THEOPHRASTUS PARACELSUS: »Mine vandringer har hidtil gjort mig godt. Årsagen er, at ingen har sin mester derhjemme eller sin lærer bag kakkelovnen. Kunsten er ikke indesluttet i fædrelandet, men spredt over hele verden. Ejheller findes den i mennesket alene eller på ét sted, men erkendelsen må søges og findes dér, hvor den er. (...) De bag ringmuren har det varmt eller køligt efter eget ønske, medens de, der tjener kunsten, ikke ville kunne svale sig i skyggen, hvis der ikke fandtes træer. Den, som vil tjene sin bug, skal ikke følge mig, men den, som går omkring i bløde klæder; de skal ikke vandre: Thi Juvenal siger: Kun den vandrer i glæde, som intet ejer. Dette ordsprog bør de lægge sig på sinde. For at de ikke skal blive overfaldet eller myrdet, bør de blive hjemme ved kakkelovnen og nyde deres øl. Altså mener jeg, at jeg med min vandren har udrettet noget, der bør være mig til ros og ikke til skam. Thi dette bevidner jeg angående naturen: Den, som vil udforske den, må betræde dens bøger (blade) med sine fødder. Den hellige skrift udforskes gennem sine bogstaver, naturen derimod ved at vandre gennem landskaberne; hvert landskab er ét blad. Således er Naturens Bog, således må man vende dens blade (Also ist Codex Naturae, also muss man ihre bletter umbkehren).«
SIEBEN DEFENSIONES, 1538
(Oversat af Aksel Haaning)