Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Citatsektionen | Humanistiske citater

Arthur Koestler (1905-1983)

Udvalgt af Rune Engelbreth Larsen Udprint

ARTHUR KOESTLER: »Alle Forsøg paa at forandre Menneskets Natur gennem Kommissær-Metoder er hidtil slaaet fejl lige fra Spartacus' Solstat over Inkvisition og Reformation til Sovjetrusland. Denne Fiasko synes at stamme fra to forstyrrende Fænomener som Kant kunde have kaldt anvendt Tænknings Antinomier. Det første er Serpentinets Antinomi, det andet Skraaplanets.

Utopias Tinde hæver sig stejlt; den snoede Vej, der fører op til den, har mange skarpe Sving. Mens man drager op ad vejen, ser man aldrig Tinden, Retnigen er Tangentens, der ingen Steder fører hen. Hvis en stor Folkemængde trænges op ad Bjergvejen, vil den i Overensstemmelse med Inertiens skæbnesvangre Lov drive sin Fører bort fra Vejen og derefter følge ham, mens hele Bevægelsen følger Tangenten ud i det store Intet.

Saadan gik det de fleste revolutioinære Bevægelser, hvor Masse-Impulsen er stærk, og Massens Inerti udvikles til en voldsom centrifugal Kraft. I de mere forsigtige Reform-Bevægelser derimod svinder Drivkraften snart bort, og den opadstigende Spiral bliver først en trættende Rundgang omkring Tinden uden nogensinde at naa helt op, indtil den til sidst udarter til en nedadstigende Spiral; f.Eks. Fagforeningsbevægelsen.

Den anden Aarsag til Fiasko er Skraaplanets Antinomi, eller Maalet og Midlernes; hvadenten Midlerne er underordnet Maalet, eller omvendt. Teoretisk kan man opbygge fuldendte liberale eller religiøse 'Halvvejshuse'; men hvis man føler sit Ansvar og tvinges til at tage en praktisk Beslutning, maa man vælge en af Vejene. Og har man een Gang valgt, er man paa Skraaplanet. Hvis man har valgt at indordne Midlerne under Maalet, glider man ad Skraplanet dybere og dybere paa den sunde Fornufts bevægelige Tæppe; f.Eks.: Retten til Selvforsvar - det bedste Forsvar er Angreb - en Forøgelse af Ubarmhjertigheden forkorter Kampen etc. Et andet velkendt Skraaplansmønster begynder med 'Kniven, der læger', og ender med Moskva-Udrensningerne.«


ARTHUR KOESTLER: »Vi forestiller os altid Fascismen som noget, der afgørende og haandgribeligt afviger fra vor Levemaade. Det vilde være mere korrekt at sammenligne den med en Gasart, der kan paafyldes en Beholder af en hvilken som helst Form. Og er man engang kommet i Vane med at leve i en moderat Stank, mærker man det slet ikke, naar man bliver fuldstædig forgiftet.«


ARTHUR KOESTLER: »Jøderne advarede mod Racehad, fordi de vidste, at det, der begynder med Øgenavne, ender med Lynchning og Massakre, ligegyldigt om det er Calcutta, Warszawa eller Detroit. Og i dag advarer de af os, der saa Fascismen vokse og kender dens første Symptomer, mod den gudfrygtige Fejltagelse af kalde Kopper for Filipenser.«


ARTHUR KOESTLER: »Betragter vi Friheden som en Grads-Sag vil den store Fare for dem, der ikke gennem Erfaringen er blevet immune, være den smidige Overgang til stadig højere Grader af Ufrihed. Det gælder hele vor vesterlandske Civilisation. Historiens store Katastrofer, som Roms Undergang, skete ikke som et iøjnefaldende Sammenbrud, men som en glat Kælketur ned ad Bakken, der kan strække sig gennem Aarhundreder eller Tiaar.«


ARTHUR KOESTLER: »Troens varme Damp og Fornuftens Isblok ligger sammentrængt i vor Hjerneskal, men som Regel paavirker de ikke hinanden. Dampen fortættes ikke, og Isblokken smelter ikke. Menneskesindet er inderst inde schizofrent; spaltet mindst i to gensidigt uafhængige Planer.«


ARTHUR KOESTLER: »Det tragiske er, at kun de, der har levet sammen med det amindelige Menneske i Nazi-Tyskland eller Stalin-Rusland mindst et Aar, kender den Opløsning af den menneskelige Substans, der rammer Mennesker berøvet de grundlæggende Friheder. Hvor mange af os kan drage Sammenligninger? Den engelske Værftsarbejder har ikke erfaret Forskellen mellem - for den samme Forseelse - at risikere Lønfradrag eller Døden som Sabotør. Den engelske Journalist kender ikke Forskellen paa en begrænset Ytringsfrihed og en menneskelig 'Teleprints' tilværelse. (...) Den engelske Offentlighed, der murer, men er sikker indenfor Loven, kender ikke den skælvende Usikkerhed, den nøgne Rædsel i en autokratisk Politistat. De kender kun deres egne Skuffelser.«

Fra THE YOGI AND THE COMMISSAR, 1945
Oversat af Hans Joakim Schultz