Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Pæredansk julefrokst-fanatisme?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Vi ved alle, hvordan mediernes og politikernes reaktion ville være, hvis 7 indvandrere inviterede en kvinde til en fest og dernæst voldtog hende på grusomste vis, eller hvis en indvandrer var blevet skudt under en fest blandt etniske minoriteter – der ville straks blive skreget op om deres ”middelalderlige skikke”, deres ”voldelige tendenser”, som naturligvis dybest set havde at gøre med deres ”tilbagestående islamiske kulturbaggrund” og ”primitive værdier”, ikke sandt? Dansk Folkeparti ville kræve yderligere diskrimination, og efter en oppisket stemning i medierne ville hastelove i flæng blive iværksat mod etniske minoriteter til flertallets store tilfredshed.

Vi har set det igen og igen og igen. Nu har så 7 pæredanske mænd øvet en pæredansk gruppevoldtægt mod en kvinde under en pæredansk julefrokost, og til en anden pæredansk julefrokost er en pæredansk person blevet skudt … Hvor er ramaskriget i medierne og blandt politikerne henne? Er det lige pludselig IKKE de ”middelalderlige skikke” og den ”tilbagestående kristne kulturbaggrund”, som er synderen, når gerningsmændene er pæredanske? Nej, vel?!

Politikerne er tavse. Medierne kan knap nok få nævnt, at der er tale om pæredanske forhold til en pæredansk ”kulturtradition” som den pæredanske julefrokost – og ingen kunne vel finde på at skrive på forsiden med store typer, at ”7 unge pæredanske kristne mænd har massevoldtaget en kvinde” …

Måske det burde føre til selvransagelse blandt politikere og presse. Måske man skulle begynde at behandle grov vold og voldtægt som fænomener med individuelle årsagsforklaringer såvel som mulige medvirkende årsager i f.eks. social marginalisering, i stedet for altid at lede efter en billig måde at kriminalisere etniske minoriteter på. Det er som bekendt pinligt at kaste med sten, når man bor i et pæredansk glashus.

B.T., 12.12.2001