Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Citatsektionen | Humanistiske citater

Italo Calvino (1923-1985)

Udvalgt af Rune Engelbreth Larsen Udprint

CALVINO: »Hver gang den rejsende kommer til en ny by, genfinder han en del af sin fortid, som han ikke vidste han ejede mere; fremmedheden ved det du ikke er længere, eller det du ikke ejer længere venter dig og overrumpler dig på fremmede og ubesiddende steder.«


CALVINO: »Marco Polo beskriver en bro, sten for sten. - Hvilken sten bærer broen? spørger Kublai Khan. - Broen bæres ikke af denne eller hin sten, svarer Marco, - men af linien i den bue, de danner. Kublai Khan sidder tavs et øjeblik, mens han tænker. Så tilføjer han: - Hvorfor fortæller du mig så om stenene? Det er kun buen, der er væsentlig. Polo svarer: - Uden sten er der ingen bue.«


CALVINO (Marco Polo): »Måske er det eneste der er tilbage af verden et udefineret område dækket med affaldsdynger, og så Stor-Khanens hængende have. Det er vore øjenlåg der adskiller dem, men vi ved ikke hvad der er indenfor, og hvad der er udenfor.«


CALVINO: »Det der styrer fortællingen er ikke stemmen; det er øret.«


CALVINO (Marco Polo): »I stedet for at beskrive badenes parfumerede bassiner, på hvis kanter de uretfærdige i Berenice sidder og væver deres intriger med pompøs veltalenhed og betragter de badende odaliskers runde former med ejermine, burde jeg fortælle dig, hvordan de retfærdige altid må være på vagt for at undgå sykofanternes angiveri og drabanternes razziaer, hvordan de kan kendes på den måde de taler på, især på den måde de udtaler kommaer og parenteser på; og på deres alvorlige og renfærdige levevis, hvor de undgår komplicerede og afgrundsmørke sindstilstande; og på deres enkle men velsmagende retter, der vækker minder om en svunden guldalder, grøntsagssuper med ris og selleri, kogte bønner, friturestegte courgetteblomster.

På baggrund af disse enkeltheder kan du danne dig et billede af det fremtidige Berenice, der vil bringe dig nærmere forståelsen af det egentlige, end nogen oplysning om byen som den ser ud i dag, ville kunne gøre. Men du må samtidig tænke på det, jeg nu vil fortælle dig; i spiren til de retfærdiges by ligger atter gemt en spire til noget ondt; visheden og stoltheden over at have ret, - og have det mere end så mange andre der siger de har ret - udvikler sig til bitterhed, jalousi og hævntørst. Og det naturlige ønske om at sejre over de uretfærdige farves af lyst til at sætte sig selv i stedet for dem og gøre det samme som de. En anden uretfærdig by, forskellig fra den første er således ved at grundlægges inde i det uretfærdige og det retfærdiges Berenices dobbelte hylster.

Når jeg har sagt dette, må jeg, hvis dit blik ikke skal danne et forkert billede, gøre dig opmærksom på en egenskab ved dennne uretfærdige by, der spirer hemmeligt i den hemmelige retfærdige by. Det er muligheden for, at der kan vågne - som vinduer der smækkes på vid gab - en iboende kærlighed til det retfærdige, som endnu ikke er underkastet regler, og som kan skabe en mere retfærdig by end den var før uretfærdigheden spirede i den. Men hvis man ser nøje på denne nye spire til retfærdighed, ser man en lille plet der breder sig med voksende tilbøjelighed til at tvinge retten igennem med uret, og måske er det spiren til en uhyre storby ...«


CALVINO (Marco Polo): »De levendes helvede er ikke noget der kommer en dag; hvis helvede eksisterer, så er det her allerede, det er det helvede vi bebor til daglig, som vi skaber for hinanden. Der er to måder, man kan undgå at lide under det på. Den første falder mange let; man kan acceptere helvede og blive en del af det, således at man ikke ser det mere. Den anden er risikabel og kræver stadig opmærksomhed og øvelse; man må søge efter det der midt i helvede ikke er helvede, man må lære at genkende det, få det til at vare og give det plads til at gro.«

Fra DE USYNLIGE BYER, 1972
(Oversat af Lene Waage Petersen)