Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Citatsektionen | Humanistiske citater

Etienne de la Boétie (1530-1563)

Udvalgt af Rune Engelbreth Larsen Udprint

ETIENNE DE LA BOÉTIE: »Det er folkene selv, der lader sig trælbinde, eller snarere trælbinder sig selv. For hvis de holdt op med at trælle, så ville de være frie. Det er folket selv, der gør sig til træl, sætter kniven på sin egen strube, og når det har valget mellem at være træl eller frit, opgiver det sin frihed og tager imod åget, samtykker i sin ulykke, eller snarere søger den.«


ETIENNE DE LA BOÉTIE: »Men i sandhed, hvis der er noget, der er klart og indlysende i naturen, og som det ikke kan tillades, at man lukker øjnene for, så er det dette, at naturen, Guds tjener og menneskenes vejleder, har skabt os alle i samme form, og - som det synes - af samme støbning, for at vi skal anerkende hinanden som ligemænd, eller snarere som brødre. Når naturen, da den fordelte de gaver, den tildelte os, har givet nogle mere styrke og forstand end andre, så har den dog ikke villet sætte os ind i denne verden som i en lukket lejr.

Den har ikke sendt de stærkeste og klogeste herned, for at de som bevæbnede røvere i en skov skulle overfalde de svageste.

Man skulle snarere tro, at når naturen har givet nogle for meget og andre for lidt, så skyldes det, at den broderlige omsorg skulle vise sig, idet nogle havde evne til at yde hjælp, og andre havde brug for at modtage den.

Eftersom denne gode moder har givet os alle hele jorden til bolig, har den på en vis måde anbragt os alle i det samme hus og dannet os efter samme mønster, for at enhver kan spejle sig og genkende sig selv i den anden. Når den har givet os alle stemmens og ordets gave, for at vi nærmere kan omgås hinanden og komme mere i kontakt med hinanden, og gennem indbyrdes udveksling af vore tanker bringe vore viljer mere i samklang, - når den på alle måder har forsøgt at stramme og knytte vort forbunds og samfunds knude stærkere sammen, - når den i alle ting har vist, at den ikke så meget ville gøre os enige som forbundne, - så kan man ikke tvivle om, at vi alle er naturligt frie, eftersom vi alle er ligemænd. Ingen kan tro, at naturen skulle have gjort nogen til træl, da den har skabt os alle som lige.«


ETIENNE DE LA BOÉTIE: »De folkevalgte tyranner behandler deres undergivne, som om disse var nogle tyre, der skulle tæmmes. De tyranner, der har tilranet sig magten, behandler folket, som om det var deres bytte. De, der har fået magten overdraget ved arv, behandler folket, som om det var deres naturlige trælle.«


ETIENNE DE LA BOÉTIE: »Der er imidlertid altid nogen, som er født bedre end andre, som føler ågets byrde, og som ikke kan lade være med at ryste det af sig. De kan aldrig finde sig i at være undertrykte. Ligesom Odysseus, der til lands og til vands blev ved med at søge efter røgen, der steg op fra hans hus, tænker de på deres naturlige forrettigheder, mindes deres forfædre og deres oprindelige væsen.

Det er gerne dem, der har en god forstand og en klar tanke, og som ikke nøjes med, som den store hob, kun at se det, der ligger lige foran deres fødder. De ser både frem og tilbage. De mindes fortiden, når de dømmer om fremtiden og tager mål af nutiden. Det er dem, der er født med et godt hoved, og som yderligere har udviklet det gennem studium og viden. Selv om friheden helt skulle gå tabt og være ude af verden, så ville disse dog have bevaret den i fantasi og tanke. De ville stadig have den i erindring og aldrig finde behag i trældommen, hvor smukt man end udstyrede den.«


ETIENNE DE LA BOÉTIE: »Tro ikke, at der er nogen fugl, der hurtigere går på limpinden, eller nogen fisk, der hurtigere springer på krogen efter en fed orm, end alle mennesker hurtigt mæsker sig i trældommen for den mindste lækkerbidsken, man kildrer deres gane med. Det er forunderligt, så hurtigt de falder til føje, blot man lokker for dem.«


ETIENNE DE LA BOÉTIE: »Tyrannerne udelte rundhåndet en smule brød, en kande vin og et par mønter, og derefter var det en ynk at høre, hvordan man råbte: Leve Kongen! Dumrianerne opdagede ikke, at de kun fik en lille del tilbage af det, der havde tilhørt dem selv. Hvad de fik, kunne tyrannen ikke have givet dem, hvis han ikke først havde taget det fra dem.«

Fra FRIVILLIG TRÆLDOM, ca. 1548
(oversat af Børge Olesen)