|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Citatsektionen | Humanistiske citater
Bjovulf
Udvalgt af Rune Engelbreth Larsen 
Hovedparten af digtet om Bjovulf eller Beowulf udspiller sig i 500-tallets førkristne Danmark og Sverige, nærmere bestemt hos danerne i Lejre og gøterne i Sydsverige, men er nedskrevet på oldengelsk, sandsynligvis af en præst i England i 700-tallet. Det eneste eksisterende håndskrift i dag stammer fra 1000-tallet. REL.
BJOVULF (Dronning Vealteov til Kong Roar):
Tag imod denne drik, min drot og mage,
ringenes giver! Vær god og glad,
halmænds guldven, og henvend dig til gøterne
med mildhed i mælet, som et menneske skal!
V. 1169-1172
BJOVULF (Kong Roar til Bjovulf):
... Hermod var anderledes
for Egvelas æt, ære-skjoldungerne;
han blev ikke til vækst men til valplads for dem
og til drab og død for danerfolket;
han fældede fuld af fjendskab sine fæller ved bordet,
de inderste i omgang, til han ene gik bort,
den herlige høvding, fra halfællesskabet,
skønt den mægtige Gud havde givet ham lykke,
løftet ham op over alle andre
i evne og kræfter. Men ind i hans bryst
krøb den blodsultne ånd; han gav ingen ringe
til danerhæder; henlevede glædesløs,
til han nødtes mod dybet i nødstimers dødskamp,
langsom landesorg. Tag ved lære af det,
handl menneskeligt! Det er mig der har sagt dig det,
en mand der kan mindes. ...
V. 1709-1724
BJOVULF (Bjovulfs eftermæle):
Sådan græd gøterfolket
over fyrstens fald, fællerne ved arnen;
de sagde han var, blandt verdens konger,
den mildeste mand og den menneskeligste,
den ømmeste mod sit folk og den ivrigste efter ry.
V. 3178-3182
Fra BJOVULF
Oversat af Andrea Haarder, 1984
|
|
