Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Citatsektionen | Humanistiske citater

Marcus Aurelius (121-180)

Udvalgt af Rune Engelbreth Larsen Udprint

MARCUS AURELIUS: »Min datters svigerfar Severus: kærlighed til sine nærmeste, til sandheden og retfærdigheden. Det var hans skyld, at jeg fik noget at vide om Thrasea, Helvidius, Cato, Dion og Brutus, og at mit ideal blev en stat med lige love for enhver, hvor alle har samme ret til at handle og samme ret til at sige deres mening, en regering, der sætter undersåtternes frihed over alt. En anden ting, jeg beundrede hos samme mand, var hans respekt for filosofien, der altid var lige dyb og lige stærk. Hans trang til at hjælpe folk og hans ubegrænsede gavmildhed. Hans optimisme og sikre tillid til sine venner. Hans åbenhjertighed over for folk, hvis optræden han ikke billigede. Hans venner behøvede ikke at gætte sig til, hvad han ønskede og ikke. Det stod klart.«


MARCUS AURELIUS: »Husk, hvor længe du har opsat det, hvor mange gange guderne har givet dig yderligere frist - og du har ikke taget fat. Nu endelig må du gøre dig klart, hvad det er for en verden, du er en del af, hvad det er for en leder af verden, du stammer fra og eksisterer ved, at der er trukket en tidsgrænse om dig. Hvis du ikke bruger tiden til at splitte skyerne over dig, så går øjeblikket forbi - og der bliver ingen ny mulighed.« (II,4)


MARCUS AURELIUS: »Men død og liv, ære og skam, smerte og glæde, rigdom og fattigdom, alt det rammer i lige grad både gode og slette mennesker. Det er i sig selv hverken skønt eller nedværdigende. Altså hverken godt eller ondt.« (II,11)


MARCUS AURELIUS: »At alt beror på subjektiv opfattelse. Den udtalelse, der tillægges kynikeren Monimos, er jo indlysende rigtig.« (II,15)


MARCUS AURELIUS: »Læg også mærke til, at biomstændigheder ved naturens frembringelser har noget charmerende og fængslende ved sig. Fx revner brødets skorpe under bagningen her og der. Disse sprækker, der på en måde strider mod bagekunstens regler, pynter mærkeligt nok og skærper på sin egen manér lysten til at spise. Et andet eksempel: når figner er mest modne, revner også de. Og i de oliven, der er lige ved at falde af, ser man, at selve det, der varsler forrådnelsen, giver frugten dens særlige skønhed. Aks der hælder mod jorden. Løvens rynkede pandehud der trækkes ned over øjnene. Skummet der flyder ud af vildsvinenes gab, og mange andre ting. Betragtet isoleret er de langtfra skønne, men idet de ledsager naturens frembringelser, forhøjer de deres skønhed og fængsler betragteren.« (III,2)


MARCUS AURELIUS: »Gør aldrig noget du ikke selv godkender. Handl aldrig egoistisk, aldrig overflødigt eller modstræbende. vær ikke forfængelig, så du gør din tanke kønnere, end den er.« (III,5)


MARCUS AURELIUS: »Hvad er det nemlig, du ærgrer dig over? Menneskenes slethed? Skal du da i al evighed være nødt til gang efter gang at gennemgå samme slutningsrække: de tænkende væsener er skabt for at hjælpe hinanden. Overbærenhed er en del af retfærdigheden. Menneskene forbryder sig ikke med vilje.« (IV,3)


MARCUS AURELIUS: »Hvad er i det hele taget et evigt minde? Tomhed, ikke andet. Er der da overhovedet noget, man skal tage alvorligt? Ja, ét: retfærdig tanke, altruistisk handling, tale der ikke kender til bedrag, en indstilling der hilser alt, hvad der hænder én, velkommen som nødvendigt, som i slægt med én selv, som strømende fra samme princip, samme kilde.« (IV,33)


MARCUS AURELIUS: »Ved daggry når du kvier dig ved at stå op, så sørg for at denne tanke står rede: jeg vågner for at udføre min opgave som menneske. Hvorfor gør jeg vrøvl, når jeg skal gøre det, som jeg er skabt til at gøre, og for hvis skyld jeg er bragt til verden? Er jeg måske lavet til at ligge under dynerne og varme mig selv? 'Jamen det er da det behageligste.' Er du da født for at have det rart? Ser du ikke planterne, fuglene, myrerne, edderkopperne, bierne – alle passer de deres arbejde og får verden til at løbe rundt, så vidt det står til dem. Op, løb til den gerning naturen har bestemt for dig!« (V,1)


MARCUS AURELIUS: »En mand forser sig mod mig. Lad ham klare det. Han har sin egen indstilling, sine egne impulser. Jeg har i dette øjeblik, hvad den fælles natur vil, at jeg skal have i dette øjeblik, og jeg gør, hvad min natur nu byder mig at gøre.« (V,25)


MARCUS AURELIUS: »Din modstander på sportspladsen har givet dig en rift med neglen eller løbet hovedet ind i maven på dig og givet dig et chok. Det tillægger vi dog ikke betydning og råber op over eller tror af den grund, at manden vil os til livs. Vi tager os i agt for ham, ikke som om han var vores fjende som vi kan vente os alt muligt af. Vi går kun venligt af vejen for ham. Sådan skal man også bære sig ad ellers i livet. Vore medmennesker er på en vis måde vore sportskammerater. Lad os give dem rigeligt spillerum. Som jeg sagde: man kan gå af vejen for dem uden at mistænke dem eller hade dem.« (VI,20)


MARCUS AURELIUS: »Hvilken mangel på tolerance ikke at tillade menneskene at følge deres trang i den retning, de synes passer for dem og gavner dem.« (VI,27)


MARCUS AURELIUS: »Fra Antisthenes: det er kongeligt at handle vel og høre ilde for det.« (VII,36)


MARCUS AURELIUS: »Pas på at du aldrig føler overfor umennesker, hvad umennesker føler over for mennesker.« (VII,65)


MARCUS AURELIUS: »Agurken er bitter. Lad den ligge. Der gror tjørne ud på vejen. Drej udenom. Det er nok. Føj ikke til: Hvorfor findes der også den slags ting i verden? Så vil du blive til latter for naturforskeren, ligesom du vil blive til latter for en snedker eller en skomager, hvis du bebrejder dem, at du ser spåner og affald fra det, de laver, i deres værksteder.« (VIII,50)


MARCUS AURELIUS: »Stødes du af en mands frækhed, spørg straks dig selv: Er det muligt, at der ikke skulle findes frække folk i verden? Det er umuligt. Kræv altså ikke det umulige. Han dér er nemlig et af de frække mennesker, der nødvendigvis må være i verden. Hav samme ræsonnement rede over for slynglen, bedrageren, over for enhver der forsér sig på det ene eller andet punkt. Samtidig med at du husker, at det er en umulighed, at hele denne mennesketype manglede, vil du blive mere velvillig mod dens enkelte eksemplarer.« (IX,42)

Fra MEDITATIONER, ca. 167
(oversat af J.A. Bundgård)


LÆS OGSÅ: Marcus Aurelius - at regere og filosofere i kærlighed til verden