Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Citatsektionen | Humanistiske citater

John Locke (1632-1704)

Udvalgt af Rune Engelbreth Larsen Udprint

'Et brev om tolerance' (Epistola de tolerantia) udkom anonymt i Holland i 1689, men Locke påtager sig værket i et kodicil til sit testamente. Tidligere var han modstander af tolerance, men skifter holdning og skriver først 'Essay on Toleration' i 1667 (udgives posthumt i 1876), mens tolerancebrevet affattes godt ti år senere. Lockes tolerance har dog klare grænser - f.eks. tolereres ikke katolikker, eftersom de hævdes at udgøre en statslig risiko pga. deres lydighed mod paven, ligesom heller ikke ateister tolereres, da »hverken troskab, pagt og ed kan være noget helligt og varigt for en ateist, og disse er i den grad det menneskelige samfunds bånd«. Også 'Anden afhandling om styreformen', der udkommer året efter, udgiver Locke anonymt, men påtager sig ligeledes ophavet før sin død i 1704. Skrifterne bliver dog afgørende i oplysningstidens tolerance-tænkning og inspirerer bl.a. Voltaire. REL.


LOCKE: »Alle menneskehedens såvel som statens rettigheder bør bevares uantastet; de vedrører ikke religionen: hvad enten han måtte være kristen eller hedning, skal man afholde sig fra al tvang og enhver krænkelse.«


LOCKE: »Enhver kirke er rettroende for sig selv, vrangtroende eller kættersk for de andre, da den jo tror, at det er sandt, hvad den selv tror, og således fordømmer dem, som går bort i en anden retning, ganske som dem, der tager fejl. Og således står striden om trossætningernes sandhed og den rette gudsdyrkelse lige for dem begge, og der er hverken i Konstantinopel eller noget andet sted på jorden nogen dommer, der kan fælde dom i sagen.«


LOCKE: »Lad enhver sekts prædikanter gendrive og bekæmpe andres fejl med argumenternes magt, som de bedst kan, blot de skåner menneskene. Hvis de et øjeblik ikke har flere grunde tilbage, skal de ikke rasle ildevarslende med instrumenter, som ikke hører til i deres domæne, og som ikke bør benyttes af kirkefolk. De bør ikke i deres nød ombytte veltalenhed eller læresætningerne med øvrighedens stokke og økser under foregivende af kærlighed til sandheden. Deres brusende trosiver viser alt for tydeligt, at de med ild og sværd ivrigt tragter efter magten.«


LOCKE: »Om end du således ville gøre noget godt for den anden; om end du arbejder for hans frelse, så kan mennesket ikke tvinges til frelsen: alt taget i betragtning, skal det overlades til en selv og til ens samvittighed.«


LOCKE: »Derfor bør øvrigheden ikke forbyde nogen som helst spekulative meninger, som hævdes eller læres i nogen kirke, fordi de ikke vedrører undersåtternes rettigheder i staten. Hvis en papist tror, at det, som en anden kalder brød, i sandhed er Kristi legeme, har naboen ikke derved lidt nogen skade. Hvis en jøde ikke tror, at Det Ny Testamente er Guds ord, ændrer det ikke noget i de borgerlige rettigheder. Hvis en hedning tvivler om begge Testamenter, skal han ikke derfor straffes som en dårlig borger.«


LOCKE: »Enhver er sin egen højeste og øverste dommer vedrørende sin egen frelse, og eftersom det kun drejer sig om ham selv, kan han ikke gøre nogen skade på andre.«


LOCKE: »Du vil tillade en hedning at drive handel hos dig, men du vil forbyde ham at dyrke og bede til Gud? Boliger og private huse tilstedes jøderne, hvordan nægte dem en synagoge? Er deres lære mere falsk, gudsdyrkelsen mere styg eller enigheden mere farlig i offentlige bygninger end i private bygninger?«

Fra ET BREV OM TOLERANCE, 1689
Oversat af Mogens Chrom Jacobsen


LOCKE: »Menneskets naturlige frihed er at være fri for enhver højerestående magt på jorden og ikke at være under et menneskes vilje og lovgivende myndighed, men kun at have naturens lov som sin rettesnor. Menneskets frihed i samfundet er at være underkastet hverken nogen anden lovgivende magt end den, der ved samtykke er stiftet i staten, eller nogen anden viljes herredømme eller lovs begrænsnig udover hvad den lovgivende myndighed vil vedtage ifølge sit betroede hverv.«


LOCKE: »Da alle mennesker som sagt af naturen er frie, lige og uafhængige, kan ingen fjernes fra denne tilstand og underkastes en andens politiske magt uden sit eget samtykke. Den eneste måde, hvorpå nogen kan opgive sin naturlige frihed og pålægge sig borgersamfundets bånd, er ved at enes med andre mennesker om at tilslutte sig og forenes i et fællesskab for at leve behageligt, sikkert og fredeligt sammen og trygt kunne nyde sin ejendom med en større sikkerhed mod enhver udenforstående.«


LOCKE: »Ethvert menneske fødes med en dobbelt ret: for det første retten til frihed for sin person, som intet andet menneske har magt over, og som kun han selv frit råder over. For det andet en ret til frem for nogen anden sammen med sine brødre at arve sin faders ejendele. I kraft af det første er et menneske af naturen fri for at underkaste sig noget styre, selv om det er født på et sted under dettes retsområde. Men hvis det forkaster det lovlige styre i det land, det blev født i, må det også opgive den ret, der tilhørte det i kraft af det lands love og de besiddelser dér, der er gået i arv til det fra dets forfædre, hvis det er et styre, der er blevet til ved deres samtykke.«

Fra ANDEN AFHANDLING OM STYREFORMEN, 1690
Oversat af Niels Henningsen