter, "hvis deres etik er intolerant, magtbegærlig og decideret i modstrid med menneskerettighederne og demokratiet". Igen er der tale om denne intetsigende og populistiske generalisering om "deres" etik – for hvem er "deres"? Muslimerne? Og i givet fald: Hvilke muslimer?!

Ikke mere sagligt er socialisten Farrokh Jafaris udfald den 20.12., der anfægter, at jeg taler om "tusinder af muslimer" i Danmark. Jørgen Bæk Simonsen opdaterer jævnligt tallet, og det nyeste beregnes vist til ca. 160.000 – det kan vist roligt betegnes som "tusinder". Endvidere beskyldes jeg for at "finde ordet 'muslimer' dækkende nok for alle, som har en udefineret relation til lande i Mellemøsten". Afslørende nok har Jafari ikke belagt denne absurde påstand med ét eneste citat.

Ærlig talt: Hvorfor ikke debattere konkrete standpunkter i stedet for at tillægge mig holdninger, jeg ikke har? Det samme er tilfældet, når Jafari tilsyneladende mener, at jeg holder hånden over fundamentalister, skønt jeg ekspliciterer det modsatte: "Men naturligvis drejer det sig ikke om at 'frede' synspunkter hos muslimer eller andre, som man er uenige i; det drejer sig om at tage tiden og konteksten for den politiske diskussion i betragtning, bevare proportionerne …"

Jafari og andre socialister, som gør Marx' opiumslignelse om religion til et dogme, risikerer at trække tæppet væk under den solidariske venstrefløj, netop fordi de ikke bevarer proportionerne, men overeksponerer de marginale grupper af islamiske ekstremister og herudfra taler generaliserende imod "islam". Denne enøjede "socialisme" legitimerer og reinforcerer dermed blot højrefløjens populistiske hadekampagne mod landets muslimske mindretal og styrker højrefløjens samlede gennemslagskraft.

Information, 31.12.2001