Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Citatsektionen | Humanistiske citater

Erasmus af Rotterdam (ca. 1469-1536)

Udvalgt af Rune Engelbreth Larsen Udprint

ERASMUS AF ROTTERDAM: »Der er jo almindelig enighed om at alle affekter hører under tåbeligheden: hvad der adskiller de vise fra tåben er jo efter hans egen mening at denne styres af affekt, han selv af fornuft. Derfor holder stoikerne den vise på lang afstand af alle sindsbevægelser, som om de var sygdomme, men i virkeligheden optræder disse affekter ikke blot som en slags vejledere for alle der iler til visdommens havn, men plejer også at hjælpe med overalt, hvor dyden skal praktiseres, og at anspore og opflamme til at yde det bedste.

Dette bestrides ganske vist kraftigt af dobbeltstoikeren Seneca, der rent ud frakender den vise enhver affekt. Men således er det ikke længere et menneske han præsenterer os for, men snarere en eller anden ny gud han laver sig, som aldrig har eksisteret og aldrig vil eksistere, - eller for at sige det rent ud: han opstiller et marmorbillede af et menneske, sløvt og helt blottet for menneskelige følelser. Men hvis det kan fornøje dem, skal de jo have lov til at glæde sig over deres vismand og elske ham uden at frygte nogen rival og at leve med ham i Platons stat eller, om de vil, i ideernes verden eller i Tantalus' haver.

Hvem vil ikke flygte og ræddes for dette mis- og fantasifoster af et menneske, der er døvt for alle naturlige rørelser og lader sig bevæge så lidt af nogen følelse, det være sig kærlighed eller medlidenhed, som var han 'en støtte af sten, af marmor fra Paros', som intet undgår og som ikke går fejl af noget, men gennemskuer alt som en Lynkeus og vejer alt på guldvægt og finder alt for let, og som er alene om at være tilfreds med sig selv, alene om at være rig, alene om at være sund, alene om at være konge, alene om at være fri, kort sagt: alene om alt og alene om denne mening, og som ikke holder af nogen ven og ikke selv er ven med nogen og ikke betænker sig på at bede guderne selv ryge og rejse, og for hvem alt hvad folk foretager sig i dette liv er forkasteligt, latterligt, afsindigt?

Men et sådant væsen er den perfekte vismand. Hvis det kom til afstemning, er det nok tvivlsomt hvilken stat der ville have en sådan øvrighedsperson, hvilken hær der ville ønske en sådan hærfører, ja hvilken kvinde ville kunne ønske og udholde en sådan mand, hvilken vært en sådan gæst, hvilken tjener en herre med sådanne manerer? Hvem ville ikke foretrække en af den store hob af højtåbelige mennesker, en, der som tåbe blandt tåber både kan byde og lyde, en der er afholdt af sine egne, altså af de flest mulige, en der er sød mod sin kone, flink mod sine venner, morsom at have som gæst, nem at være sammen med, kort sagt: et menneske hvem intet menneskeligt er fremmed?«

Fra TÅBELIGHEDENS LOVPRISNING, 1511
(Oversat af Villy Sørensen)