Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Citatsektionen | Humanistiske citater

Friedrich Hölderlin (1770-1843)

Udvalgt af Rune Engelbreth Larsen Udprint

    FRIEDRICH HÖLDERLIN:
    Lær i livet om kunsten, og lær i kunstværket livet,
       ser du det ene ret, ser du det andet med.

»TIL SIG SELV«, ca. 1798-1800
Oversat af Thorkild Bjørnvig i »Brød og Vin og andre digte«


    FRIEDRICH HÖLDERLIN:
    For længe har længst de dødelige trådt
       på hodet af hverandre i kiv om magt,
          i frygt for naboen, og på sin egen
               jord har ingen velsignelse manden.

    Og ustadigt blæser og flakker, som kaos selv,
       ønskerne stadig vidt om for den gærende slægt
          og vildt, forknyt og koldt af bekymring
               er de fattiges liv som altid.

    Men roligt vandrer du, o moder Jord
       i lyset din sikre bane. Dit forår blomstrer,
          melodisk vekslende drager for dig,
               du livsrige, hen de voksende tider.

    Kom du nu, alle de hellige musers, du
       også stjernernes yndling, foryngende længselsfuldt
          ventede fred, kom giv os et blivende
               sted i livet og atter et hjerte.

    Uskyldige! er børnene klogere dog
       omtrent, end vi gamle; ikke forvirrer splid
          begreb og sans hos de gode, og frejdigt
               klare er ders øjne forblevne.

    Og som med andre skuende dommeren ser
       på væddeløbsbanen med et alvorligt smil,
          hvor glødende unge kappes og driver
               vognene frem i sprudende skyer,

    sådan står Helios smilende over os, ensom
       er aldrig den guddommelige, den glade,
          thi evigt bofaste er de, æterens
               blomstrende stjerner, de helligtfrie.

fra FREDEN, ca. 1798-1800
Oversat af Thorkild Bjørnvig i »Brød og Vin og andre digte«


    FRIEDRICH HÖLDERLIN:
    Således vil jeg da også, I himmelske! takke og atter
               ånder fra lettet bryst sangerens bøn imod jer.
    Således som da jeg stod med hende på solfyldt højde
               taler og styrker en gud inde fra templet mig nu.
    Leve vil jeg da også! det grønnes! og som fra en lyre
               kalder det foran, som sølv skinner Apollons bjerg!
    Kom! det var som en drøm! de sårede vinger er helbredt,
               og forynget og stærkt lever hvert eneste håb.
    Megen storhed er endnu at finde, og hvem der har elsket
               således, vandrer, han må, banen til guderne selv.
    Ledsag os da, indvielsens timer, uroligt unge,
               alvorsfulde, forbliv, hellige anelser, bliv
    bøn og begejstring og alle I gode genier, I som
               gerne og allerhelst er, hvor de elskende er.
    Følg os så længe, til vi på samme jordbund, dér hvor de
               salige er beredt til alle at komme igen,
    dér, hvor ørnene, stjærnerne, Faderens sendebud bor, hvor
               muserne, og hvorfra helte og elskende er,
    dér eller også her genses på duggede øer,
               vandrer i haverne, hvor alle, der føler som os
    blomstrer, og sangene gælder og foråret længere bliver
               og vore sjæles år atter begynder sit løb.

fra MENONS KLAGER OVER DIOTIMA, ca. 1798-1800
Oversat af Thorkild Bjørnvig i »Brød og Vin og andre digte«